Anne er 17 år og vejer 37 kg

All that drama

Dette indlæg er pænt langt… men…

da jeg var i København i sidste uge, så trænede jeg i en tilfældig Fitness World en aften. Jeg er begyndt at filme mig selv under træningen i højere grad end før, fordi jeg gerne vil sikre mig, at teknikken ser ud som den skal. Som udgangspunkt er videoerne til mig selv, men jeg bruger dem selvfølgelig også til Instagram. Jeg kan ligeså godt være ærlig – jeg lægger IKKE videoer op, hvor jeg ikke føler, jeg kan stå indenfor dét jeg laver. Og hvis teknikken ikke er helt i orden, så skriver jeg det til den pågældende video. Jeg gider ikke poste noget, der ligner lort rent ud sagt 😉

Denne pågældende aften squatter jeg, og jeg stiller kameraet op på en bænk ved siden af mig og filmer et af mine set. Jeg er totalt ego, når jeg træner og registrer sjældent, hvad der foregår omkring mig. I hvert fald MENS jeg laver en øvelse – jeg ynder også at kigge på andre, særligt deres teknik – eller hvis de nu bare er lidt pæne 😉 Gør vi ikke alle det? Jeg kan i hvert fald ikke se, at der er noget i vejen for det.

De af jer, der nåede at se videoen af mit squat på Instagram ville vide, at jeg har fået en fyr med i baggrunden, som vender hovedet og kigger på mig gentagende gange i de 15 sekunder, videoen varer. Jeg havde først lagt dette billede op (som nu er sløret):

wpid-img_20150330_175555.jpgMed beskrivelsen: “Jeg (og ham bagved tydeligvis) hygger!” – fordi jeg under min redigering af filmen opdager, at han kigger på mig, og det synes jeg var lidt sjovt. Her vil jeg igen lige understrege at billede ikke var blevet postet, hvis jeg synes mit squat lignede lort. At han kigger er faktisk sekundært i forhold til, at jeg vælger at poste det.

Anyways, da jeg har kigget filmen ordenligt igennem, synes jeg det er så optur, at han vender hovedet så mange gange under mit set – og jeg vælger at poste videoen med ordene: “Er han ikke for nice?” efterfulgt at hashtagget #bro… Jeg føler på ingen måde, at det er at nedgøre ham eller udstille ham som værende en eller anden “creepy stalker type”. Responsen på disse to posts er overvældende, og det vælter ind med kommentarer til billedet. Folk er underholdt. Og mange af kommentarerne lyder noget i retningen af “han kan da ikke lade være med at kigge på sådan en flot bagdel…” og en masse haha.

Der kan være mange grunde til at han kigger; måske han synes min teknik er flot, måske han bemærker hvor sindssygt gennemsigtige de pågældende tights var (jeg glor sgu også på piger med gennemsigtige tights!), måske han synes min bagdel er pæn eller måske han synes det ligner lort, det jeg laver. Uanset hvad, så synes jeg da det er sjovt, men jeg synes da på ingen måde at han er “klam” eller noget  andet i den stil. Jeg kan sgu godt li’ at blive kigget på!

Nå, men han var absolut ikke fan. Han vælger at slå mit navn op i Fitness Worlds system og ringer til mig. Ringer til mig. Jeg kunne skrive et helt indlæg om, hvad jeg synes om det. At misbruge sin adgang til personlige data, fordi man er ansat i Fitness World? Hell yeah. Send mig dog en mail – den er offenligt tilgængelig….

Anyways, hans kærestes lillebror var blevet tagget i opslaget, og det var på den måde, han blev opmærksom på videoen. Han ville gerne at den blev slettet, fordi han følte det overskred hans grænser og udstillede ham som den føromtalte creepy stalker-dude. Det kan jeg jo ikke sige så meget til, andet end jeg da er lidt nede over at være nødt til at slette både billede og video. Faktisk især fordi jeg synes mit squat er pissegodt. Men jeg sletter dem.

Herefter er jeg en smule provokeret over, at han ringer til mig. Det kan jeg ligeså godt indrømme. Men samtidig vil jeg også gerne dele med jer andre, at nogen gange kan man komme ud for den her slags. Så jeg poster billedet igen. Nu med sløring. Billedet bliver igen kommenteret en hel del, og denne gang kommer der nogle stykker på banen, som faktisk har ondt af ham – og ikke blot synes, at det er sjovt.

Det er helt fair. Men jeg skriver til det “opdaterede billede”, at jeg gerne vil understrege, at jeg på ingen måde synes at han er klam eller stalker-agtig, men jeg derimod tager det som et kompliment. Det er jo ikke fordi, jeg ikke kan sympatisere med ham. Det kan jeg! Men jeg synes alligevel han overreagerer, og havde det været den omvendte situation, ville jeg da nok bare ha’ kommenteret noget i stil med, at “hvem ville IKKE ha’ kigget? ;-)”

Men vi er alle forskellige. Og jeg bliver nødt til at respektere, at han ikke vil ha’ sit ansigt på min Instagram. Fair. Men det var altså ikke for at være nedværdigende på nogen måde.

Nåede I at se de to oprindelige posts? Og i så fald – hvad er så jeres holdning til det?

Trine Theodora XXX

Follow on BLOGLOVIN’ // FACEBOOK // INSTAGRAM

22 KOMMENTARER

  • majaolsen

    Fyren ejer jo ingen form for humor overhovedet!! Taenk at han ikke kan grine over det. OMG… Totalt humorforladt altsaa… Oev. Jeg grinede i hvert fald temmelig hoejt flere gange til baade video og billede.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Julie

    Jeg har det præcis på samme måde som dig! Det var da kun sjovt at du fangede ham i at kigge, altid rart med noget bekræftelse på at du tydeligvis har en god bagdel 😉 Tænk at han blev så tøsefornærmet.. Lidt skræmmende at han kan få fat i dit nr. på den måde. Synes du har gjort det helt rigtige, og fedt at du har lagt det slørede billede op igen 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mette

    PS det er persondataloven, der regulerer dette og det afhænger blandt andet af, om FW kan betragtes som offentlig rum eller ej.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mette

    ja det er rigtigt, der er regler om offentliggørelse af billeder med andre personer på. Synes du håndterede det fint dog :-). Jeg er faktisk mere optaget af, at han træner som privatperson, bliver stødt og SÅ vælger at misbruge sin adgang til FWs medlemssystem for at skaffe oplysninger om dig! Det ville jeg faktisk klage over (træner ikke selv i FW). Han KUNNE sagtens have kontaktet dig via IG, din blog eller fb

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Jeg er fuldstændig enig med dig! Men jeg overvejer, om jeg bare skal pointere det til Fitness World uden at give dem hans navn… Fordi det er sgu ikke i orden. Og du har ret – der er mange andre måder at komme i kontakt med mig på.

      XXX

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Kirstine Fallah

    Ej jeg synes VIRKELIG at folk skal slappe af. Det er jo bare pisse sjovt altså. At han INGEN selvironi har kan jeg ikke forstå, og at han misbruger sin adgang i fitness world synes jeg faktisk er det mest ”uhyggelige”. Det burde egentlig have konsekvenser for ham, det er sgu da ulovligt! Jeg så godt videoen og var underholdt.. Det var bestemt ikke nedgørende, søde Trine. Jeg synes også det var sjovt. Han (og andre) skal tage en chillpill og ikke tage sig selv så højtideligt!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Haha, hvor er du nice. Jeg synes også det var sjovt, men det synes han ikke – og det må jeg respektere. Så kan jeg være enig eller ej 🙂 ja, det træk synes jeg heller ikke var i orden fra hans side – der er MANGE andre offentligt tilgængelig veje til at få kontakt med mig… men sket er sket!

      XXX

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Michelle

    Jeg havde gjort præcis det samme som dig! Han er sgu da en #bro haha ;-). Og vi kigger sgu da alle sammen… Det gør vi jo også på gaden, i supermarkedet og alle andre steder!
    Jeg kunne bedre forstå ham, hvis du havde udstillet ham på en negativ måde. Men du har helt sikkert gjort det rigtige i at slette og sløre 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Det er nemlig dét han er! Måske jeg støder ind i ham igen, når jeg er i København – så må han lige få en high five 😉 Men ja ja, der er jo forskel på, hvad man synes er sjovt!

      XXX

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Louise

    Fyren har altså fat i den lange ende i forhold til loven om at filme i det offentlige rum,og offentlig gøre det.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Marie

      Hvad er det for en lov, Louise? 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Louise

      Kan ikke huske den præcise paragraf, men det kan sikkert Google.
      Men i korte træk, er det sådan at man må filme alt det man vil i det offentlige rum. Det er først når det bliver offentliggjort der kan være regler. Hvis personer “spiller en rolle ” skal man have deres tilladelse. Og det må man da sige at han gør i denne sag.
      Derudover kan man diskutere om et fitness center er et offentligt rum… Det er det i følge loven, men ved at flere centre forbyder at der filmes.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Ja, jeg tror du har ret i den definition. Og det er også derfor, at jeg vælger at slette både billede og video – fordi jeg er selvfølgelig opmærksom på rettigheder og lignende. Især når I er en del, der kigger med 😉 Tak for dit bidrag!

      XXX

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Marie

      Ifølge straffelovens § 264 a, må man ikke uberettiget fotografere personer, der befinder sig på et ikke-frit tilgængeligt sted og dette gælder også mht at filme. Det kan måske diskuteres om et fitness center er et ikke-frit tilgængeligt sted, men det må det nok være. Du må altså gerne filme der.
      Mht at offentliggøre det, er der straffelovens § 264 d, hvor man ikke uberettiget må videregive billeder vedrørende en andens private forhold eller i øvrigt billeder af den pågældende under omstændigheder, der åbenbart kan forlanges unddraget offentligheden. Det kan igen diskuteres. Er det et privat forhold at hans hovede vender i en vinkel, hvor det ligner at han kigger? Det er det ikke. Kan det åbenbart forlanges unddraget offentligheden? Det ville jeg ikke mene.
      Derudover er der straffelovens § 267 som handler om at krænke en andens ære. Men det er mest mht at fremsætte noget, og som jeg husker det havde du ikke skrevet noget grimt i teksten 😉 Så den tror jeg heller ikke ville kunne finde anvendelse.

      Jeg mener altså at du havde “ret” til at poste det, det opfylder i hvert fald ikke, efter min mening, de bestemmelser i straffeloven 😉 Men det er selvfølgelig god stil at du tog det ned, når nu han følte sig så såret :p

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Marie

      Hov.. det kan så godt være der er regler i speciallovgivningen omkring det, det skal jeg ikke kunne sige. Jeg tænkte bare på straffeloven 😉

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Julie

    åh jeg tænker bare det var vildt uheldigt at du fik ham med på videoen, men jeg synes ikke det er okay, at man lægger video op af andre mennesker end sig selv. Det er noget med diskretion. Måske har han en meget jalous kæreste eller har lige mødt en sød pige, som han gerne vil lære at kende – og så har hun måske set din video og er blevet lidt sådan “øv”. Det er ikke til at sige, men vi kender ikke hans situation. Tænker dog at du på ingen måde har gjort noget “galt” med vilje, og du selvfølgelig ikke gør det igen. Ingen ond hensigt dér!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Jeg er som sådan enig med dig – kan sagtens følge din tankegang. Men nej, jeg har bestemt ikke ville gøre ham ked af det eller noget med vilje. Han fik mig egentlig bare til at smile 🙂 Tak for dit bidrag!

      XXX

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Gud, hvor vildt! Jeg troede godt nok ikke sådan et billede kunne skabe så meget drama.. Jeg synes du har håndteret det super prof og fint ved at melde ærligt ud og tage sagen op. Du kunne jo sagtens bare have slettet billedet og skrevet privat til manden, men det viser at du tager ham alvorligt når du tager sagen op igen her og på Instagram. Jeg ville ærlig talt aldrig tænke over en anden på et billede eller selv reagere hvis det var mig, men nogle mennesker har jo ikke valgt at dele deres træninger og/eller liv offentligt og det skal da naturligvis respekteres. Så rigtig fint at debatten bliver taget!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Nej, det er jo det. Og det er selvfølgelig rigtig fint, at han melder ud, at han gerne vil ha’ det fjernet. Det kan jeg jo så mene om hvad jeg vil 😉 Tak for din kommentar!

      XXX

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Anne er 17 år og vejer 37 kg