Det, jeg elsker mest ved Kokken

Mens man prøver at få timerne i luften til at gå

Mens jeg skriver dette indlæg, sidder jeg i flyet på vej til Los Angeles. Det er første gang Kokken er på så lang en flyvning, og det kommer meget bag på ham, hvor kedeligt det er. Timerne går langsomt på en fly, fordi det er meget begrænset, hvad du kan foretage dig. Jeg har ellers forsøgt at have underholdning med til ham: bøger, forskellige spil, film på Netflix… men timerne går langsomt alligevel. Det giver jeg ham fuldstændig ret i. Jeg kan nok bare nemmere finde ro i det, fordi det langt fra er første gang, jeg flyver så langt. I skrivende stund er vi knap halvvejs, og han er rastløs – jeg har sendt ham på gåtur i flyet. At sove er ikke en mulighed for ham på trods af de meget fine forhold, vi har fået udstukket på flyet. Mere om det senere i indlægget.

Jeg vil starte med at fortælle om tirsdag aften. Aftenen før vi skulle afsted, og hvor vi skulle få styr på de sidste praktiske ting. Den første stund, hvor jeg kunne begynde at glæde mig til den forestående rejse ovenpå mange ugers hårdt arbejdspres, nætter med for lidt søvn, manglende fysisk aktivitet, og hvad der føltes som ingen fritid.

Da vi er ved at tjekke ind online omkring klokken 23 midt i en spændende straffesparkskonkurrence mellem England og Columbia, opdager jeg, at vi allerede skal flyve klokken 12.35 den efterfølgende dag. Det vil altså sige ikke klokken 14, som jeg troede og hele tiden har planlagt efter. Hvordan jeg ikke kan have opdaget det noget før er mig ubegribeligt. I et øjeblik får jeg pres over situationen, men det skulle heldigvis vise sig nemt at ændre busbilletten fra 7.20 til 5.20 onsdag morgen. Den største forskel var mængden af søvn forud for rejsen, men det ville jo ikke være meget anderledes end de sidste mange nætter for mit vedkommende.

Pakket, det havde vi, og det gik let og elegant at komme ud ad døren om morgenen. Nå ja, lige med undtagelse af, da Kokken taber sin mobil, som lander mest muligt uheldigt og dermed går fuldstændig i sort. Relativt uheldigt tidspunkt at gøre det på, eftersom vi på ingen måde ville kunne nå at få den repareret inden afrejse. Dobbelt op på træls, da det går op for ham, at den specifikke model ikke forhandles i USA og dermed nok heller ikke kan fikses i en jeg-er-så-uheldig-mobil-butik i landet. Han tager det dog med ophøjet ro og får hurtigt taget min iPad til ejendel. Der var en streak på Snapchat, som ikke måtte forsvinde! *Indsæt smiley, der himler med øjnene*

Nu kunne man tro, at jeg skal til at skrive, at én ulykke sjældent kommer alene. Ak, det er heldigvis ikke tilfældet. Tværtimod, så gengælder Karma Kokkens gode gerning for manden med datteren, da vi stiger ombord på flyet i Keflavik, Island mod LAX.
Vi havde forinden joket med, at vi skulle prøve at se, hvor mange gange det kunne lykkes os at blive opgraderet til første klasse, fordi vi på vores boardingpas kunne se, at vi var placeret på række 4. Det kommer dog fuldstændig bag os, da vi kommer ind og ser, at det er række 4 på business class, vi skal sidde! Hvordan det er gået til, det aner jeg ikke, fordi vi har købt de absolut billigste billetter lavprisselskabet kunne tilbyde!

Jeg har da aldrig følt mig så VIP i et fly før, og det er virkelig nogle skønne sæder at være placeret i. De er brede, bløde, kan nærmest lægges helt ned og så kan der slås en fodstøtte op på samme vis, som Joey og Chandler kan på deres lænestol i Friends. På samme tid føler jeg mig også lidt som en løve i et bur, for jeg ved godt, hvad pøblen, som jeg i alle andre tilfælde har været en del af, tænker: “Hvem fanden gider betale for det?”

Og det gider jeg på ingen måde heller. Men jeg er ikke for fin til at takke ja til en plads på de fine rækker UDEN at betale for det 😉

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Det, jeg elsker mest ved Kokken