Fuldkornsfastelavnsboller

Om at sige nej tak

I går så jeg et post på Instagram hos @annechristina8000 med ordene “Learn to say no without explaining yourself“, hvor hun udtrykte sin forargelse over, at det bliver betragtet som mærkeligt og asocialt, hvis man siger nej tak til eksempelvis alkohol eller søde sager.

IMG_9797Jeg deler fuldstændig den forargelse, og jeg synes faktisk at det er under al kritik, at man som ung i Danmark bliver set ned på, at man ikke har lyst til at drikke alkohol eller at mæske sig i slik og kager ved diverse sociale arrangementer. Jeg har indtil for ganske nylig ikke personligt oplevet at blive presset til eller set ned på, fordi jeg helst ikke drikker alkohol. Jeg har siden jeg var 17-18 år stort set ikke drukket alkohol – dengang fordi jeg boksede kampe og det var i den forbindelse et no go, men siden hen simpelthen, fordi jeg ikke gider det.

Jeg har ikke lyst til at bruge penge på det, jeg har ikke lyst til at hælde så mange tomme kalorier indenbords og jeg magter slet ikke tømmermænd og træthed dagen derpå. Jeg har valgt en livsstil, hvor jeg ikke føler alkohol passer til… dermed ikke sagt, at jeg ikke kan nyde et godt glas vin eller en cocktail – for det kan jeg sagtens, men jeg har intet behov for drikke hjernen ud. Slet ikke. MEN derfor betyder det ikke, at jeg dømmer dem som gør – jeg dømmer på ingen måde alle dem, der har lyst til at gå i byen hver eneste weekend. Det skal de da have lov til, hvis det er det som de har lyst til. Det er deres valg, og det respekterer jeg.

Derfor forventer jeg også, at jeg bliver respekteret, når jeg siger nej tak! Det kan (undskyld mig) fandme ikke passe, at jeg som 21 årig skal stå og retfærdiggøre, hvorfor jeg ikke har lyst til at drikke små kolde eller at bunde en øl. Det kan ikke passe, at jeg skal have at vide, at man synes det er synd for mig, at jeg holder mig selv udenfor. Undskyld, hvad? Hvorfor er jeg kedelig og udenfor, fordi jeg går i byen uden at drikke? Betyder det så at mit selskab generelt er kedeligt? For så har jeg meget svært ved at forstå, hvorfor man gerne vil have mig med i byen helt generelt. Hvorfor skal jeg drikke for at være en del af fællesskabet?

Min hensigt med indlægget er på ingen måde at lege “Os mod Dem”, men blot at sætte fokus på det faktum, at langt de fleste mennesker har svært ved at forstå, at man takker nej til alkohol. Specielt hvis man er i byen.

Når jeg igennem lang tid ofte har sagt nej tak til alkohol, eller har nøjedes med langt mindre end mine venner og veninder på en bytur, når min omgangskreds ved at jeg kun meget sjældent drikker, når jeg for længst er fyldt 18 år – og når det må antages, at de venner og veninder jeg har, er der fordi de godt kan li’ mig og mit selskab. Når jeg så kan blive udsat for så massivt et gruppepres over et åndssvagt shot, en øl eller at blive snydt til at drikke alkohol – hvordan er det så ikke for den lidt yngre generation, eller for ham eller hende, hvis selvværd i forvejen er presset?

Mennesket er udpræget flokdyr, og det er de færreste, der har lyst til at føle sig udenfor eller at skille sig alvorligt ud. Og det er også svært – det er svært at sige nej tak. Virkelig svært.

Hvad jeg ikke forstår, er, at hvis jeg kan acceptere mine venner og veninders livsstil og valg – hvorfor kan de så ikke acceptere mine? Når jeg siger nej tak, så betyder det sgu nej tak! Og jeg behøver ikke at forsvare mig selv eller retfærdiggøre mine valg. Jeg synes, det er sindssygt vigtigt at kunne stå ved sig selv og stå ved, hvem man er. Og jeg forstår simpelthen ikke, at det ikke er okay at sige nej tak til alkohol. Eller nej tak til kage for den sags skyld.

Hvad siger I? Bliver I nogensinde udfordret på jeres livsstil og tvunget til at retfærdiggøre jeres valg? Jeg beklager min lidt negative tone, men jeg blev i torsdags enormt provokeret af en venindes adfærd i byen, så jeg havde lige brug for at få luftet lidt tanker og holdninger… 

Håber I alle sammen har haft en skøn weekend og så må I sove godt!

Signature

7 KOMMENTARER

  • anonym

    Virkelig fedt indlæg!! Jeg kender det selv alt for godt, og ved mine veninder finder det yderst mærkelig!!! Det er heller ikke sådan jeg har tænkt mig ikke at ville drikke og være fuld mere resten af mit liv, men jeg gider ikke drikke hver/hver anden weekend. Nogle gange ville jeg ønske folk ville forstå og respektere det 🙁

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Trine Thy Mogensen

    Det var virkelig en fornøjelse at læse det her lækre indlæg for hvor er det efterhånden et reelt ‘problem’! Jeg var selv til en fødselsdag i lørdags hvor jeg valgte at smage en bid af lagkagen for at gøre fødselaren glad (virkelig egentlig er lidt en mærkelig grund). Men hun forstod ikke hvorfor jeg ikke kunne tage et helt stykke og fik nærmest dådyrøjne for at få mig til det hvor jeg spurgte hende om hendes aften helt seriøst blev bedre af at jeg spiste et stykke for jeg synes da det var fair nok at sige nej tak. Jeg skulle arbejde dagen efter og drak derfor ikke, det kunne heldigvis være mim undskyldning for jeg ville heller ikke have haft lyst til det. Men hvor er det åndsvagt at man skal have, eller føle at man skal have en undskyldning for at sige nej tak til alkohol og søde sager. Jeg ville virkelig ønske at det blev mere socialt accepteret at sige nej tak når det tydeligvis er en selvfølge at sige ja tak 🙂

    Trine Thy, @trinethydk

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • trinetheodora

      Dejligt at høre, at du kan bruge indlægget til noget! JA det er fuldstændig rigtigt, at der er en tendens til at ‘ja tak’ er en selvfølge. Det er også fint nok – så længe det ikke bliver set ned på, hvis man siger nej tak. “Only dead fish go with the flow” – det tror jeg, der er mange, der kunne få noget ud af at overveje.

      Kan sagtens følge din “dådyrøjne-oplevelse” – og hvor er det bare overhovedet ikke i orden. Jeg er da kommet og har medbragt en pakke, amen undskyld mig – hvorfor er det ikke nok? Det har jeg virkelig svært ved at forstå!

      Du må have en skøn aften :-*

      Kh Trine Theodora

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg føler hvert et ord! Det er virkelig svært i dagens Danmark ikke at drikke alkohol og man skal på ugentlig basis forsvare sit valg. Det er som om du skal have “gyldige grunde” til ikke at drikke, såsom at være gravid. Men hey: hvad nu hvis jeg bare ikke har lyst?
    Jeg tager ofte med til fester og fredagsbarer med sukkerfri energidrik, men jeg tager hjem før de andre, da jeg er træt og gerne vil have noget ud af dagen efter. Det medfører ofte stor undren, løftede øjenbryn og lettere overbærenhed: “nårh ja, men det var da hyggeligt du kom.. selvom du ikke drak”. Øh, hvorfor har mit manglende alkoholindtag gjort din aften mere kedelig? det forstår jeg slet ikke. Bestemmer jeg ikke selv hvad mit glas skal indeholde?

    Jeg giver dig ret: det er absurd at man skal forsvare sig selv på den måde! Der er behov for en ændring i den danske alkoholkultur!

    Anna – http://wonderwomanwannabe.bloggersdelight.dk

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • trinetheodora

      Du har fuldstændig ret! Som jeg også skriver – er mit selskab så kedeligt helt generelt? For så forstår jeg ikke at jeg overhovedet skal være i de ‘venners’ selskab.
      Jeg er fuldstændig i chok over, at min livsstil skal udfordres på den måde. Jeg synes absolut ikke, at jeg gør det den anden vej.

      Kan du have en skøn aften, søde Anna 🙂

      Kh Trine Theodora

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Stine

    What you said. Har utallige gange skulle forsvare hvorfor jeg ikke altid gider at drikke alkohol og når jeg gør, hvorfor jeg ikke drikker mig fra sans og samling… Jeg synes det ødelægger mit gode arbejde i træningscenteret, jeg har ikke lyst til ikke at kunne huske noget, jeg synes altid at byturene er de samme og ser det derfor sjovere kun at gøre det en gang imellem og dermed have en sjovere aften istedet for bare at gentage forrige weekend og så kan jeg ikke lide at være ‘væk’, jeg er kontrolfreak og det der med ikke at kunne huske noget og ikke have styr på min krop er bare ikke mig. Bum. Kan ikke forstå hvorfor man skal skære det ud i pap for folk? Kan virkelig godt følge dig 🙂 helsigvis spiller jeg håndbold på højt plan med kampe næsten hver weekend og jeg har derfor en ‘undskyldning’ sol folk godtager, for det meste…

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • trinetheodora

      Jeg er fuldstændig enig. Synes slet ikke jeg behøver at retfærdiggøre mig selv – jeg ber jo heller ikke dem redegøre for, hvorfor de har lyst til at være helt væk!
      Det var heller ikke engang et spørgsmål, da jeg boksede kampe. Det var som om det var en legal grund. Og har indtil i sidste uge faktisk aldrig skulle retfærdiggøre mig selv, fordi folk godt har vidst, at jeg har andre ting, som jeg går mere op i.
      Synes slet ikke det er i orden… God aften til dig! Tak for respons :-*

      Kh Trine Theodora

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Fuldkornsfastelavnsboller