My New York Journal #5

Personlig træning og behandling

I dag havde jeg en helt igennem fantastiske træning med min personlige træner Casper Jespersen nede i Performance Gym. Jeg er virkelig glad for at være kommet under Caspers vinger, særligt fordi han har et ret imponerende CV. Han har mange års erfaring med personlig træning og har desuden en lang række supplerende uddannelser med i bagagen – en af dem kom mig virkelig til gode i dag.

I dag trænede vi squat og bænkpres med det formål at ændre og rette teknik. Jeg har følt mig utroligt svækket i mine løft siden min seneste konkurrence og træningerne i det nye år har føltes hårde og tunge – hvorfor, ved jeg ikke. Det første vi gjorde i dag var at ændre squatstangens position på min ryg. Jeg har indtil nu squattet highbar for at få en flottere og mere rank squat, hvilket har været rigtig godt for min mobilitet. Nu er det dog tid til at ændre med dét formål at gøre mig stærkest muligt. Derfor skal jeg fremover squatte low bar, hvor stangen placeres 10-15 cm lavere på ryggen. Det føltes virkelig akavet til at starte med, fordi mit balancepunkt også bliver ændret og mine arme og skuldre ligeledes bliver belastet på en ny måde. Til gengæld har mine squats ikke føltes så lette i flere måneder! Low bar-positionen passer min kropsbygning og teknik virkelig godt – og jeg glæder mig til at vænne mig til det, så der kan læsses nogle trecifrede kilo på stangen i nærmeste fremtid for reps og toppe min nuværende PR på 110 kg. Jeg tager lige et billede af forskellen i kommende uge og skriver et indlæg om fordele/ulemper ved de to typer stangplacering.

Vi trænede ligeledes bænkpres med kæder. Fordelen ved kæder er at belastningen er lavest i bunden og tungest i toppen, så i vores forsøg på at gøre mig mere eksplosiv i bænkpressen er de super til formålet. Vi ændrede ligeledes mit greb i bænkpressen – det gjorde vi bredere. Det betyder at vandringen bliver kortere, og jo kortere vandring, jo kortere skal vægten flyttes – altså jo stærkere er jeg 😉 Som Casper siger: i styrkeløft handler det om at lave så lidt som muligt! En filosofi der passer mig så ganske glimrende… 😉

Vi kørte 8 sæts af hver øvelse og efterfølgende behandlede Casper min læg/akilesene. Jeg har den sidste uges tid døjet med en lille inflammation i venstre akilesene, og det har simpelthen gjort pisseondt hver gang, jeg har taget et skridt! Rimelig belastende. Men her bliver Caspers CV virkelig en fordel; for med de rigtige tryk og skrab på min læg og akile, ja, så er smerten allerede aftaget væsenligt. Jeg kan stadig mærke det, men slet ikke i samme grad. Det er fandme dejligt, særligt fordi jeg går til alting i øjeblikket…

Så smilet var stort efter træningen med Casper i dag:

image

Trine Theodora X

Follow on BLOGLOVIN’ // FACEBOOK // INSTAGRAM

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

My New York Journal #5