Push up challenge

Trine-tid

Jeg skal lige vænne mig til at bo med andre mennesker. Jeg deler hus med 3 andre piger, og det er på mange måder virkelig skønt og dejligt, men det er også nyt for mig at dele alting på den måde. I Aarhus havde jeg min egen lejlighed, og jeg kan generelt godt li’ at tingene bliver gjort på min måde 😉 Når man deler et hjem og stort set aldrig er alene, så er kompromis virkelig et nøgleord. Man bliver nødt til at forstå, at alting ikke kan handle om en selv hele tiden… Om det kræver tilvænning? Ja, det  gør det sgu, og jeg skal da ind i mellem også lige tage en dyb indånding og styre mit temperament 😉 Men langt det meste af tiden, så er jeg taknemmelig for, at jeg stødte ind i de tøser – de er alle tre fantastiske og det er langt størstedelen af  tiden skønt at bo sammen med dem!

Jeg har dog fundet ud af, hvor meget træningen betyder for mig hernede. Det er absolut intet problem for mig at komme afsted hver dag. For her er jeg alene. Her er jeg mig selv. Jeg elsker at være nede i træningscenteret, jeg føler mig hjemme blandt de store drenge, og jeg nyder hvert et øjeblik. Sådan har det ikke altid været og i lange perioder har træning blot været noget, der skulle overstås. Nu tager jeg mig virkelig tid til det, jeg overholder pauserne mellem sets og jeg er fokuseret og koncentreret på en helt anden måde.

En stor del af den træningsglæde, som jeg har fundet hernede, kommer helt sikkert af, at jeg har brug for at være alene. Jeg har brug for ikke at skulle forholde mig til andres tilstedeværelse og bare have Trine-tid. Og når jeg ikke kan have min Trine-tid, når jeg er hjemme, så er det godt, at jeg kan vandre over i fitnesscenteret, tænde for noget lækkert musik og kun forholde mig til at flytte lidt rundt på tunge ting. Music on, world off.

Af samme grund vil jeg heller ikke have en træningsmakker hernede. Jeg har ikke brug for at skulle snakke med nogen, jeg har faktisk ikke lyst til det, når jeg træner og igen – tingene bliver gjort på min måde og i mit tempo. Hvis jeg har brug for en spotter, så spørger jeg bare og hvis jeg deler et squat-rack, så vil jeg da også gerne småsnakke lidt. Ellers, så betyder træningen 100 procent Trine-tid, og jeg nyder virkelig hvert et øjeblik. Det er fordelagtigt på mange måder, og jeg kan efter kun 14 dage med mit to split-program både se og mærke forskel på min krop. Jeg finder ro i mig selv på en helt ny måde, og det er virkelig skønt. Jeg er en asocial motherfucker, når jeg træner, men jeg har brug for tid og plads til bare at være mig selv. Og den finder jeg mellem vægtskiverne med musikken skruet op på max.

Follow on Bloglovin’ // Facebook // Instagram

3 KOMMENTARER

  • Lise

    Jeg kan virkelig genkende mig selv i dit indlæg.

    Jeg har selv været på udveksling i Hong Kong, hvor man bor ekstremt tæt. Jeg delte værelse med to andre og var så uheldig at sove i den midterste seng. Jeg følte mig først i balance med mig selv, da jeg begyndte at løbe. Jeg er et menneske, som har brug for meget alene tid og løb blev det frirum jeg havde brug for, -faktisk så meget, at jeg nu træner op til mit tredje marathon :).

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Lise

      Glemte helt at skrive, at jeg finder dine indlæg fra udveksling og dit overskud på motivationskontoen super inspirerende 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Hej Lise, tusind tak for din kommentar. Hvor er det dejligt, at du kan nikke genkendende til mine oplevelser. Og hvor er du sej – tredje marathon!?! Godt klaret.
      Dejligt du finder det inspirerende, det er jeg glad for at høre!

      /Trine Theodora

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Push up challenge