11 ting, der får mig til at smile i hverdagen

Mest af alt får jeg lyst til at rejse væk

goodbye-my-love1-1Queenstown, New Zealand

Det er efterhånden over halvandet år siden, jeg kom hjem efter mit livs rejse til New Zealand. Et studieophold, som på alle måder forandrede mig og udviklede mig. Når jeg læser gamle indlæg, som jeg skrev i forbindelse med rejsen, så får jeg en klump i halsen. Jeg kan huske, hvor sindssygt hårdt, det var at skulle afsted hjemmefra. Jeg kan huske, hvor sindssygt hårdt det var, da jeg forlod New Zealand, som lige pludselig føltes som mit hjem. Jeg kan huske, at opholdet havde en pris, og jeg kan huske, hvor pissesvært det var at komme hjem. Når jeg læser mine beretninger, så bliver jeg taget tilbage til det store ocean af følelser, som jeg svømmede rundt i. Jeg ville sådan ønske, at jeg havde blogget mere dernede fra, at jeg havde holdt dagbog og på den måde havde fået foreviget oplevelsen for mig selv. Minder forsvinder selvfølgelig aldrig, men ofte er det følelsen, som man står tilbage med. En følelse, som ingen andre kan forstå eller relatere til. Alligevel husker jeg mest af alt, hvor fuldstændig fantastisk en oplevelse, det var. Jeg fortryder ikke et sekund, at jeg besluttede mig for at rejse væk, for det var den vildeste og mest fantastiske rejse.

Lige nu står jeg overfor en skillevej. Jeg føler, at jeg skal forsøge at tage stilling til, hvad jeg vil med mit liv nu og her. Selvom det måske er på kort sigt, så finder jeg det overvældende. Jeg kan mærke, at jeg bliver ramt af følelser dybt indefra, som jeg skal håndtere og skabe mening i. Følelser, som minder meget om dem, jeg oplevede i forbindelse med de store øjeblikke på min rejse. Og det er svært. Det er følelser, som er svære at sætte ord på. Og engang imellem rammer en bølge af udlængsel mig, og jeg får lyst til bare at rejse langt væk. Væk fra alvoren, det trivielle og forudsigelige. Det er ikke følelser, som jeg handler på, men som jeg forsøger at være i og skabe mening med.

Jeg ved ikke, hvor meget mening det her giver. Det er vel lidt halveksistentielt det hele. Det er sgu svært, når man som person både er en spontan, impulsiv drømmer og samtidig konstruktiv, jordnær realist på én og samme tid. I sidste ende sidder man vel tilbage med valg og med konsekvenserne af ens valg. Følelserne er blot et produkt. Og i virkeligheden er det måske netop konsekvenserne, som man skal lære at leve med. Og ligesom ens følelser, kender man dem ikke på forhånd.

★★★

Follow on BLOGLOVIN’ // FACEBOOK // INSTAGRAM

2 KOMMENTARER

  • Ann-Marie

    Hej Trine,
    Jeg er fuldstændig på bølgelængde med det her indlæg.
    Jeg boede nogle måneder på Island på en fårefarm sidste år og har fået venner for livet og vanvittige minder. Og en forelskelse i Island. Og hver gang gang jeg står overfor et valg popper udlængslen op i mig og jeg kan smide det hele, købe en envejsbillet og tage derop og vandre, sove i telt og nyde livet. Jeg tror, at min pointe er, at jeg ved præcis, hvad du mener. Hver gang man føler, at man står ved en skillevej, så kan man tænke på et eventyr man har haft og have lyst til at tage turen en ekstra gang – måske er det et spørgsmål om tryghed, fordi det var fedt en gang, så må det være fedt igen. Måske er det et spørgsmål om ansvar og livets realiteter, der dukker op.
    Jeg bruger Island som mit tilflugtssted og det gør, at jeg holder hovedet oven vande det meste af tiden 😉

    Jeg ved ikke helt, hvor jeg ville hen med det her. Det var bare lige en associationsrække 🙂
    God aften!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • TRINETHEODORA

      Hej Ann-Marie, tusind tak for din kommentar. Det er nemlig lige præcis sådan, jeg har det! Hvor er det dejligt at vide, at der er nogen, der kan relatere til ens tanker! Ha’ en dejlig weekend.

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

11 ting, der får mig til at smile i hverdagen