Mens man prøver at få timerne i luften til at gå

Postkort fra USA #1 Los Angeles til San Simeon

Der har været fuld fart på, siden vi landede i Los Angeles. Vi landede lige tids nok til at nå 4th of July-fyrværkeriet i Marina del Rey. Vi kunne se det hele fra det hotel, som vi overnattede på den første nat sammen med min moster og to fætre. De var kørt til LA for at møde os, så vi kunne få et døgns tid sammen, inden de skulle rejse til Danmark for at holde sommerferie.

I løbet af den kommende dag var vi nede at se Venice Beach, som lå i gåafstand til hotellet. Det er et virkelig boheme-agtigt område meget lig Byron Bay i Australien, hvis man har været på de kanter, og jeg synes, det var et virkelig skønt sted at være. Det er også i Venice at Muscle Beach og det Gold’s Gym, som Arnold Schwarzenegger eftersigende træner i, ligger. Ham rendte vi desværre ikke ind i, hvilket var ærgerligt, for det er en af Kokkens helt store helte.

Efter en tur til Venice fik vi afleveret min familie i lufthavnen, overtaget bilen og satte så kursen mod den airBNB i West Hollywood, som vi skulle overnatte på de kommende par dage. På vejen derind gik det for alvor op for os, hvor stor – og trafikeret – LA egentlig er, fordi det tog intet mindre end halvanden time at køre de 30 kilometer, der var. Generelt anbefales det, at man kører rundt i LA, hvis man skal bevæge sig meget rundt mellem områderne, fordi den offentlige transport slet ikke fungerer optimalt.

Vi brugte aftenen på at gå en tur langs Walk of Fame og tage en helvedes masse billeder af vores fødder og stjernerne i asfalten. Ligeledes fik vi smagt på stemningen, der er i Hollywood om aftenen, som er ganske festlig, skal jeg hilse at sige.

Den efterfølgende dag stod vi tidligt op for at bevæge os op på toppen af Runyon Canyon, som ligeledes ligger i West Hollywood, og som tilbyder en fantastisk udsigt over byen og over til Hollywood-skiltet, men som i allerhøjeste grad også sætter gang i svedproduktionen med den massive varme, der er i LA. Vi var oppe på toppen inden klokken var 10, og der stod termometeret på intet mindre end 42 grader! Smukt, det var det dog uden tvivl!

Vi besluttede også efterfølgende ret impulsivt for at hoppe på en sightseeing bus. Når man har begrænset tid, så synes jeg, det er en god mulighed for at smage på en stor del af byen og attraktionerne på relativt kort tid. Men igen, i LA når man langt fra det hele på bare et par dage. Undervejs på turen fik vi ligeledes oplevet Santa Monica Pier, som virkelig er et trækplaster for byens turister.

Efter en lang dag med hike og sightseeing kørte vi op til Hollywood-skiltet for at se solnedgangen bag bjergene, og det var simpelthen et skønt tidspunkt at komme derop på. Jeg er ret sikker på, man godt kan komme endnu tættere på skiltet, end vi var, men jeg synes nu, vi havde et perfekt udsyn fra Lake Park Drive, hvor vi satte GPS’en til. Og så længe jeg alligevel ikke må komme ud og kravle på bogstaverne, så behøver jeg ikke ud på en længere klatretur.

Den sidste dag i Los Angeles og omegn bød på en køretur i Beverly Hills og et ihærdigt forsøg på at spotte en kendis på Sunset Boulevard. Da det ikke lykkedes fortsatte vi videre nord på, hvor vi gjorde stop i Malibu til frokost, og hvor vi også kørte rundt og så på millionvillaer.

En lang bilkø og et par hundrede kilometer senere var vi i Solvang, en planlagt omvej, inden vi til sidst endte i San Simeon, som var det næste planlagte overnatningssted. De to steder vil jeg berette om i mine næste postkort.

   

1 KOMMENTAR

  • Cecilie O Jensen

    Skønne billeder og tekst! Drømmer mig fuldstændig tilbage til sidste år, hvor jeg var på samme tur.
    Vil glæde mig så meget til at følge jeres rejse!

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Mens man prøver at få timerne i luften til at gå