My New York Journal #3 LET'S GO KNICKS

My New York Journal #4

Dagen i dag startede med en tur til Brooklyn, hvor vi fik en solid omgang morgenmad i det dejlige solskinsvejr. Vi har været utroligt heldige med vejret; tre ud af tre dage med blå himmel indtil nu!
Efter morgenmad spadserede vi ned til Brooklyn Heights for at kigge på Manhattens skyline og herefter gik vi en tur over Brooklyn Bridge. Der er et helt andet vibe i Brooklyn, langt fra ligeså crowded og slet ikke ligeså meget fart på. Turen over broen var FANTASTISK! Vi hyggede os helt vildt hele vejen over med billeder til den en og anden side, og de er simpelthen bare blevet så fine.

Da vi kom over på Manhatten fortsatte vi op i Chinatown. Jeg er personligt ikke så vild med områder som det, men synes bestemt det er gennemført – og det er vildt at opleve, hvordan det pludselig er nogen helt andre mennesker, der er i bybilledet. I Chinatown selvfølgelig primært asiatere 😉 Det kan man sagtens mærke på stemningen og viben i bydelen. Vi slog et venstresving på Canal Street og fortsatte op ad Mulberry Street, hvor vi nu ramte Little Italy. Og pludselig var restauranterne italienske, ligeså var mændene, der stod udenfor disse og tilbød en frokost. Vi valgte at spise frokost på en lille restaurant, Ruby’s, som var enormt lækker og ret eftertragtet. Vi måtte hvert fald i ægte new yorker-stil sidde i kø for at få bord 😉 Her kom vi til at sidde ved bord med en ung fyr, der simpelthen var så flink, og som anbefalede den bedste app til New York: Foursquare. En app, der kan vise dig alt fra restauranter til klubber til seværdigheder ud fra din lokation, og som er rated ud fra de mange brugere. Lidt ala Trustpilot. Virkelig fin app, som dog kun kan hentes via den amerikanske App Store.

Efter Chinatown kommer Soho, og så bliver små gadebutikker byttet ud med store eksklusive butikker og klientellet ændrer sig igen 180 grader. Vi spadserede blot gennem Soho, da vi skulle nå i Freedom Tower – One World Observatory (World Trade Center) til skumringstid og solnedgang.

Og hvilken oplevelse det var! Simpelthen SÅ smukt og mulighed for 360 graders view over hele New York City. Inden man kommer op til udkigsområdet, så viser de en film på en kæmpe skærm omkring byen med meget dramatisk musik – og til sidst løfter skærmen sig op og den vildeste udsigt kommer til syne. Hele det arrangement – og jeg ved ikke hvorfor – rørte mig helt vildt, og jeg begyndte også at græde… Haha! Jeg bliver enormt berørt af 9/11 Memorial-området helt generelt, og filmen der efterfulgt af så overvældende et view, ja, det fik den følsomme pige frem i mig 😉

På grund af det skønne vejr kunne vi se megalangt, der var en smuk solnedgang og byen ændrede sig fuldstændig, da lysene blev tændt. Simpelthen en fantastisk oplevelse af få med i rygsækken 🙂
Ovenpå den brugte vi lidt(haha) penge i Century 21 og tog herefter på Time Square. Det er simpelthen et fedt område, og jeg er helt vildt med de store lysende reklamer, den massive politi-tilstedeværelse og alt underholdningen. Efter at ha’ gået lidt rundt og smagt på området vandrede vi hjemad via Broadway, købte en stor salat og en cola, som nu bliver nydt med benene oppe og pulsen nede. Vi har ikke gået under 20.000 skridt hver dag, og mine ben er helt færdige… I dag begyndte min ene akilesene at drille lidt, og det skal bare stoppe lige nu! Jeg satser på et varmt karbad og en god nats søvn fikser det, så jeg er helt klar til vores sidste dag i morgen, hvor bl.a. The highline og West Village er på menuen!

Og nu en røvfuld billeder:

image image image image image image image image image image image image image image

Trine Theodora X

Follow on BLOGLOVIN’ // FACEBOOK // INSTAGRAM

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

My New York Journal #3 LET'S GO KNICKS