FUCK CANCER

Om at prioritere sin tid (rigtigt?)

Motivation er en sjov størrelse. Motivation er virkelig relativ. Det kan være svært at kontrollere, hvad man er motiveret for og hvornår. Jeg mærker ofte motivation som et drive. Et drive, der får mig til at gøre noget. Jeg har lyst til at udrette noget. Det føles godt at være motiveret. Lige i tiden er jeg semi-motiveret for min træning. Jeg er i uge 4 af mit nuværende program, hvilket betyder at jeg snart starter nyt program igen, og dét glæder jeg mig til! Fire uger er passende for mig, så jeg ikke køre træt i de samme øvelser. Bliver dog aldrig træt af at dødløfte – det er, uden sammenligning, min yndlingsøvelse! Jeg kan dog godt mærke, at semesteret her i New Zealand er ved at lakke mod enden. Hold nu kæft, det er gået stærkt. Alt for stærkt. Jeg er begyndt at planlægge mine resterende weekender, inden jeg skal i praktik og tiden bliver mere knap. Jeg skal nå at se de vigtigste steder her på nordøen, inden jeg drager ned på sydøen i begyndelsen af november.

IMG_3831Jeg kan mærke semesteret begynder at gå på hæld, fordi der er flere store opgaver, der snart har deadline. Jeg har en to do-liste på længde med grundloven efterhånden… Opgaver, legater, tests, læsning og diverse hængepartier; store som små. Jeg skal begynde at forholde mig til studiet derhjemme, jeg skal sørge for at holde diverse medier opdateret, snakke lidt med dem, der måske går og savner mig. Og så er jeg broke as hell. Hold kæft, det er dyrt at være i New Zealand – og jeg er kun halvvejs på min rejse. Jeg begynder at mærke presset nu. Jeg kan mærke, at jeg skal til at prioritere min tid fornuftigt.

Det er så irriterende. Jeg har haft det nemt hernede, det indrømmer jeg gerne. Jeg går nærmest ikke i skole, har haft oceaner af tid til at løfte tunge ting og tage ud af huset i weekenderne. Jeg har fandme haft det godt 😉 Og jeg har det stadig godt. Jeg elsker det her land, og jeg ville ønske, at jeg skulle være hernede i længere tid. Jeg hader, når jeg er tvunget til at vælge til og fra. I dag gik det ud over min overkropstræning. Skulle lave en indsigelse til banken. Og det tog mig en time at printe ud, scanne ind og maile… Jesus Christ…
Til gengæld, så kan jeg mærke, at jeg nu er motiveret for at få sat flueben på to do-listen (efter at have udsat flere større punkter i flere uger… ups), og jeg kører nogle rigtig lange dage lige pt. Jeg kan mærke, at jeg har lyst til at få ordnet tingene NU. Jeg bliver nødt til at prioritere skolearbejdet i denne uge, og jeg ved, at lige så snart jeg er i “mode“, så sker der ting og sager. Selvom mine skoleopgaver egentlig er ret sjove (ikke haha-sjove, men I ved, interessante), så er de tidskrævende. Jeg har gang i at skrive journal over forskellige temaer indenfor sport og medier, så jeg surfer rigtig meget rundt på sociale medier, jeg har gang i at producere en blog (ja, ikke et dårligt fag, jeg har valgt), jeg skal forberede min kommende praktik med alt hvad det indebærer af møder og planlægning… og så alle de andre opgaver. Og det er fedt, det er det da. Men for helved, hvor er det også tidskrævende! Jeg skal tænke mere end normalt, fordi alting foregår på engelsk. Og det tager bare længere tid at skrive på engelsk. Det tager mig jo ikke lang tid at kradse 1000 ord ned her på bloggen, men der skal jo (udover at det er på engelsk) være et akademisk og velovervejet grundlag for det, jeg skriver. Jeg kan (desværre) ikke bare skrive, at jeg forresten elsker at dødløfte 😉

For mig handler det rigtig meget om at få struktur på dagene. Få skrevet alting ned. Hvad skal gøres, hvornår skal det være færdig og hvilken rækkefølge er mest hensigtsmæssig? Jeg er, hvis jeg selv skal sige det, meget velstruktureret og organiseret, og jeg synes planlægning er hyggeligt. Heldigvis for det da. Ellers havde jeg da skudt mig selv på nuværende tidspunkt.

Træningen i denne uge bliver når jeg har tid. Men jeg prioriterer at nå mit split igennem to gange. Resten af tiden foregår foran skærmen. Måske jeg skulle have brugt noget af weekenden på det, hvor jeg udrettede absolut ingenting. Jeg lå på langs og så to komplette sæsoner af “Orange is the New Black” (virkelig god serie forresten!). Hver episode tager 1 time, så kan I selv regne på, hvor meget tid jeg brugte på det 😉 Netflix is a bitch… Og så var jeg i byen. Flot prioriteret, Trine, du fortjener da en hat.

MEN jeg kan mærke, at motivationen for at sætte flueben på listen er høj på nuværende tidspunkt. Og det omfavner jeg! Jeg må endnu engang erfare, at jeg bare fungerer bedst under pres. At aflevere opgaver før tid? Not my thing…

Ellers går det meget godt. Er det ved at blive efterår derhjemme, eller hvad?

Signature

Follow on BLOGLOVIN’ // FACEBOOK // INSTAGRAM

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

FUCK CANCER