Straffen for at overspringshandle.... i 5 år

Peakweek frem mod DM i styrkeløft

trinetheodora-styrkeløft-workoutshop-performancegym-fitnessblogPå lørdag skal jeg stille til min tredje konkurrence i styrkeløft, og jeg glæder mig helt vildt! Det er lækkert, at jeg har prøvet det før, så jeg ved, hvad det hele går ud på og dermed ikke skal stresse over selve afviklingen. Jeg er på mit absolut stærkeste – nogensinde – og det betyder også, at jeg har ret høje forventninger til mig selv. Jeg er ikke i tvivl om, at jeg kommer til at lave personlig rekord i alle tre discipliner, men jeg håber også, at mine forbedringer kan være nok til en podieplads. Men nu må vi se, det er nogle stærke damer, jeg er i klasse med 😉

Jeg har peakweek i øjeblikket, og det er der egentlig ikke noget specielt ved, andet end at jeg sørger for at få spist godt, og at jeg ikke træner overhovedet. Min krop og mit nervesystem skal være fuldt restitueret til på lørdag, så jeg kan præstere mit absolut bedste! Jeg har kun lige været en tur nede i Performance Gym i dag for at finde startløft sammen med Casper – og det gik bare virkelig godt! Jeg har virkelig flyttet mig, og det glæder mig helt vildt. Startløftene holder jeg lige for mig selv, fordi jeg ved, nogle af mine konkurrenter kigger med. Men jeg lover at holde jer opdateret!

Det danske mesterskab afholdes i Albertslund denne gang, og jeg skal løfte på lørdag fra kl. 17. Jeg er ikke helt nede med, at det er så sent på dagen, fordi jeg som regel fungerer bedst ved middagstid… Men det må jeg lade være med at stresse mig selv over, for jeg kan sådan set ikke gøre noget ved det… Nu vil jeg bare sørge for at få slappet godt af – og så er jeg i hvert fald klar!

trinetheodora-casper-jespersen-personlig-træning-performance-gymtrinetheodora-styrkeløft-workoutshop-performancegym XXX

Follow on BLOGLOVIN’ // FACEBOOK // INSTAGRAM

2 KOMMENTARER

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Straffen for at overspringshandle.... i 5 år