Balance?! Stop nu jer selv

Svampede bananmuffins

bananmuffinUndskyyyyld, jeg har været 100 år om at poste opskriften på disse lækre, svampede bananmuffins. Det fordi jeg har haft så travlt med at spise dem allesammen, og I må derfor lige bære over med skodbillederne 😉

Inden jeg hopper til opskriften vil jeg gerne sige tusind tak for jeres respons på mit seneste blogindlæg! Jeg sætter stor pris på at I deler jeres synspunkter på en konstruktiv måde, både her på bloggen og på Instagram. Jeg er klar over, at jeg kan virke provokerende i min skrivestil, men oftest er det også min hensigt. Det får som regel folk lidt op af stolene og hen til tasterne, og det synes jeg egentlig er fedt nok 🙂

Anyways, mine muffins er lavet lidt på slump, men jeg har taget udgangspunkt i denne opskrift. Forresten kan I finde mine favoritopskrifter ved blot at søge på “banan” i søgefeltet til højre. Jeg elsker at bage med banan, det smager bare altid pissegodt altså!

Til 10 muffins skal du bruge:

  • 2 MEGET modne bananer
  • 1 æg
  • 1 æggehvide
  • 1 scoop chokoladeproteinpulver
  • 1 håndfuld havregryn
  • 2 spsk kokosmel
  • 30 gram mørk chokolade
  • Mørk chokolade til glasur
  1. Mos bananerne, så der stadigvæk er klumper i
  2. Tilsæt alle andre ingredienser og rør rundt til massen er flydende men klumpet
  3. Fordel i 10 muffinsforme (jeg bruger silikone, det fungerer bedst)
  4. Bag i en forvarmet ovn på 200 grader varmluft i 10-12 minutter (eller til de er svagt gyldne på toppen)
  5. Tag dem ud og fordel hakket mørk chokolade på toppen, så det smelter pga. varmen fra kagerne
  6. Lad køle af og sæt dem herefter i køleskabet til chokoladen er størket
  7. Enjoy 🙂

bananmuffins

Trine Theodora XX

Follow on BLOGLOVIN’ // FACEBOOK // INSTAGRAM

2 KOMMENTARER

  • Line

    Nu kommer der måske lidt et irriterende spørgsmål, men de ser så lækre ud, og jeg vil så gerne prøve at lave dem men… Jeg er ikke typen der spiser proteinpulver og har ikke i sinde at gøre det. Kan det undlades, eller erstattes af fx kakaopulver?

    Tak for gode inputs, inspiration og til tider provokation 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Det er da ikke irriterende 🙂 Kan du sagtens, jeg ville nok tilsætte lidt ekstra havregryn og 1 spsk kakaopulver. Bare sørg for massen ikke bliver tør – for så mister du den der svampethed.

      Velbekomme – og tak for ros!

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Balance?! Stop nu jer selv