Ja, det var virkelig en udfordring!

Om søndagen har jeg kærestesorger

En kliché. Måske. Men ikke desto mindre et faktum. I hverdagen er jeg afsindigt god til at holde mig selv beskæftiget, og jeg lærer også ligeså stille at værdsætte stunder med andre end en mand, der elsker mig. 

Jeg er sindssygt dårlig til at være alene. Jeg har det helt klart bedst med at være to – det har jeg aldrig været i tvivl om. Det seneste år har været hårdt ved mig rent følelsesmæssigt. I kender godt historien. 

Historien om mit knuste hjerte. Det er jeg glad for, at jeg delte, for det har hjulpet mig enormt meget i min proces. Jeg får stadigvæk beskeder fra kvinder, der deler deres historie. Nogen rækker ud til mig samme dag, som deres mand er gået, og de er blevet efterladt med et blødende hjerte. For jeg forstår dem. Jeg forstår, hvor håbløst det hele kan virke. Men samtidig kan jeg også forsikre dem om, at man en dag smiler igen. At man en dag er videre. Det har jeg erfaret. 

Men der er også en historie, jeg ikke har fortalt. Historien om ham, der ikke alene blev årsagen til, at mit hjerte helede lidt hurtigere, men som udviklede sig til at blive manden, jeg fremadrettet vil måle alle andre mænd med. Den perfekte mand, den perfekte kæreste. Ham, der var alt det og gav mig alt det, jeg bare gerne vil have. Et intenst, men kortvarigt forhold, som har betydet, at jeg, for anden gang på et år, har har måtte samle mig selv op fra mørket og sætte kursen mod lyset og yde førstehjælp på et hjerte, der gjorde ondt. 

Jeg fucking forbander mig selv for at have udsat mit hjerte for den smerte endnu en gang. 

Samtidig tror jeg også på, at alle mennesker kommer ind i ens liv af en årsag. En eller anden dag skal det hele nok falde på plads og give mening. Og jeg HAR rejst mig endnu engang og børstet skidtet væk. Min håndtering har denne gang været fuldstændig under kontrol, omend jeg ikke synes, det er den allerfedeste erfaring at kunne trække på, så har han også lært mig, at det næste altid bliver bedre. En veninde sagde til mig på tidspunkt, at man godt kan møde den store kærlighed lige efter, man har mødt den store kærlighed. 

Det ved jeg. Og det tror jeg på. 

Om søndagen er det hele bare lidt sværere. Om søndagen vil jeg bare gerne mærke, at det er én, der elsker mig. 

Det vil jeg også gerne de andre dage. Men der er mit hjerte mindre sårbart. 

Om søndagen har jeg kærestesorger. 

1 KOMMENTAR

  • Den følelse kender jeg godt. Om søndagen er det bare svært. Det oplevede jeg i 1,5 år efter min kæreste gennem 7 år brød med mig. En jeg troede var min store kærlighed. Nu har jeg mødt den store kærlighed igen, og jeg har ikke længere kærestesorg om søndagen. Det ved jeg du også kommer til at opleve (igen). Og din historie giver mig ro, og håb for, at selvom min (nye nuværende) store kærlighed, måske ikke er min store kærlighed, så kommer der altid en ny stor kærlighed, og måske tackler jeg det bedre hvis jeg oplever endnu et brud. Ligesom du gjorde! Go vind <3

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Ja, det var virkelig en udfordring!