Nyhed - bloggen har fået ny ven

Om at rejse væk

IMG_3783Om under to døgn sidder jeg i flyet på vej mod New Zealand. Det er en lang tur, som heldigvis kun tager 27 timer for mig, fordi jeg har været heldig med billetter. Jeg skal flyve fra Kastrup til Bangkok, hvor jeg har et 6 timers transfer og herfra flyver jeg til Auckland. Bangkok Lufthavn er heldigvis en ret stor lufthavn, så jeg skal nok få de 6 timer til at gå. Om ikke andet kan jeg jo bare sørge for at få mine 10.000 skridt i hus 😉 På søndag om formiddagen lander jeg på New Zealand, og så starter mit livs rejse.

Jeg har nok ikke helt fattet endnu, at jeg faktisk skal være væk i et halvt år. Men alligevel kan jeg mærke, at det har påvirket mig i en længere periode. Det er altså ikke bare en dans på roser at skulle være væk hjemmefra så længe. Jeg har hele tiden været rimelig cool omkring det, og min venner, familie og endda kæreste har ikke mærket, at det egentlig har gået mig på også. Jeg skjuler usikkerheden godt. Men jeg har faktisk rigtig svært ved at håndtere det. Og jeg er ikke et sekund i tvivl om, at jeg bliver jordens største tudefjæs i toget mod København, og jeg bryder 100 procent helt sammen, når jeg skal kysse Michael farvel. Det ved jeg bare. Dér rammer det mig helt sikkert for alvor.

Jeg har også, set i bakspejlet, været mentalt påvirket af det i særligt den sidste måned. Når folk har spurgt, så har jeg virket afklaret og rolig, men sandheden er, at jeg har kunne mærke det rigtig meget på mine sunde vaner og livsstil generelt. For det første har jeg taget et par kilo på, men jeg har nærmest heller ikke trænet og har skovlet usund mad og slik indenbords. Jeg har givet fuldstændig slip på kontrollen. Det irriterer mig helt vildt, og jeg kan også mærke at min form er blevet dårligere. Det er helt sikkert, fordi jeg har været psykisk påvirket af min forestående rejse.

Jo, selvfølgelig glæder jeg mig. Men jeg synes også, at det er sindssygt intimiderende. Og det bliver fucking hårdt den første uge, er jeg ret sikker på. Men så snart jeg får en hverdag, starter i skole og får dannet mig en omgangskreds, så skal det hele nok gå og så flyver månederne helt sikkert afsted. Lige nu er det bare ret svært. Havde det været ligeså svært, hvis jeg ikke havde haft Michael? Sikkert ikke. Men selvom han altid har støttet mig i mine valg, så er det her også svært for ham. Rigtig svært. Og vi skal også lige finde ud af, hvordan vi klarer os hver for sig i et halvt år. Vi har trods alt været kærester i mere end 3 år og er hinandens allerbedste venner, og jeg er ikke nervøs for, om han nu er der, når jeg kommer hjem igen. For det er han selvfølgelig. Min skat.

Jeg kan mærke, at jeg faktisk bliver en smule rørt af at skrive det her. Men jeg ved, at jeg skal ud på mit livs rejse, og jeg kommer ikke til at fortryde mit valg om at tage afsted. Jeg skal bare lige finde mig til rette i det. Jeg skal ha’ stablet en hverdag og en ny omgangskreds på benene på den anden side af jorden. Og finde mig en god træningsmakker 😉 For hvad jeg virker også glæder mig til, er at løbe lange ture i noget af verdens smukkeste natur. Til at træne hårdt og spise sundt. Jeg har en ny kostplan klar, og jeg får også lavet mig et træningsprogram. For hvad der på ingen måde må ske, er at jeg tager 10 kilo på at være i udlandet. Det ville jeg aldrig kunne tilgive mig selv for.

Signature

4 KOMMENTARER

  • […] juli får bloggen facebook og jeg rejser til New Zealand, hvor jeg ret hurtigt taber mig 3,5 kilo. Dem har jeg så taget på igen 😉 det er det der med at […]

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Rikke

    Hej Trine!

    Først vil jeg sige at du har en rigtig god blog! Og er meget inspirerende at følge på instagram! 🙂

    Min kæreste Ulrich, tog til Singapore i onsdags, og skal være der et halvt år for at studere. Jeg havde forberedt mig på at jeg skulle græde de første par dage, og så ville jeg bare være nedtrygt hele tiden. Onsdag græd jeg meget i lufthavnen og da jeg kom hjem. Torsdag græd jeg også ret meget, men så gik det op for mig at lige meget, hvor meget jeg græd, så kommer han ikke hjem før jul. Så hvorfor ikke bare få det bedste ud af det? Vi har skypet, og i modsætning til mange andre, lindre det mit savn at høre hans stemme.
    Nu er jeg super glad på hans vejne at han gjorde det! Han kom afsted og står overfor en af de største oplevelser i hans liv! – og det gør jeg også meget ud af at fortælle ham. Og så er jeg også lidt misundelig, jeg vil også til Singapore 😉 hehe

    Min pointe er: Hvorfor græde? – Du skal opleve SÅ meget! Din kæreste er helt sikkert glad på dine vejne, og det er da kun godt at i savner hinanden! Og hey, når i en dag tager til Australien sammen, kan du vise ham alt det du har oplevet!

    Jeg synes at du er sej at du kom afsted, i modsætning til mange andre, som kun snakker om det og drømmer om sådan en tur

    Ha’ nu en rigtig god tur, jeg glæder mig til at følge med på instagram og din blog! 🙂

    Hilsen Rikke, som på Instagram hedder, Rikkepeterzen.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Camilla

    Dit indlæg rammer mig, fordi jeg selv stod i præcis samme situation sidste år – dog var det mig, der blev ‘efterladt’. Jeg græd som pisket. I lang tid. Men så blev det mandag – så skulle jeg på arbejde. Så havde jeg kun aftenen til at græde i. Og jeg lod mig selv græde. Jeg accepterede, at tårerne væltede ud. Inden jeg fik set mig om, var det fredag. Jeg havde frygtet weekenderne, frygtet ensomheden – kan man gå en hel weekend, uden at snakke med nogen? Hvad nu hvis ingen af mine venner havde tid til at ses? Men jeg lærte noget: jeg kan faktisk godt lide, at være alene, at opleve alene og fungere alene.

    Jeg er ikke som dig eller din kæreste, men jeg vil bare komme med et velment råd: accepter dine følelser. Ligegyldigt hvad du føler, så vær i det, man lærer SÅ meget om sig selv, det er en uvurderlig rejse. Og hvad så, hvis du græder imens fremmede er i nærheden? Eller danser af glæde alene midt på en mark? Nyd det.

    Ønsker dig al held og lykke på din rejse – og også til din kæreste.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Tusind tak for din kommentar. Jeg blev helt rørt af den og for første gang tillod jeg faktisk mig selv at reagere. Du har fuldstændig ret, og jeg er sikker på det hele nok skal gå.

      Kh Trine Theodora

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Nyhed - bloggen har fået ny ven