Klar til afrejse!

Om hash, tapas og Tibidabo

Barcelona er jo helt igennem fantastisk! Den har simpelthen det hele: en skøn by fyldt med smuk arkitektur og unikke seværdigheder (jeg skal sgu ha’ mig en I <3 Gaudí t-shirt), er omringet af fremragende landskab og bjerge og ovenikøbet er der kilometervis af strand også! Jeg er solgt – og det er næppe sidste gang jeg svinger forbi den catalanske hovedstad!

Nå, men selvom man med fordel kunne lave en guide til noget af ovenstående, så vil jeg i stedet for dele tre spøjse historier med jer, som har spillet en stor rolle for besøget.

  1. Vi (M og jeg) er simpelthen aldrig blevet tilbudt SÅ meget hash, som når vi har spadseret op og ned af Ramblaen. Vi bor lige ved siden af i det gotiske kvarter, så det er blevet til mange ture på den centrale gågade. Det har lydt noget ala: “Weed?”, “Smoke weed?”, “Guys! Coffeeshop?”, “You like high?”, “Cannabis?”… Jeg ved ikke, om vi udsender et særligt “Vi elsker hash”-signal, eller ligner typerne, der holder af at ryge en fed en onsdag formiddag kl. 11, men vi er i hvert fald blevet spurgt 30-40 gange… Hvad siger I – ligner vi typerne? 😛 imageimageimageimage
  2. Det er klart, at når man er i Spanien, så skal man have tapas. Det har vi også fået. Men jeg ved ikke helt, om vi er gamle nok til at få den slags håndmadder, for vi har altså måtte levne nogle gange! Den første aften tog vi ind på det fineste lille rustikke sted, som var blevet rated utroligt højt på min kære Foursquare app (skal du til en storby, så skaf den!). Vi fattede ikke menukortet, så jeg valgte bare lidt af hvert, som jeg er vant til, når jeg skal prøve nye ting i udlandet. De tre retter der kom så da gode ud – men vi kunne simpelthen ikke li’ det. Overhovedet. M synes det var pinligt at efterlade det hele, så han gjorde virkelig en indsats for at spise det. Jeg smagte. Og så bundede jeg en øl i stedet for. Det var sgu for voksent til mig 😉 imageimageimageimage
    image

    Det her var tilgengæld okay – især når det kun kostede 1€ stykket… Haha!

    3. Hvis jeg er på ferie et sted, hvor der er bjerge, så vil jeg derop. I Barcelona ligger der et bjerg ved navn Tibidabo (jeps, det er Joey fra Friends og hans sexhistorie, det får dig til at tænke på! Men ja, det findes). For at komme derop kan man tage et lille sjovt tog. Hvad man ikke får øje på, når man står og venter på det, er det skilt, som hænger ved stoppet, der fortæller en, at toget kun kører i weekenden. Det betyder, at man kan komme til at vente længe. Så det gjorde vi. Da det endelig gik op for mig, at det ikke ville komme og futte os op på Tibidabo, men at vi i stedet for skulle med bussen lidt længere oppe ad vejen, så overser jeg en anden deltalje. Nemlig at det ikke blot et den første bus, der kommer man skal med. Vi finder ud af, at vi er galt på den, da den pludselig drejer væk fra bjerget. Forhelved. Vi udskyder turen på bjerget med en dag. Da vi veludhvilet vender tilbage finder vi med det samme det rette stoppested. Der er imidlertid en kæmpe gruppe af mennesker, som heller ikke har fået øje på den lille serviceoplysning. Jeg følte mig som et godt menneske, da jeg lod bussen køre for at gå ned og forklare dem, at de altså ville vente forgæves. De blev alle meget glade. Og da vi endelig nåede op på toppen af Tibidabo, ja, så var det sgu hele besværet værd: imageimageimageimage

XOXO

   

10 KOMMENTARER

  • mel

    Var i Barcelona forrige sommer og det er absolut min yndlingsby. Vi spiste tapas i kæmpe mængder på de lækreste lokale steder. SKAL tilbage dertil mange gange endnu! Vi er også et ungt par (dengang 25) men blev ikke spurgt om stoffer. Hverken om aftenen eller om dagen. Måske I bare har været uheldige eller også er det da en kedelig udvikling. Lyder yderst ubehageligt.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jessica

    Jeg vil også gerne lige komme med det input der hedder, at hash (som egentlig ikke burde omtales hash, da hash er det brune, og det slet ikke er det man ryger mest af her i Barcelona) ER LOVLIGT HER. De mennesker I har mødt, har IKKE haft i sinde at sælge til jer på gaden, men at få jer til at melde jer ind i rygeklubberne her – for at kunne bidrage til salget i Barcelona.
    Det er fuldstændig lovligt hernede og man prøver i stor stil at få turisterne med på den, til dels for at sælge, men også for at udbrede viden omkring. Klubberne hernede er forholdsvis nye og ved at få turisternes opmærksomhed, så har de jo chancen for at melde jer ind. Et medlemskab koster omkring 20€ om året. Ved at fange turisterne får de en masse medlemskaber, men ikke fyldt op på stederne – turisterne rejser jo hjem igen 🙂
    Hårde stoffer er selvfølgelig ikke lovlige…. Men cannabis ER. Meget få hernede ryger i øvrigt hash, men vælger skunk i stedet 🙂

    Håber at det hjalp lidt på info, havde I vidst dette inden I tog afsted havde det nok ikke været så underligt, at I blev spurgt 🙂

    Kh

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • TRINETHEODORA

      Hej Jessica. Tak for input 🙂 Uanset hvad, så virker det ikke ret lovligt, når det nærmest bliver hvisket til en og sælgerne forsvinder, så snart politiet kommer forbi. Hvis det er lovlige klubber, behøver de vel ikke skjule det – eller prøve at hverve folk med noget, der minder om gadesalg. Havde jeg vidst det på forhånd havde jeg stadig synes, det var mærkeligt – og ret irriterende – at blive spurgt op til 15 gange på ÈN tur ned ad Ramblaen. Lovligt eller ej, så er det en komisk måde at drive forretning på i mine øjne 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Dorthe

    Var i Barcelona i starten/midten af maj for første gang, og er også faldet for pladask for byen! 😍
    Vi (min veninde og jeg) var dog helt vilde med tapas og spiste det hver i dag i tre dage – med masser af Sangria til 😂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Katharina

    Barcelona er en skøn by! Dog oplevede jeg det samme med tapas, da jeg var der med min familie for et par år siden. Vi tænkte, at nu var vi i Spanien og skulle rigtig have tapas, men vi fattede ikke rigtig menukortet, så da de kom med bestillingen, kunne vi heller ikke rigtig lide noget af det! Virkelig ærgerligt, og vi kunne næsten heller ikke få os til at gå fra de fyldte tallerkener… Så meget for ægte spansk tapas 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • TRINETHEODORA

      Ja, er også faldet helt for Barcelona!
      Haha, ja lige præcis! Man tænker, det er jo ordentlig mad, vi er voksne, selvfølgelig kan vi li’ det og sætte pris på det! Men nej 😛

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Tine

    Hej Trine! Min kæreste og jeg har også netop været i Barcelona samtidig med jer, og vi fik også tilbudt et væld af stoffer – havde det især sjovt over dem der sagde “beer, cerveza, speed, coke?” 😂 Jeg tror de ser alle yngre turister som deres målgruppe! Det stak især af i torsdags da der var Sant Joan fest, vi kunne nærmest ikke nå at sige nej tak til den ene før den næste havde fat i os😁

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • TRINETHEODORA

      Hej Tine! Ej hvor sjovt – synes I ikke også bare, at det er en SKØN by? 😀
      Haha, ja, det tror jeg også! Det stak virkelig af med det der, det var jo helt komisk altså! Det lyder da sjovt med Sant Joan fest, den havde jeg ikke hørt om – men tror gerne på, at det var en oplevelse 😛

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Martin

    I ligner en af de mange typer der også nyder hash og eller cannabis ind imellem.. Eller ser de ifølge dig/jer ud på en bestemt måde dem der nyder det omtalte rusmiddel?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • TRINETHEODORA

      Hej Martin/Nicolai. Jeg kan se du er anonym både her på bloggen og på min facebookside. Men du får samme svar her, som på min side:

      Jeg skal godkende kommentarer på bloggen, så hvis du ikke kan se din kommentar, er det fordi jeg endnu ikke har været for at tjekke nye kommentarer. Jeg kan se at “Nicolai” har skrevet præcis hvad du skriver her – bare på min Facebookside. Er I samme person?

      Jeg fornemmer, at du måske føler dig en smule stødt over punktet i indlægget, som i øvrigt er skrevet med et glimt i øjet. For komisk har det sgu været. Jeg hverken dømmer ej heller har et problem med folk, der ryger hash. Nu ved jeg ikke om du selv har været i Barcelona, men den måde det bliver gjort på indikerer ikke ligefrem fredelig nydelse af cannabis – nok fordi det ikke er lovligt.

      At du læser dig frem til, at jeg mener, at det udelukkende er tabere, der ryger hash, må være din tolkning. Det er ikke tilfældet og kender man mig en smule, vil man også vide, at jeg absolut ikke er ambassadør for en sådan holdning. Jeg er faktisk ganske frisindet, men hvordan skulle du vide det 🙂

      Du må ha’ en dejlig dag.

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Klar til afrejse!