Om at løbe på løbebåndet

Kritik i det offentlige rum

Åh, det skrevne ord. Det er en svær størrelse, hva? Faktisk er det sindssygt svært at skrive. Og det er svært at skrive rigtig godt. Det skrevne ord er på mange måder fuldstændig åbent for fortolkning, fordi det ikke er muligt at kombinere ens ord med mimik, kropssprog, tonefald osv., hvilket betyder at man meget nemt kan blive misforstået. En anden ting er ordvalg og brugen af meget værdiladede ord, som jeg virkelig tror, at man skal være varsom med.

Min første udgave af det her indlæg er i en noget anden tone, end det I læser nu. Hvorfor? Fordi jeg var rigtig, rigtig vred, da jeg skrev det. Jeg var vred, fordi jeg blev virkelig ked af det, følte mig angrebet på min person og dømt af et menneske, der ikke kender mig. Nogle gange, så skal folk lige overveje, hvordan de kommenterer på ens billeder på især Instagram-mediet, der rummer typer, som blot sidder hjemme foran deres egen lille skærm og kritiserer, men som aldrig kunne drømme om at sige de samme ord til dig, hvis de stod foran dig.
Det er heldigvis ikke sket for mig ret tit, men det er dog anden gang, jeg skriver et rigtig vredt indlæg, der aldrig er blevet udgivet – og første gang jeg omskriver det og rent faktisk udgiver. Fordi jeg synes faktisk det er vigtigt at tonen online er ordentlig og respektfuld.

“Sådan er det at være en offentlig person…” – tja, men er det i orden? Jeg er ikke kendt eller noget som helst i den dur, men jeg har da en ret god håndfuld mennesker, der følger med I mit liv. Jeg synes ikke desto mindre, at det er ret vigtigt at huske på, at jeg altså bare er et helt almindeligt menneske, en helt almindelig studerende – med rigtige følelser. Som godt kan blive såret over hårde ord. Og især, når de kommer fra en bedrevidende (og gerne meget ny) følger, der selv har en privat profil, så man ikke har mulighed for at se, hvem personen er. En person, der føler at hun er i sin gode ret til at vurdere, at jeg nu er slank nok, eller nu træner jeg for meget eller nu spiser jeg vist lige sundt nok. Hvem havde ringet hende op?!

Der er vel reelt set kun én, der skal være tilfreds med mig. Og det er mig. Hvis man har fulgt med længe, så ved man også godt, at det har været meget svingende, hvor godt det er gået for mig. Jeg har en ualmindeligt god periode lige nu, og det har jeg fandme tænkt mig at udnytte. Jeg er superfokuseret og ikke mindst dedikeret. Jeg træner mere nu, end jeg længe har gjort, og jeg har det sindssygt godt med mig selv.

Jeg har ikke body issues, jeg kritiserer ikke mig selv, og jeg er udmærket godt klar over, at jeg er slank, stærk og sund. Men betyder det, at jeg så skal stoppe med at lave noget og æde en big mac, eller hvad? Siger det ikke mere om hende, at hun mener, at jeg har et forvrænget selvbillede og er besat, fordi jeg føler mig motiveret og ikke lægger skjul på det? Er det et udtryk for hendes egen dårlige selvværd, eller hvorfor har hun brug for at kritisere mig for det?

Når jeg deler posts på de sociale medier, så deler jeg noget af mig selv. Men det er jo ikke hele mig. Det er øjebliksbilleder. Ikke desto mindre, så bliver man bare ekstra sårbar, når man deler noget af sig selv med offentligheden – og derfor gør det ondt, når man bliver kritiseret for det. For det er ikke konstruktivt at skrive, at alt hvad jeg poster minder om besættelse – det er en direkte kritik. Af mig. Og det har jeg sgu svært ved at håndtere.

Tal ordenligt. Det koster altså ikke noget….

   

11 KOMMENTARER

  • Helle

    Synes din blog og IG er meget inspirerende, håber du fortsætter trods få tåber!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg synes generelt at folk er blevet alt for gode til det der med at gemme sig bag skærmen og dømme andre.. Om så det er for en stor eller lille detalje. Jeg synes det er en meget sørgelig fremgang egentlig..
    Der er dem som vil dømme, og så er der dem, som bliver super inspireret af hvad du ligger op! – Jeg hører altså til den sidste!
    Tak for en god blog. God aften til dig!
    Mvh. Matilde 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Ja, jeg er fuldstændig enig – synes ofte det stikker helt af på (især) facebook! Ved ikke hvad der er galt med folk, altså…
      Tusind tak, jeg er glad for at det er sådan, du ser mine opslag 🙂 Du må også ha en dejlig aften.

      /Trine Theodora

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Christina

    Nu følger jeg dig på IG og kæmpe respekt til dig. At du tør at vise dig frem på billeder og skrive hvad du tænker, det kan man sku da kun respekter. At andre har ondt i røven og vælger at svine en til, fordi man er som man. De har sku et problem.. Bliv endelig ved:))

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Rigtig pænt formuleret. Synes at det er super godt at du skriver, hvad du føler.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Kira Rossau

    Super fedt indlæg! Du er en KÆMPE inspiration for mig! 🙂 keep going!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hvor pudsigt, sad og skrev et lignende indlæg igår grundet en debat på min Facebook, hvor nogle mente at “når jeg nu lagde billeder offentligt ud, så måtte jeg også forvente negative kommentarer” – for almindelig pli og høflighed ophæves åbenbart i det offentlige forum – wtf? Det var egentlig et af de indlæg, hvor jeg efterfølgende tænkte, at det ikke skulle udgives.. Men nu tænker jeg da næsten at det skal efter at have læst dit.
    Hilsen Nana
    http://www.nana-regalah.dk
    Håndhæver af pli, høflighed og god opdragelse i det offentlige forum 😛

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Ja, jeg synes virkelig det er under al kritik. Min første udgave af det her indlæg er godt nok noget hård, men jeg håber virkelig at min holdning er klar og tydelig i denne mere sobre udgave!
      Nu har jeg selvfølgelig ikke læst dit indlæg, men jeg synes helt klart du skal udgive det, hvis du (også) føler dig trådt på. Vi må bruge vores blogs til at svare lidt igen…

      /Trine Theodora

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Om at løbe på løbebåndet