My Heroes ★ Thomas Moberg

Teamdag og et program til rygtræning

I søndags var jeg til teamsamling med de fleste af ambassadørerne for Workoutshop. Vi var i Aalborg, hvor vi startede ud med en omgang træning inden turen gik videre i Funcenter til voksenleg og hygge 🙂

Funcenteret er et sted med en masse sjove aktiviteter, og jeg havde simpelthen en skøn aften fyldt med grin! Vi spillede fodbold iført oppustelige bolde, så man bare kan tonse ind i hinanden (det var VIRKELIG grinern), vi spillede hockey iført promillebriller, som giver en illusionen af, at man konsekvent går nedad og man mister fuldstændig fornemmelsen af, hvor tæt man er på andre (altså man føler sig utroligt fuld), og kommer dermed til at ramme hinanden mere end bolden med hockeystaven 😛 Efterfølgende prøvede vi både stafet på toiletter og zebraer og en tur på “Wipe Out”-banen. Sidstnævnte var jeg utroligt dårlig til, og jeg fik taget benene og smadrede ansigtet direkte ned i det lille plateau, jeg stod på… Jo jo, det var skæg og ballade, var det 😉

Vi sluttede aftenen af med en omgang aftensmad og lidt snak om forretningen, inden turen for mit vedkommende gik hjem til Aarhus igen.imageNå, men til træningen havde jeg indvilliget i at træne ryg med en af vores Men’s Physique-atleter. Jeg træner jo aldrig isoleret og træner aldrig ret mange gentagelser (altså, bodybuilding), så jeg har efterfølgende haft så megameget doms i hele ryggen, at jeg knap har kunne komme op at stå. At bøje sig ned har været udelukket! Jeg tænkte, at jeg ville dele programmet, såfremt I kunne bruge lidt inspiration til jeres overkrops bagside:

A – dødløft – 5 sæt á 5 gentagelser
B – wide grip pull down – 4 sæt á 10-12 gentagelser
C – glose grip seated rows – 4 sæt á 12-15 gentagelser
D – pull overs med kabel – 4 sæt á 10-12 gentagelser
E – bent over rows – 4 sæt á 8-10 gentagelser

Heldigvis blevet jeg sparet for superset og andet gøjl 😉 Men jeg kommer nu aldrig til at forstå, hvad dødløft laver til en rygtræning, da jeg jo mener, at det er en ben/bagkædedominant øvelse… Men hårdt var det i hvert fald, det er der ingen tvivl om! Udfordringen, når man træner så mange gentagelser, er, ikke at sætte for lidt vægt på. Husk på, at selvom man er oppe omkring 10-12 gentagelser, så betyder det, at man med den pågældende vægt ikke skal kunne tage den 13. gentagelse! 🙂 imageUndervejs gik jeg og øvede mig lidt i at sprede vingerne ud og lave en “back pose”-posering. Det har jeg øvet mig i længe efterhånden, og jeg kan da om ikke andet se, at jeg bliver bedre! Om jeg bliver bredere, ved jeg ikke, men i hvert fald bedre 😉 Det er i øvrigt bare for sjov, at jeg øver mig i posering – der er ingen skumle planer bag 😉image

2XU Midrise kompressionstights HER 

★★★

Follow on BLOGLOVIN’ // FACEBOOK // INSTAGRAM

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

My Heroes ★ Thomas Moberg