Personal facts // Kræsenhed

Mainstream fitness?

IMG_4256.jpg1Jeg har nu et par gange haft æren af at træne hos Seier Fitness, som ligger i Aarhus. Det er et noget anderledes sted, når man er vant til at komme hos Fitness World. Jeg synes, at der er lidt stemningen af at være i et Crossfit-center, når man træder ind hos Seier; den der lidt rå atmosfære. Det kan jeg egentlig godt li. Jeg synes, at det er meget tydeligt, at Fitness World efterhånden er en kæmpestor kæde. Centrene adskiller sig ikke rigtig fra hinanden (jo, der er naturligvis forskel på størrelse og lokaler etc…), og det er på mange måder mere anonymt. Det, som jeg altid har sat stor pris på ved Fitness World, er deres kæmpestore holdplan (i Aarhus i hvert fald). Efterhånden som mine prioriteter i træningen har forandret sig, så har min træning rykket mere og mere ud af holdsalen og ind i styrketræningsområdet – og her synes jeg, at Fitness World har store udfordringer. Pladsen er som regel altid rigtig trang, og I skulle se mig, når jeg spotter et ledigt squat rack 😉

Det, der er rigtig fedt ved Seier Fitness, er, at der er god plads til styrketræningen. Det er et meget mere specialiseret center, samtidig med at der er begrænsning på antallet af medlemmer, så det er til at komme til dernede. Det er utroligt hyggeligt og virker rigtig professionelt. Jeg har kun været der to gange, men har begge gange følt mig rigtig velkommen – og vigtigst af alt, så har jeg kunne komme til. Styrkeområdet er virkelig lækkert, der er rydeligt og pænt, hvilket jeg virkelig sætter pris på! Jeg har stort set været alene begge gange (altså, foruden min træningsmakker), og jeg nyder den ro. Jeg nyder, at der bliver spillet lidt musik, og at man kan hygge sig med sin træning, i stedet for at begynde at kigge efter, om det næste udstyr, man skal bruge, nu også er ledigt.

Fitness World er på mange måder (i mine øjne) et mainstream center – og jeg kunne sagtens udpege Aarhus’ hipster center… Folk fra byen er nok ikke i tvivl om, hvilket et det ville være. Og det er rigtig fint, jeg orker bare ikke at stå og dele rack med andre. Jeg gider faktisk helst ikke dele, når jeg træner. Jeg vil gerne have plads til mig uden at skulle lade mig stresse, fucking egoistisk på det område, er jeg. Jeg elsker Fitness World – særligt for deres hold, men der er ingen tvivl om, at når jeg kommer hjem fra New Zealand, så melder jeg mig (også) ind i Seier Fitness.

Jeg tror generelt, at der vil poppe flere og flere individuelle fitnesscentre op, som begrænser antallet af medlemmer. Og jeg kan godt forstå det!

Signature

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Personal facts // Kræsenhed