Kritik i det offentlige rum

Svampede chokopandekager

1.1Jeg har sagt det før, og nu siger jeg det igen. Jeg elsker virkelig pandekager. Og chokolade. Sammen. Åårhhh… Det er sgu godt. I går blev min trang til pandekager helt vildt stor, så jeg besluttede at det var verdens bedste idé at lave pandekager til frokost. Så det gjorde jeg.
De blev virkelig svampede og lækre, og jeg har for en gangs skyld ikke brugt proteinpulver i dem. Det er nemt, hurtigt og sindssygt lækkert!

Til 5 pandekager skal der bruges:

  • 1 most banan
  • 1 æg
  • 1 æggehvide
  • 1/2-1 dl mandelmel (blendede mandler) (afhængig af konsistensen til sidst)
  • 1 stor spsk kokosmel
  • 1 tsk kakaopulver
  • 1 tsk psyllium (loppefrøskaller/HUSK)
  • 1 tsk bagepulver
  1. Rør alle ingredienserne godt sammen til massen er relativt flydende (konsistensen skal være tykkere end Matilde-kakao…hvis det siger jer noget – haha)
  2. Steg i kokosolie på en middelvarm pande. De skal have ca. 1-2 minutter på den ene side og 10-20 sekunder på den anden side.
  3. Stabl pandekagerne på en tallerken og drys på lækkerhed – jeg valgte mørk chokolade og kokosflager

Velbekomme!

1.2

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Kritik i det offentlige rum