Postkort fra USA #1 Los Angeles til San Simeon

Postkort fra USA #2 Danskerbyen Solvang

Efter vi forlod Los Angeles og kørte nordpå tog vi en planlagt omvej for at besøge danskerbyen Solvang, som ligger et par timers kørsel nord for LA. De par timers kørsel kunne sagtens være reduceret, hvis det var en mulighed at undgå den massive trafik på Highway 1 ud af den store amerikanske by.

Ikke desto mindre så var det turen værd, for Solvang er virkelig en hyggelig lille by, som gjorde en dansker i rigtig godt humør. Det er sjovt, som vi danskere elsker at se ting, der minder os om vores land – måske fordi vi fylder så lidt verdenskortet?

Jeg var ret meget oppe at køre over Solvang, som havde opkaldt en række butikker, bygninger, overnatningssteder og veje efter kendte danskere foruden at være ret gammeldags dansk i sit udtryk med smukke bindingsværkshuse og blomster. Lidt ala den gamle by faktisk! Ligeledes bugnede byen med “danske” bagerier og souveniershops, selvom de fleste steder havde forvekslet Danmark med både Tyskland og især Holland. Sikke alle de træsko og tulipaner, man kunne købe! Vi spurgte for sjovt, om det var dansk, og de ansatte svarede begejstret, at det var det. Det grinte vi meget af.

På bagerierne var der både wienerbrød, kransekage, vaniljekranse og “rumballs”, og det vi smagte på var rigtig godt! Der skulle eftersigende være én enkelt dansktalende mand tilbage i byen, så det kunne da godt være, man skulle åbne en lille butik på Copenhagen Drive eller Hans Christian Andersen Square for autencitetens skyld 😉

1 KOMMENTAR

  • Loui

    Vi har netop lige forladt byen og var så heldig at støde ind i den ældre herre der taler dansk! Sjov og livsglad mand, der kunne fortælle mange gode historier 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Postkort fra USA #1 Los Angeles til San Simeon