År 2014 - hvad nu?

Lækre proteinpandekager

Hvis der er noget jeg elsker, så er det pandekager! Da jeg var yngre lavede min storebror ofte pandekager til mig og min lillebror, og vi havde altid en konkurrence om, hvem der kunne spise flest. Jeg kan huske at jeg engang vandt med 13 pandekager (med syltetøj og sukker!) 😀

I dag ville jeg nok ikke kaste mig ud i at spise så mange almindelige pandekager. MEN der findes alternativer! Der er rigtig mange måder at lave proteinpandekager på og det er en smagssag, hvad man synes der skal i dem. Som altid indeholder min opskrift ikke en helt masse underlige ingredienser, som ingen normale mennesker har i sit køkken (undskyld, hvis jeg træder nogle over tæerne ved at kalde mig selv normal) 😉

proteinpandekager

Proteinpandekager kan nydes både som morgenmad eller som et lækkert mellemmåltid i løbet af dagen. Derudover er de rigtig gode til brunch også! De mætter meget grundet et højt indhold af protein, men er samtidig relativt kalorielette.

Til mine proteinpandekager brugte jeg:

– 3 minibananer (eller 1 stor – så længe den er ret moden)
– 1 æg
– 2 æggehvider
– 1 scoop chokoladeproteinpulver (eller vanilje eller banan, jeg er bare vild med chokolade)
– lidt mælk
– 1 tsk vaniljepulver
– 1 tsk bagepulver

Alle ingredienser blandes sammen i en skål og piskes til massen er ensartet. Steges derefter på panden. Jeg bruger 1/2 dl pr. pandekage.

Server med dit yndlingsfrugt, kokos, hakkes mandler, lidt flormelis etc – lige hvad DU har lyst til 🙂

IMG_4942

Velbekomme!

Signature

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

År 2014 - hvad nu?