Spar 20% på Nike, Adidas, Asics......

Straffen for at overspringshandle…. i 5 år

Av… Jeg har lige været ved tandlægen for at få lavet den frygtede rodbehandling, som blev varslet allerede før påske. Behandlingen i sig selv frygtede jeg egentlig ikke, for jeg har gået så meget til tandlæge i mine teenageår, at besøget i sig selv ikke kan få min puls op at køre. Det er nok også på grund af de mange ture i stolen i min ungdom, at jeg ikke har følt for at gå til tandlæge, efter jeg fyldte 18. Ikke før det begyndte at gøre ondt at drikke vand….

Nå, men jeg skulle ligge med munden åben i cirka 1 time, så det var bare rigtig lækkert! Undervejs forsøgte jeg at tage en lur, men der er ikke noget som et tandlægebor, der kan holde én vågen. Jeg skulle ha’ lavet et relativt stort hul, og jeg er (nu) virkelig irriteret på mig selv over, at jeg ikke har fået lettet røven til tandlæge noget før. Et hul kunne være blevet opdaget i et spædt stadium, hvis jeg bare var kommet til et årligt tandeftersyn, fremfor at jeg først får gjort noget ved det, når jeg har haft ondt i månedsvis. Jeg ser dog frem til at kunne tygge min mad i højre side af munden igen, men efter at have fået regningen, så bliver det nok ikke til andet end havregrød og de salte tårer i øjenkrogen.

Farvel, 4000 kr. Jeg har heller ikke lyst til at bruge jer på andet….

tandlæge-trinetheodora-fml

XXX

Follow on BLOGLOVIN’ // FACEBOOK // INSTAGRAM

   

8 KOMMENTARER

  • Kristine

    Jeg kom også engang til at holde en pause fra tandlægen – men det var “kun” 3 år og det kostede til gengæld 7500 kr.

    Av. Holder aldrig mere pause fra tandlægen.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • THEO

      Årh, jeg føler med dig! Det er muligvis de værste penge at skulle af med! 🙁

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Øv, øv, øv! Vi lider med dig 😉
    http://www.marieschleidt.bloggersdelight.dk

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Caroline

    Haha, det er så meget mig for et par uger siden… 3600kr her 😬 Jeg venter aldrig så længe igen!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • THEO

      Årh, jeg føler med dig! Nej, heller ikke her! Sørger lige for at komme engang om året fra nu af….

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Trine

    Elsker at du er så ærlig – jeg har heller ikke været til tandlæge i et par år. Var sikker på, jeg var den eneste, der ikke kunne tage mig sammen; har følt mig lidt “ulækker” så har ikke fortalt det til nogen, og har ikke bestilt tid, fordi jeg var bange for min tandlæges reaktion – helt latterligt.

    Det har du hermed lavet om på; har bestilt tid i dag 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • THEO

      Tusind tak! Og FEDT det har motiveret dig til at bestille en tid! Forhåbenligt går det ikke ligeså galt for dig. Og du har ret – det er faktisk lidt pinligt… Men jeg er lært min lektie!

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Spar 20% på Nike, Adidas, Asics......