Officielle løb - ja tak

Tal ordenligt…

…det koster ikke noget! Dette slogan er de fleste af os vist efterhånden bekendt med. Det er nemlig Call Me’s reklameslogan, som jeg synes er virkelig godt. Jeg synes reklamen er fantastisk og den sætter virkelig nogle tanker igang. For helt ærligt, vi skal jo tale ordenligt til hinanden! Det gælder både i det virkelige liv, men i den grad også online. Det er så nemt at misforstå skrevne ord, fordi hele den nonverbale del af kommunikationen er skjult for modtageren af ordene og man kan derfor kun aflæse budskabet ud fra afsenderens ordvalg, formulering, smileyer og eventuel brug af sarkasme.

IMG_1138Det synes jeg er vigtigt. At vi taler ordenligt til hinanden. I alle fora. Men hvad jeg næsten synes er endnu vigtigere; er at vi taler ordenligt til os selv! Hvis jeg ikke kan tale ordenligt til mig selv, hvordan kan jeg så tale ordenligt til andre eller for den sags skyld forvente at andre taler ordenligt til mig? Hvis jeg hele tiden fortæller mig selv, at jeg ikke er god nok – hvordan skal andre så synes, at jeg er det? Jeg skal virkelig ikke sige mig fri for at have været rigtig hård ved mig selv. For det har jeg! Og jeg tror bestemt ikke, at jeg er den eneste kvinde i verden, der har været rigtig nedværdigende overfor sig selv til tider. Ikke bare i forbindelse med sundhed, kost og træning, men lige siden vi gik i folkeskolen – for vi vil allesammen gerne passe ind. Der er måske en bestemt hylde, som vi gerne ser os selv på, og hvis vi ikke er på den hylde – så må det helt sikkert være os selv, der er noget galt med.

Men nej… Det er det så ikke! Der er ikke noget galt med en, bare fordi man ikke er lige der, hvor man gerne vil være! Der er ikke nogen grund til at begynde at tale grimt til sig selv, fordi det medfører nok ikke ligefrem et bedre selvværd. Jeg tror, at det er vigtigt at fortælle sig selv, at man er god nok og at man gør det godt. Hver dag.

Jeg vil prøve hver dag at skrive én positiv ting om mig selv. Bare en. Jeg har ladet mig fortælle, at det ikke er så ligetil endda. The stronger you become, the gentler you’ll be – venlighed avler venlighed og positiv energi og et smil, det smitter. Det ved vi alle sammen. Så lad os smile til os selv, klappe os selv på skulderen og så vil jeg rose mig selv i dag for følgende: At have bagt en ny portion muffins, som jeg kan have med på arbejde i weekenden 🙂

Det vil jeg så prøve at gøre hver dag. Rose mig selv altså – bare én enkelt ting om dagen. Er I med mig?

Signature

// Inspiration til indlægget er hentet fra to fantastiske indlæg på to fantastiske blogs. Tines indlæg lige her og Mortens indlæg lige her

2 KOMMENTARER

  • Kirstine

    Kære Trine. Det er så sjældent jeg kommenterer på blogs men nu gør jeg det ved dig. For du fortjener det. Tal pænt til dig selv! Du er så smuk og så sej. Du er en dygtig blogger der skriver fangende om interessante og relevante ting. du er menneskelig og nede på jorden samtidig med at du er et KÆMPE forbillede for mig. Du har pt min yndlings blog og instagram. Og jeg følger altså mange fitness tøser. Kram kirstine

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Kære Kirstine. Hold nu da fast, jeg bliver simpelthen så glad, når jeg får så skønne ord med på vejen. Jeg bliver næsten helt forlegen… Tusind tusind tak for din fantastiske besked, det betyder simpelthen så meget for mig! Jeg er virkelig glad for, at du finder mig så relevant og kan finde inspiration i mig. Tusind tak, fordi du har givet mig det største smil på læben her til aften 🙂 Ja… Tak!

      Kh Trine Theodora

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Officielle løb - ja tak