Der skulle 20.000 km til...

Om at løbe på løbebåndet

IMG_3679Jeg har igen fået struktur på min løbetræning. Jeg fulgte nogenlunde et løbeprogram, da jeg trænede til Aarhus City Halvmarathon, fordi det på den måde var nemmere (for mig) at komme ud ad døren og samtidig for at få en idé om distancerne, der skulle løbes forud på de 21,097 km. Efter halvmarathonet foretog jeg mig ikke synderligt meget, men nu har jeg igen en plan, som jeg kan følge.

Jeg skal løbe 3 gange om ugen; en almindelig løbetur efter en bestemt pace, en tempotur og en restitutionsløbetur med valgfri pace. Distancerne er til at begynde med overskuelige, således at jeg rent faktisk kommer afsted, hvilket er rigtig dejligt.

Før jeg tog til New Zealand, boede jeg i en lejlighed på Trøjborg lige ved siden af skoven og vandet (rimelig lækkert, I know), så der vænnede jeg mig til at løbe ture udenfor. Da jeg begyndte at løbe for lidt under et år siden, så var det udelukkende på løbebåndet og primært i intervaller. Jeg vænnede mig dog til at løbe længere distancer udenfor fra februar af i forbindelse med halvmarathontræningen, og jeg udviklede forskellige “mentale strategier” for at (især) 10+ km-distancerne blev mere overskuelige. Derudover løb jeg altid på flade ruter – enten langs vandet eller på Brabrandstien – bakker er ikke lige noget for mig 😉

Nu er jeg så kommet til New Zealand, og jeg er ikke helt så kendt i området endnu. Jeg kan fint finde flade ruter, men jeg skal hele tiden være opmærksom på, hvor jeg løber henne, så jeg ikke lige pludselig er faret total vild 😉 De flotte ruter her i Hamilton, som fx langs Waikato River og i Hamilton Gardens er rimelig kuperet, og jeg orker det simpelthen ikke, selvom det er rigtig smukt! I hvert fald ikke her i begyndelsen. Men jeg skal jo ud at løbe, og når min motivation er mindre eksisterende, så rykker jeg ind på løbebåndet. I denne uge har jeg indtil nu løbet 6 km og 5 km tempo, og de har begge to været på løbebåndet. Jeg løber altid i negativt split (første halvdel langsommere end anden halvdel), fordi det er rarere at sætte tempoet om i den anden halvdel, når benene er varme. Selvom 6 km på løbebåndet føles som en evighed (og jo,det gør det!), så kan jeg finde et andet fokus og faktisk presse mit tempo mere. Jeg løb mine 6 km på 31.34 minutter (pace 5.15) og min 5 km tempotur på 24.42 (pace 4.56), hvilket er to tider, som jeg er ret stolt af. Det var dejligt at løbe et par gode tider igen, hvilket jeg ikke føler jeg har gjort i et par måneder nu 😉

De første 2 km på løbebåndet er de værste. Gud, hvor er det dog dræbende kedeligt. Jeg er dog efterhånden ret god til at lukke verdenen ude og fokusere, når jeg løber… og så skruer jeg virkelig højt op for mit techno i høretelefonerne.
For mig er det væsenligt hårdere at løbe udendørs end på løbebånd. Selvom jeg kan ikke på samme måde komme til at sagtne farten på løbebåndet, som jeg kan i naturen, så er det bare nemmere at løbe fuldstændig fladt og i et konstant tempo. Jeg møder jo naturligvis heller ikke stigningerne på løbebåndet, medmindre jeg aktivt skruer op for incline – og det gør jeg ikke 😉 Nogle sætter gerne 1% stigning på løbebåndet for at gøre det mere “udendørs-lignende”, men mentalt fungerer det slet ikke for mig. Pludselig er det som at bestige et bjerg, hvis jeg gør det, og jeg får helt sikkert ikke en succesoplevelse ud af det.

For mig fungerer løbebåndet rigtig godt, når jeg faktisk ikke rigtig gider at løbe. Når jeg ved præcis, hvilken distance jeg skal løbe og i hvilket tempo. Og så er det bare at indstille båndet og så flytte benene. Derudover har det fungeret godt at have håndklæde, skiftetøj og toilettaske med i rygsækken, parkeret den i omklædningen, løbet og så gjort mig klar nede i centeret for så at gå i skole.

Til at starte med, så handler det primært om at få nogle kilometer i benene for mit vedkommende. Men… ugens restitutionsløbetur bliver helt sikkert løbet udendørs – jeg skal jo ikke løbe halvmarathonet på løbebånd, så det kan ikke nytte noget at droppe al udendørs træning 😉

Hvordan har I det med løb på løbebåndet – og i naturen?

Signature

3 KOMMENTARER

  • Jeg er lige begyndt at følge dig på Instagram, og ville så tjekke din blog ud, da jeg så det her indlæg 🙂
    Jeg skal selv i gang med træning og har prøvet løbebånd i fitnesscenteret – og jeg hader det! Jeg kan simpelthen ikke finde ud af at løbe ordentlig på det – jeg lunter nærmest i stedet for. Jeg har virkelig ingen føling med løbebåndet i forhold til i naturen. 😛

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Emilie

    Jeg synes også løbebånd kan være en hjælper nogle gange. For eksempel kan jeg presse mig selv MEGET mere når jeg løber interval på løbebånd fremfor ude. Det hjælper mig, at jeg kan holde styr på farten osv. Så jeg kombinerer gerne ude og inde 🙂

    Jeg skal selv løbe mit 2. Halvmarathon i august og har SLET ikke fået træner optimalt, så det bliver spændende 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Ja, det kan jeg nemlig også! Føler jeg får meget mere ud af at spurte på løbebåndet 🙂
      Det lyder spændende, hvilket løb er det? Nej, men mon ikke du klarer det godt alligevel 😀

      /Trine Theodora

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Der skulle 20.000 km til...