Dykkercertifikat #2

Konsekvenser

Der er slet ingen tvivl om, at jeg har haft det bedste halve år i mit liv. Jeg er ovenud lykkelig for, at jeg traf beslutningen om at tage på studieophold i New Zealand. Der har været langt flest positive aspekter ved at være væk hjemmefra i en periode, men det har selvfølgelig også haft nogle konsekvenser på andre områder.

Jeg synes faktisk at det er svært at redegøre for, hvad jeg præcist og konkret har fået ud af mit studieophold, men der er ingen tvivl om, at jeg kommer hjem med en stor portion livserfaring i bagagen. Jeg har helt sikkert ændret mig, eller – udviklet mig – er nok en bedre beskrivelse, jeg hviler langt mere i mig selv, jeg tror på mig selv på en helt ny måde, jeg er modnet og har fået blod på tanden til at tage nogle chancer, træffe nogle valg og leve med konsekvenserne.

Mere målbart og konkret har jeg fået nye venner og bekendtskaber, skabt relationer og netværk til folk fra mange forskellige steder i verden, forbedret mit engelsk, fået ny forståelse for hvordan verden hænger sammen, fået sat tingene i perspektiv, gået og klaret mig godt på et engelsktalende universitet, skrevet opgaver på engelsk og undervist børn på engelsk, blevet klogere på mit fag, rejst rundt i verdens smukkeste land, indgået i en anderledes kultur og integreret mig selv, klaret mig på egen hånd på den anden side af jorden og rejser nu alene rundt i verden og lærer mig selv endnu bedre at kende. Jeg har haft det helt fantastisk, jeg har det stadigvæk rigtig godt og jeg er glad. Glad for hvad jeg er oplevet, opnået, gjort for mig selv.

IMG_3831
Jeg kunne sagtens fortsætte listen i uendeligheder, men det bliver da også lidt kvalmende at høre på, hva? Der har naturligvis også været nogle mindre positive konsekvenser ved at være væk hjemmefra i et halvt års tid. Den alvorligste konsekvens har været, at når jeg lander i Kastrup Lufthavn på mandag, så står Michael der ikke til at hente mig. Vi er ikke kærester længere. Jeg vil ikke gå ind i hvorfor, men det var en beslutning vi tog i fællesskab, og vi endte forholdet som venner. Det er lidt over 3 måneder siden nu. Vi var kærester i knap 3 1/2 år, og han var min bedste ven. Det betyder også, at jeg er virkelig glad for at vi stadig snakker sammen, har regelmæssig kontakt, han tager sig stadigvæk af Lady og jeg glæder mig til at se ham, når jeg kommer hjem.

Derudover har det været rigtig svært for mig at følge mig i, hvad der er foregået derhjemme. Jeg aner det simpelthen ikke. Når jeg starter på studiet til januar, så er jeg helt blank – jeg får et travlt, travlt forår. Ups. Jeg har ikke været god til at holde regelmæssig kontakt til mine venner og veninder, og den kontakt der har været har som regel været på deres initiativ. Jeg har lidt dårlig samvittighed over det, men på den anden side, så ved jeg jo, at dem der er vigtigst for mig, de er der stadigvæk, når jeg kommer hjem igen. Så længe har jeg altså heller ikke været væk.

Og så har det jo haft en konsekvens for min aktivitet på de sociale medier. Hvis jeg skal lave et groft overslag, så har jeg mistet 2000 følgere på Instagram, mens der til gengæld er kommet nye til på bloggen. Og det har jeg det helt fint med, tænk hvor mange, der har haft lyst til at følge med i mit eventyr – på trods af, at jeg blogger og instagrammer fuldstændig off topic i øjeblikket 😉 Tusind tak til jer, der stadigvæk læser med. Det betyder rigtig meget for mig.

Nå ja, jeg har også taget på 😉 jeg ved ikke hvor meget, fordi jeg har ikke vejet mig i flere måneder. Men jeg kan dog tydeligt se det – og ikke mindst mærke det på tøjet. Det bliver godt at få styr på den situation igen. Det påvirker mig dog ikke, jeg kan ikke gå op i, hvad andre synes om mig – jeg er sgu stadig dejlig 😉

Sidst vil jeg sige, at jeg er begyndt at glæde mig til at komme hjem. Jeg holder jo min sommerferie i øjeblikket, så det er en anden måde at være væk på, end da jeg boede i Hamilton. Jeg skal ikke lægge skjul på, at jeg ville ønske, at jeg skulle være et helt år i New Zealand, men det har ikke været en mulighed. Jeg ved, at jeg kommer tilbage. Lige nu ser jeg dog frem til at komme hjem til jul, se mine forældre og venner igen. Jeg glæder mig til at komme igang med træningen igen og få rutinen og strukturen i hverdagen igen. Og jeg er klar til at leve livet fuld ud. Som aldrig før.

Af hjertet tak. Og godt klaret, hvis du nåede til vejs ende 😉

xx Trine Theodora 

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Dykkercertifikat #2