En uge i træning #5

Realistiske delmål

p1040314Tights // Tanktop // Sko // Ur 

Jeg er om nogen en all or nothing kind of girl. Det gælder faktisk i langt de fleste aspekter i mit liv, men særligt meget, når det kommer til sundhed, kost og træning. Jeg gør sjældent noget halvt, og jeg vil gerne i mål mest muligt effektivt. En gang imellem skal jeg dog lære at være mere til stede i processen, således jeg ikke påtager mig for meget og derfor ender med at gå kold eller, at jeg helt mister interessen.

Jeg har de sidste uger kun trænet sporadisk, jeg har været ramt af sygdom og haft nok at se til om man vil på jobbet, så jeg har været fuldstændig drænet af træthed, når jeg har været hjemme. At jeg har nedprioriteret træning har betydet, at jeg ikke har haft overskud til noget som helst og ikke engang noget så simpelt (læs: jeg er klar over, det ikke altid er så simpelt) som at lave ordentlig mad og få noget ordenligt at spise. Dårlig kost og manglende motion betyder for mig også en forringelse af min søvnkvalitet, og jeg har derfor allerede været træt, når jeg er stået op om morgenen. I kan nok se, hvordan det ene onde tager det andet og cirkel bliver fuldent.

Jeg indså derfor, at jeg var nødt til at tage skeen i den anden hånd og gøre en indsats for at bryde den førnævnte cirkel. Jeg besluttede mig for at tage små skridt ad gangen fremfor at ændre 17 vaner på én gang og dermed helt sikkert ende med at smide det hele overbords om højst fire uger. Jeg startede derfor med at sætte to delmål for den seneste uge:

  • Ingen junkfood eller slik overhovedet
  • To løbeture á 20 minutters varighed

Det er gået godt den sidste uge, og jeg har æret begge min delmål. Det har bestemt givet mig en følelse af stolthed, eftersom jeg fucking elsker pizza, og jeg er i min dårligste form hvad angår løb nogensinde…. At overholde de to delmål har ligeledes resulteret i et vægttab på 1,5 kg. Det er sikkert bare alt den væske, som min krop har holdt fast i på grund af de store mængder af førnævnte pizzaer.

Jeg holder fast i målet om junkfood, men jeg skal have slik på torsdag. Det er også helt okay, og det får jeg ikke dårlig samvittighed over eller betragter som værende forkert. Jeg kan dog mærke en klar forskel i min søvn efter at have spist fornuftigt den seneste uge.

I denne uge har jeg besluttet mig for følgende delmål for at optimere min sundhed og dermed mit overskud i hverdagen:

  • At drikke væske nok (minimum to liter vand dagligt)
  • At ro minimum 20 minutter x 3 på romaskinen

Jeg vender tilbage med en status i næste uge.

signatur

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

En uge i træning #5