12 ting jeg ikke forstår

Opskriften på et succesfuldt vægttab

IMG_3312Klikkede du på indlægget i håbet om at finde en 10-trinsguide til vægttab? Var din tanke at nu kunne du endelig læse dig til en løsning? Så må jeg desværre skuffe dig. Der findes ikke nogen simpel opskrift på et succesfuldt vægttab, ligegyldigt hvor mange flad mave på 5 minutter-artikler damebladene udgiver. Men hvad så? 

Der er  ingen tvivl om, at det er virkelig svært at tabe sig! Selvom det i teorien virker ret simpelt – det handler jo i bund og grund bare om at ligge i kalorieunderskud – så er det i praksis langt mere vanskeligt. De af jer, der har læst med længe ved, at jeg før har lykkes med et 16 kilos vægttab, men I ved også, at mange af de kilo tog jeg på igen, mens jeg boede i New Zealand. Men hvorfor kan jeg ikke bare fortælle, hvordan jeg gjorde? Hvorfor kan jeg ikke bare fortælle, hvor lang tid der er mellem et før- og efterbillede? Hvorfor kan jeg ikke bare dele mine trænings- og kostplaner og så er det bare at følge dem?

For så simpelt er det ikke. Der er mange faktorer, der spiller ind, når man gerne vil tabe sig. For det første handler det om, hvorvidt man egentlig er motiveret for det. Motivation er en sjov størrelse, og man kan være motiveret for mange ting. Det handler om, hvad man er mest motiveret for. Vi følger allesammen piger, som står op før fanden får sko på og dyrker morgencardio, som træner hver evig eneste dag og lader  til at elske den sunde mad – og vi vil så gerne vide, hvordan de gør det. Mange søger den lette løsning, bliver forblændet af andres resultater og tænker at hvis DE kan, så kan man i hvert fald også selv! Men det er farligt at sammenligne sig selv med andre på den måde, fordi du og de lever forskellige liv.

Der er sindssygt mange aspekter, der spiller ind på, hvorvidt et vægttab lykkes eller ej; mental tilstand, tid, overskud, stressniveau, arbejde, studium, privatliv, planlægning, familie, venner, LYST… listen er lang. Et vægttab lykkes som regel ikke, hvis der ikke er plads i ens liv på nuværende tidspunkt; er du stresset, har du ikke støtte til projektet hjemmefra, har du ikke overskud til at planlægge din hverdag omkring måltider, har du ikke lysten at træne, hvor travlt har du med dit arbejde eller dit studie? At tabe sig er et projekt ikke kun for dig, men det er næsten ligeså vigtigt, at de mennesker omkring dig bakker det op. For det er sindssygt svært at sige nej i sociale sammenhænge – og det er endnu sværere, hvis man ikke har opbakning til det.

I forbindelse med et vægttab kan det være en rigtig god idé at starte i det små; begynde at drikke nok vand, tage cyklen på arbejde, inkorporere flere grøntsager i måltiderne, springe eftermiddagskagen over… Selvom langt de fleste af os er resultatorienteret og bare gerne vil tabe os NU, så er det vigtigt, at man langsomt ændre sine vaner og gør sund mad og træning til en del af ens livsstil. Det er klart, at et vægttab i en periode vil kræve ofre, og dem skal vi være stærke nok til at håndtere. Prøv at visualisere (hold lige kæft egentlig, Trine…) dig selv om et år, to år, måske endda frem år frem i tiden – vil de små ændringer så fylde meget i det store billede? Højst sandsynligt ikke. Men disse små justeringer vil være med til at fuldende det store billede og medvirke til, at du får succes med dit vægttab og ikke mindst bliver i stand til at holde det.

I sidste ende handler det om, hvorvidt et vægttab reelt set er, hvad du er mest motiveret for.

Trine Theodora X

Follow on BLOGLOVIN’ // FACEBOOK // INSTAGRAM

1 KOMMENTAR

  • Marianne Damgaard

    TAK, for et skønt indlæg der sætter det hele med vægtab lidt i perspektiv – at selvom mange siger” hvis jeg kan, så kan du også”, for nej, sådan forholder det sig jo ikke i virkeligheden, da alle ikke er det samme sted i deres liv (og dermed måske også mulighederne for at få det her vægttab til at lykkes), som dem de nu sammenligner sig med. 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

12 ting jeg ikke forstår