Hvornår vælter dit korthus?

Om squats og et delmål

trinetheodora-fitnessblog-styrkeløft-squatJeg er 7 uger inde i forberedelserne frem mod DM i styrkeløft, og i dag nåede jeg mit første personlige delmål. Jeg kører styrkecyklusser med 10 sæts á 5 gentagelser, 4 gentagelser og i denne uge 3 gentagelser i squat, bænkpres og dødløft, hvor kunsten er at stige i vægt i hvert evigt eneste sæt. Jeg er klart bedst, når jeg ikke skal tage mere end netop 3 gentagelser, fordi jeg mentalt bedst kan overskue det og samtidig kan jeg meget hurtigt blive udfordret på min kondition, når jeg skal tage flere end 5 gentagelser. Ja, styrkeløft er sgu lidt en doven sport 😉

Jeg har jo ændret min squat-teknik og squatter nu low bar – altså med lav stangplacering. Det vil sige, at stangen er placeret ca. 10 cm længere nede på ryggen end ved “normal” highbar. Det betyder at jeg læner mig mere fremad, så bevægelsesudslaget bliver kortere og samtidig er denne squattype meget mere bagkæde-dominant, hvilket er en kæmpe fordel for mig. I styrkeløftregi handler det om at korrigere teknikken, således at jeg er stærkest muligt, samtidig har jeg en kropsbygning og mobilitet, der passer bedre til en lav stangplacering. Omend jeg får max krampe i armene af at holde stangen så lavt…

Jeg begynder dog efterhånden at vænne mig mere og mere til den nye type squat, og jeg har mærket konstant fremgang, siden jeg fik ændret min teknik af Casper. I dag trænede jeg squats og endte med at lave ny 3RM personlig rekord med 100 kg!!! Jeg følte endda, jeg havde overskud til mere, men har også besluttet mig for at holde mig til programmet i stedet for at køre mit eget show 😉 Jeg havde kæmpe optur og tog hjem med det største smil på læben!

Nedenfor kan I se en video af mit sidste sæt i dag – 3 reps @ 100 kg squat, så kan I også få en fornemmelse af, hvordan jeg står, når baren ligger så lavt på min ryg. Det kan godt se ud som om, jeg “taber” mit opspænd og runder i ryggen, men det gør jeg ikke – dog er nummer to og tre ikke pragteksemplarer 😉 Jeg kan dog forsikre jer om, at jeg er nede under 90 grader hver gang, selvom det kan være svært at se:

 

Jeg er fandme stolt!

Trine Theodora X

Follow on BLOGLOVIN’ // FACEBOOK // INSTAGRAM

   

6 KOMMENTARER

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Hvornår vælter dit korthus?