Jeg kan se på dig, at du er usund

Voksendrømme

Jeg begynder efterhånden at føle mig relativt voksen. Det er jo et lidt udefinerbart begreb, eftersom jeg på nogle områder trækker masser af voksenpoint, mens jeg på andre absolut ingen trækker. Lad os derfor tage udgangspunkt i min generelle livssituation; jeg bor i en lejlighed, jeg ikke ejer – minuspoint, men jeg har et fast fuldtidsjob i en stilling, jeg er uddannet til at varetage – maxpoint. Jeg ejer en bil – point. Jeg har en kæreste, men vi er hverken forlovet eller gift – ingen point. Og så har jeg en hund, men jeg har ingen børn – udligning, så ingen point.

Så er der selvfølgelig en helt masse andre ting, som kunne trække i den ene eller den anden retning, som fx at jeg ikke drikker kaffe, men lad nu det ligge for nu. Jeg kan jo hurtigt få øje på, at hvis jeg skal blive mere voksen, så skal jeg ændre på et af følgende parametre: at eje bolig, blive gift eller få børn. Og lad os bare lynhurtigt indskyde her, at det naturligvis ikke er en forudsætning for at være eller føle sig voksen, og det handler heller ikke om, at jeg mener, det er noget alle skal gøre – ro på, det er alt sammen skrevet med udgangspunkt i mine helt egne drømme og ønsker. 

For ja, jeg vil gerne giftes. Og jeg vil gerne have børn. Og jeg vil gerne være en kernefamilie. Og jeg vil gerne eje den bolig, jeg bor i. Allerhelst vil jeg gerne bo i et hus med en hæk rundt om haven, hvor mine børn kan lege, og jeg kan samtale med naboen over et glas rose, mens Kokken roder med grillen. I et skønt kvarter, hvor man kommer hinanden ved.

Vi snakker om det. Kokken og jeg. Boligdrømmene. Vi er heldigvis ret enige langt hen ad vejen. En gang imellem slår det mig, at jeg vil ud på landet med langt til det hele, men så kommer jeg i tanker om, at jeg absolut hader at vedligeholde, og jeg gider ikke engang at gå ned fra femte sal for at handle ind 100 meter henne ad gaden. Og at bo på landet indebærer som regel mange kvadratmeter og jord og en køretur til nærmeste indkøbsmuligheder. Det orker jeg ikke. De der børn skal også helst kunne cykle til det hele.

Jeg er spændt på ligeså stille at bevæge mig ud på det store boligmarked. Spændt – og pissenervøs. Det er ret overvældende pludselig at være dér i sit liv. Mulighederne er jo utallige, og jeg tror, man skal ud at se en helt masse for bedst muligt at kunne spore sig ind på, hvordan man vil prioritere. Jeg føler mig realitisk omkring, at alt ikke er muligt, eftersom jeg ikke ligefrem er millionær eller har udsigt til at blive det. Jeg tror umiddelbart, at beliggenhed bliver afgørende for os, men det vil tiden jo vise.

Drømmen lever i hvert fald. Og jeg glæder mig til at sætte mit livs hidtil dyreste underskrift. Allerhelst sammen med min elskede kok.

trinetheodora_kokken

   

2 KOMMENTARER

  • Kathrine

    Altså jeg har både baby, er gift, har husog skylder 6 millioner i kreditforeningen . Jeg føler mig stadig ikke voksen .

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • TRINETHEODORA

      Haha, jeg grinte sådan af din formulering om kreditforeningen! Det er sjovt. Men kan sagtens følge dig, der er helt sikkert ikke et facit på, hvornår man føler sig voksen!

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

:lion: 
:grinning: 
:grin: 
:joy: 
:smiley: 
:smile: 
:sweat_smile: 
more...
 
 

Næste indlæg

Jeg kan se på dig, at du er usund