Mit nye sidekick

Lidt godt til maven

Indtil videre går 2015 rigtig godt. Jeg har fået trænet en helt masse, jeg spiser sundt og kan allerede mærke, at jeg generelt er mindre træt og ugidelig. Fandme for lækkert 🙂 Lige nu træner jeg bare, hvad jeg har lyst til, men tænker selvfølgelig lidt over det alligevel. I kommende uge vil jeg træne 2-split med inspiration fra programmerne Susan lavede til mig, men så det primært er favoritøvelserne, der er med.

I dag var jeg nede at træne med to veninder, og da jeg i løbet af ugen udelukkende har trænet full body, så tænkte jeg, at det sådan en søndag ville være lækkert med lidt mavetræning og intervalløb. Normalt gider eg faktisk ikke at træne mave isoleret, men det skader nok ikke engang i mellem – jeg er jo kæmpefan af tung styrketræning, fordi det gør fantastiske ting ved din krop – det gør en milliard mavebøjninger ikke. Jeg fandt på en lille cirkeltræning, som faktisk var psykohård, og som virkelig fik bekræftet hvor elendig form, jeg er kommet i. Før jeg tog afsted til New Zealand kunne jeg holde den almindelig planke i flere minutter uden problemer, det kan jeg slet slet ikke nu – og stabiliteten i skulderene er væsenligt forringet også! Det er da dejligt, det er noget at arbejde på – og jeg samtidig kan få en fornemmelse af, hvor god form jeg faktisk var i. Det sætter jeg meget mere pris på nu, og jeg glæder mig til at ramme min gamle form igen – og gøre den endnu bedre.

Anyways, cirklen bestod af 5 øvelser, der blev kørt i 1 minut hver og med 30 sekunders pause i mellem. Jeg gentog runden 3 gange, så var jeg ved at dø, men jeg vil sige, at har man trænet regelmæssigt, så snup 5 runder. En runde bestod af:

  • Kettlebell swings (12-16 kg)
  • TRX pike
  • Russian twist (med 10 kg)
  • TRX mountain climbers
  • Planken (høj, lav, på siden – det kan man skifte lidt imellem)

Efterfølgende hoppede vi en tur på løbebåndet, hvor vi startede med at løbe i moderat tempo i 5 minutter, så spurtede vi 10 x 30 sekunder, hver anden spurt med 2% stigning og med 30 sekunders pause. Jeg har stadig lidt fart i benene, og jeg kan få rimelig godt tempo på båndet, så det er ret lækkert – selvom der er flere kilo at bære rundt på nu.

deadliftJeg kunne heller ikke dy mig for at lege en lille smule med min absolutte yndlingsøvelse, dødløft, fordi kælderen på Jens Baggesens Vej er blevet lavet om – og jeg synes den er for sej! Jeg skulle bare lige se, om jeg stadigvæk kunne komme en okay vægt på stangen, og jeg måtte godkende løftet på 100 kg. Det så endda ganske udmærket ud! Dejligt, at jeg stadigvæk kan lidt 😉

Jeg håber I allesammen er kommet godt i gang med januar! Kunne I tænke jer at se flere af den her slags indlæg, hvor jeg prøver at give lidt inspiration til træningen?

Trine Theodora Xx

9 KOMMENTARER

  • Katrine Rosendahl

    Ja tak, rigtig spændende indlæg! Og generelt en lækker blog 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Maja

    Hej! Virkelig inspirerende indlæg. Tænkte på om du ville dele dine målinger og mål med os – ikke for at jeg vil sammenligne mig med dig overhovedet, men så kan man på en eller anden måde bare bedre følge med.
    Du skal nok nå dine mål!
    Mvh. Maja

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Det er jeg glad for at høre, tak! Jo det vil jeg da :)) har bare ikke lige fået dem foretaget endnu. Opdatering tilkommer! Dejligt du følger med.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anna

    Ja kom endelig med flere af denne slags indlæg!! 😀 Det er altid dejligt med lidt inspiration til ændring eller fornyelse af min egen træning 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Dennis B

    Sys din blog er rigtig spændende og varierende 🙂 keep em coming, lyder cool med jbv, det skal jeg ha tjekket ud

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Trine M K

    Hvor er du sej! 🙂
    Meget gerne flere indlæg med træningsinspiration, ja. Tak 😀

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Mit nye sidekick