Min store kærlighed

PT med Thomas Moberg: Et giant set

Det går godt på træningsfronten. Jeg styrketræner 4 gange i ugen og prøver derudover at lette min ass ud at løbe en enkelt gang eller to, hvilket går knap så godt, men intentionen er der. Derudover har jeg ENDELIG fået styr på, hvad jeg propper i hovedet igen, og jeg ser frem til vejningen i denne uge. Vægten må meget gerne ha’ taget et pænt ryk nedad. Anyways, jeg har en ugentlig personlig træning med Thomas, hvor vi altid starter med at afvikle mit styrkeset jævnfør min Wendler-cyklus. Det er som regel ben vi træner sammen, og for et par uger siden fik Thomas en fantastisk (læs: ondsindet) idé om at fokusere på forsiden af lårene. Det blev gjort med et såkaldt “giant set”, hvilket egentlig bare betyder at en runde indeholder over 3 øvelser (2 øvelser = superset, 3 øvelser = triset, 4+ øvelser = giant set), som vi kunne nå 3 runder af. Tror gerne han ville ha’ set mig lave set nummer 4…. jeg skælder ud, når jeg er presset – og meget endnu – men Thomas er vild med det 😉

Vi kørte altså et giant set bestående af:

  • Front squat (tempo 3210 – dvs. med pause i bunden), 5-6 reps
  • DB heels raised squat (DB = håndvægte)(tempo 4010), 10-12 reps
  • EZ-bar walking lunges, 20 reps
  • Sled pulls (en TRX sat på prowleren – løb så på tæerne baglæns for at trække den), 2 ture

Jeg kunne ikke gå normalt i 4 dage.

frontsquat-trinetheodora-personligtræning-thomasmoberg-fitnessblog

Front squat

heels-raised-squat-fitnessblog-trinetheodora

Heels raised squat

Jeg har ikke lige et billede af de sidste to øvelser, og af en eller anden grund vil min latterlige Samsung-telefon (som faktisk er virkelig god, men også lidt irriterende) ikke modtage videoer fra iPhones – og Thomas var ellers så elskværdig at filme alle øvelserne… Jeg kan ikke engang hente dem fra Dropbox. Intet virker! Jeg må snart købe en iPhone 6, det har jeg brug for! #firstworldproblems

Har I i øvrigt set at Thomas lige nu kører SOMMERTILBUD på personlig træning? Se bare her. Det gælder til og med 24. maj – og jeg kan KUN anbefale ham. Han er pissedygtig, det er der ingen tvivl om!

Trine Theodora XXX

Follow on BLOGLOVIN’ // FACEBOOK // INSTAGRAM

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Min store kærlighed