Sex og kærlighed blev årets mest populære indhold

Rejseplaner

giphy-1

Da jeg sidste år tænkte igennem, hvad jeg ville bruge mit år 2017 på, så var jeg slet ikke i tvivl om, at jeg ville rejse meget mere. Jeg har lige fra min spæde år rejst meget med min familie, og jeg har en enorm udlængsel, som på ingen måde blev imødekommet i mit tidligere forhold. Da jeg så blev single, så skulle det for alvor være. Jeg startede året 2017 med en solorejse til Dublin, og jeg havde de skønneste dage i den irske hovedstad. Det var planen, at jeg skulle fortsætte med at have soloture rundt omkring i Europa, men før jeg nåede at se mig om, så skete Kokken. Han var om nogen åben overfor at rejse ud i verden, og vi da havde også kun datet i 3 uger, da vi tog en weekend til Hamburg. Efterfølgende tog vi en weekend i Frederikshavn og Skagen. Og to måneder efter, vi havde mødt hinanden første gang, havde vi pakket bilen til 3 ugers sommerferie i henholdsvis Schweiz, Kroatien og Ungarn, hvor vi ligeledes begyndte at kalde os for kærester. Sommerferien blev ovenikøbet forlænget med to uger i sommerhus ude vest på, og jeg var derefter fuldstændig sikker på, at jeg havde fundet manden i mit liv. I ved, ham, man vil det hele med.

Mit efterår bød på en tur til Nijmegen i Holland og sluttede, som I nok ved, med nytår i Berlin. Jeg er simpelthen blevet så beriget med gode oplevelser, og selvom jeg ved årets start var begejstret ved tanken om at opleve på egen hånd, som jeg gjorde det i New Zealand det halve år tilbage i 2014, så er det bare dét federe at have én at dele det hele med. En, som kan værdsætte verdens forskellighed på samme måde, som jeg.

I 2018 kommer vi heller ikke til at ligge på den lade sige med hensyn til rejser. Vi tager en tur mere til Schweiz i vinterferien, for vi havde kun kort tid sidst, og vi vil gerne ud at gå lidt i bjerge. Til marts tager vi til Barcelona – altså, den tur, jeg gav Kokken i julegave, og så er der også planlagt en tur i påsken, som jeg lige må gå stille med dørene med indtil videre, da Kokken ikke ved det endnu. Det finder han ud af til sin fødselsdag senere på måneden 😉

Sidst, men absolut ikke mindst, er vi gået igang med at kigge på sommerferien. Sidste år tog vi som bekendt et roadtrip i Europa, og det bliver samme form i år, men blot på et andet kontigent. Vi har booket flybilletter til USA, og vil bruge en måned på vestkysten. Jeg glæder mig allerede helt åndssvagt! Indtil videre ved vi kun, hvornår vi ankommer i landet, og andet har vi ikke truffet endelige beslutninger om endnu. Hvis nogen af jer har taget “den klassiske” tur i Californien og omegn, så vil jeg rigtig gerne høre til, hvordan I valgte at rejse rundt. Giver det mest mening med en autocamper og campingpladser eller en mindre bil og så hoteller/hostels/moteller? Fordele og ulemper? Alle inputs værdsættes virkelig.

Har I nogle spændende rejseplaner for i år? Del endelig til inspiration i kommentarfeltet.

XXX

6 KOMMENTARER

  • Ida

    Hej Trine!
    Jeg skal til Dublin i uge 7 med min kæreste, og vi er ved at planlægge et program og hvad vi skal opleve, har du nogle must have? Noget vi bare skal se?

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Tanja

    Vi rejste rundt i 2014. Los Angeles, San Francisco, Las Vegas. Vi brugte Nicksamerika.dk som arrangerede fly, billeje og hotel. Han har både færdige pakke løsninger og tilpasser gerne. Kig eventuelt på hans hjemmeside til inspiration 🙂 Og glæd dig – det er en stor oplevelse!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Cecilie

    Hej Trine,

    Hvor er i priviligerede, jeg er så misundelig!
    I sommers var min kæreste og jeg på det klassiske roadtrip i det sydvestlige USA.
    Vi besøgte Californien, Nevada, Utah og Arizona.
    Hvis det har interesse lød vores rute således: Los Angeles -> Laughlin -> Grand Canyon -> Page -> Bryce Canyon -> Zion Nationalpark -> Las Vegas -> Mammoth Lakes -> Yosemite Nationalpark -> San Francisco -> Monterey Bay -> Hearst Castle (mener vi boede i San Simeon eller sådan noget) -> Los Angeles.

    Det var virkelig den fedeste oplevelse i mit liv. Fra Los Angeles til San Francisco kørte vi en stor SUV med rigelig plads – også til en kølertaske vi altid havde fyldt med isterninger, hvilket man kan få gratis på næsten alle hoteller eller købe på tankstationer og supermarkeder.
    Vi afleverede bilen i San Francisco og brugte den offentlige transport eller gik der. Det er vi stadig meget tilfredse med, da sporvognene er så hyggelige og vi også kan lide alt det man oplever ved at gå fra sted til sted i en storby. Alcatraz er et must og hvis I vil være sikre på at opleve det vil jeg anbefale at booke tre måneder i forvejen.
    Fra San Francisco til Los Angeles kørte vi en Chevrolet Camaro for at få den oplevelse med. Min kæreste synes det var MEGA fedt. Men der er IKKE plads til kufferte i bagagerummet, så selvom det er lækkert og virkelig giver en amerikansk roadtrip-Vibe mangler man altså plads, når man bruger så meget tid i en bil. Så vi er meget glade for det kun var tre dage.
    Desuden giver kufferter på bagsædet i en cabriolet bøder i Californien.

    Endnu en ting: i må ikke snyde jer selv for Page; der er Horseshoe Bend og vigtigst Antelope Canyon. Hvis du ikke har hørt om det, så google det. Det er fantastisk smukt.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • louise

    Lej en stor bil i USA! (eller okay, stor i forhold til i kun er 2 😉 men vi var 4 afsted, havde en 7 mands bil = masser af plads til kufferter, shopping osv. I vil elske og have lidt mere plads! køb en plastik køletaske, til at have bilen. skønt når man kører langt med kolde drikkevarer! is kan fåes på de fleste hotteller ellers koster det ik så meget 😊 prøv både motel og hotel! moteller er så hyggelige i de mindre byer, amerikanerne er de sødeste, så man får en rigtig personlig service😊 lad vær med at booke de helt dyre hoteller, du er der alligevel kun for at sove. Husk ørepropper! nogen steder er der tynde vægge, og der er de geniale (ik så sexede, men man kan tage dem i når lydet er slukket😆) en dansk gps er også rar at have med, vi har altid 2, den man får med bilen og vores egen hjemmefra. ik pak for meget tøj! der er skønne outlets på turen, premium outlets er de bedste hvis du spørg mig. i skal besøge universal studios, hvis i er til film optagelser/kulisser og forlystelser (brug pengene på et “spring-køen-over-pas” det er alle pengene værd!) søg på google efter diners til morgenmad, når i skal køre afsted, det er det mest hyggeligste og meget bedre end bare starbucks, når nu man skal ud og spise brunch. spørg amerikanerne om råd eller tips, så i ik kun ser “turist-seværdighederne”. uha jeg kunne blive ved! Det er det fedeste at være på bil ferie i USA, har været det 4 gange rundt omkring i landet, og glæder mig til næste tur 😀

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Stine

    Hej Trine.
    Glæd jer til en tur til USA, og særligt vestkysten. Min kæreste og jeg var på 3 ugers Roadtrip i lejet bil i 2016 (juli) og det var det fedeste. Vi boede på moteller/hoteller som vi havde booket hjemmefra. Vi oplevede flere steder – bl.-a. storbyer hvor det kan være svært med autocamper, ligeledes nationalparker som ikke tillader autocampere – derfor valgte vi en mindre bil med hotel-løsningen. Vi bestilte som sagt alle hoteller hjemmefra da vi herved opnåede den billigste pris ved at booke i god tid. Særligt de store nationalparker som Yosemite og Grand Canyon kan være udsolgte allerede op til et år før. Vores hotel bestilte vi udenfor Yosemite allerede 14 måneder før, hvor alt inde i parken på dette tidspunkt var udsolgt eller skyhøje priser. Du er velkommen til at skrive hvis du har spørgsmål 🙂 God tur!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anne

    Hej Trine 😊
    Jeg bliver helt misundelig, når jeg læser om dine rejser i 2017 og dine/jeres rejseplaner i 2018! Jeg har ikke selv være i USA, men jeg kan anbefale at smutte forbi Mie Kirstines blog. Hun har lavet nogle virkelig gennemarbejdede rejseguides – både om (roadtrips i) USA og om andre eksotiske destinationer 😄

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Sex og kærlighed blev årets mest populære indhold