Goodbye, my love

Jul? Nu?

Så blev det også december, hva? Måneden hvor sundhedsblogsne kaster op med sundere alternativer, tips og tricks til at holde vægten gennem december, indlæg med julegaveønsker og affiliate links, alt med måde-indlæg, det er jo kun jul én gang om året, adventskalender, give aways ? og lur mig om ikke december bliver rundet af med de fantastiske nytårsfortsæt?

Og hallo, det ville jeg da helt sikkert også ha? skrevet en hel masse om, hvis det var sådan, at det var gået op for mig, at julen er lige om hjørnet. Det er så ikke tilfældet, kan jeg godt afsløre. Jeg lever nok ikke helt op til bloggens kategorisering i øjeblikket, men jeg bilder mig ind, at I synes det er hyggeligt at følge lidt med i, hvad jeg render rundt og laver her downunder 😉 Jeg vender stærkt tilbage med status på vægtøgningen, der på magisk vis er sket under mit studieophold ? og planen for, hvordan det skal håndteres. Så frygt ej, jeg er helt på igen fra januar med de indlæg, som gjorde at I begyndte at læse med i første omgang. Og helt ærligt, så ser jeg sgu da frem til at begynde at blogge om sundhed, træning, vægttab og kost igen! Der er i hvert fald et større projekt foran mig, når jeg lander i Danmark igen om 20 dage.

Screen Shot 2014-12-02 at 9.06.30 PM ?men den tid, den sorg 😉 Jeg vil bare nyde mine sidste 20 dage i det dejlig varme vejr. I øjeblikket er i jeg i Byron Bay i Australien; her er jeg et par dage, og så tager jeg tilbage til Sydney, hvor jeg på lørdag flyver til Thailand. I Thailand starter jeg med 3 dage i Bangkok, og smutter så ud på Koh Tao, hvor jeg skal tage Open Water dykkercertifikat. Det bliver en ret fed afslutning på min rejse.

Så hvis I bliver træt af snemænd og ?så kan du jo parkere bilen lidt længere væk her i december måned?-indlæg, så tune ind her på kanalen, for det kommer der ikke til at være noget af. Så? det var bare det jeg ville sige 😉 Rigtig god december ? og jul til jer alle sammen! Få nu ikke stress, det skal nok gå det hele. Tro mig.

 Jeg glæder mig til at indvie jer i mine kommende projekter for det nye år!

xx Trine Theodora

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Goodbye, my love