Den nemme holdning

Jeg gik faktisk til tasterne, fordi jeg læste et opslag på Instagram, som provokerede mig. Opslaget var en – i min optik – en nedværdigelse af en helt række personer, som i det daglige gør en stor indsats for at påvirke samtidens idealdyrkelse. Og det synes jeg faktisk ikke, man kan tillade sig; at høste hyldest ved at pege fingre af andre, altså. Men det er nok ikke sidste gang, det sker. Jeg bliver dog alligevel nødt til at sige, at når man tager et standpunkt, hvor man blot melder ud, at det hele bare skal stoppe, så er det for mig et udtryk for, at man er meget lidt nuanceret i sit verdensbillede.

Det kan vel efterhånden ikke komme bag på nogen længere, at der med aktion kommer reaktion. At når nogen siger A, så vil der fluks være andre, der siger B – og efterfølgende kommer der så en gruppe, der både synes A og B var forkert. Det er nemmest at være den sidste gruppe, og det er den sidste gruppe, jeg bliver provokeret af. Det er nemt at udpege fejl hos dem, der går i front og tager det ansvar, man ikke selv har taget.

Set ud fra et perspektiv, der prøver at fremme en tankegang, hvor processen henimod accept af sig selv og den krop, man har, er i fokus, så er det svært at få øje på problemet ved reaktionen. Jeg kan ikke se, at det er et problem at forholde sig kritisk til det ideal, som samfundet dikterer. Samfundets ideal er ikke realistisk for det almindelige menneske, der lever det almindelige liv. Jeg ser det absolut som noget positivt, at flere og flere profiler på Instagram viser deres almindelige kroppe med alt, hvad det indebærer. Det er en reaktion på det perfekte, der så længe er blevet dyrket, og som uden tvivl har resulteret i lavt selvværd hos alt for mange kvinder og piger helt ned i den præpubertere alder. Og endnu mere for de, der opholder sig meget i kropsfikserede verdener som modebranchen og fitnessmiljøet.

Vi bliver nødt til at kæmpe mod idealet. Det er min helt klare holdning. Og jeg vil gerne høre andre holdninger, og jeg tager gerne diskussionen. For vi må ikke stoppe med at presse den anden vej, når idealet forsøger at diktere, hvad der er rigtigt og forkert. Det er fandme for nemt bare at melde sig ud, og så lige give en finger på vejen til dem, der kæmper for et sundere og mere holdbart ideal. Det er for nemt bare at sige, at vi alle sammen skal acceptere os selv. Det er dejligt, hvis man kommer i mål med det, men det er respektløst at melde ud, at man er træt af dem, der kæmper kampen. Tag et ansvar i stedet for. Det er ikke at have en mening, når din mening bare er, at alle andres mening er noget lort. I hvert fald ikke en, jeg kan tage seriøst.

Fuck samfundsdikterede kropsidealer.

X