Running // part un

Wear your confidence #2

Der er simpelthen så dejligt vejr i dag og derfor synes jeg at et kortærmet outfit er på sin plads. Jeg glæder mig til at dagene begynder at tillade små shorts og løse tanks, fordi det på alle måder emmer af sommer. Dagens outfit ville jeg primært bruge på holdtræning, da små shorts ikke dur for mig, når jeg løber (så meget mellemrum har jeg altså ikke mellem lårbasserne) og jeg ville føle, at det var en smule upassende at løfte tungt i 😉 Singletten kan dog sagtens bruges til alle former for træning, da stoffet er virkelig behageligt og den har et godt fit. Både til styrketræning såvel som løb. Farven skriger af forår og sommer – og det er da kun lige til at blive glad af!

IMG_7553Singlet // 2XU – Shorts // Nike – Sportsbh // 2XU – Sko // Nike

Singletten er fra 2XU og i farven tangerine, hvilket er en smuk farve og som går godt til de fleste hudtyper. Den sidder til henover brystet, men falder løsere ned over maven, hvilket jeg synes er rigtig behageligt. Stoffet er desuden blødt og lækkert, og der er ikke en finger at sætte på kvaliteten. Den er udstyret med den såkaldte Cool down-teknologi, hvilket betyder at den virker nedkølende, når man træner. Den kan købes til 399 kr lige her.

IMG_7551Shortsene er den korte Nike Pro-model, som vi allesammen kender. De har en god bred elastisk øverst og er elastiske i materialet, hvilket gør dem fleksible og lækre at have på. Jeg kommer helt sikkert til at bo i dem til sommer – og så er det virkelig skønt at kunne hoppe i så små shorts uden at føle det ubehageligt 🙂 Jeg har givet 250 kr for dem i Nike-butikken/Sportsmaster i Bruuns Galleri i Aarhus.
Skoene er mine elskede Nike Air Pegasus 30+ løbesko, som er købt hos Løberen i Aarhus. Du kan læse meget mere om dem lige her, hvis du har lyst til det.

IMG_7525Sportsbhén er fra 2XU og er en tri-model, der egner sig rigtig godt til triatlon, fordi den er meget åndbar og hurtigtørrende. Den har virkelig god støtte og brysterne rykker sig ikke ud af flækken, hvilket især er lækkert, når man løber. Designet er simpelt og stilrent og er med flade syninger, så der ikke er noget, der irriterer en under træningen. Den sidder rigtig godt og det er uden sammenligning min bedste sportsbh! Tri-sportsbh’en koster 599 kr. og kan købes lige her.

Signature

// Sportsbh og singlet er modtaget som gave af 2XU 

   

2 KOMMENTARER

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Running // part un