Nytårsdestinationen er valgt

Kokken, del 6 – Nu må vi jo lige se….

Del 1, del 2, del 3, del 4, del 5

Selvom hjertet indtil videre var lukket, så betød det ikke, at jeg ikke nød Kokkens selskab. Jeg nød det i allerhøjeste grad. Det skulle hurtigt vise sig, at han kunne leve op til et af mine allervigtigste krav til en eventuelt kommende kæreste; han var spontan. Spontanitet er utroligt vigtigt for mig, og særligt i forhold til at rejse ud af landet. Efter vores tredje date spurgte han mig, om jeg ville med på kroophold. Han havde et gavekort, der skulle bruges. Jeg synes, at det var lidt til den offensive side, fordi det krævede, at jeg planlagde noget med ham mere end en uge ud i fremtiden. “Nu må vi jo se, om vi stadigvæk ses til den tid”, sagde jeg til ham. Relativt anstrengende udmeldelse, det kan jeg godt se i bakspejlet. Men altså, jeg endte da med at sige ja, fordi… tja, hvad var det værste der kunne ske? God mad, god sex, godt selskab?

Og før jeg fik set mig om, så havde vi både været i Hamburg sammen og på weekendtur til Frederikshavn og Skagen indenfor den første måned. Mine anbefalinger fra Hamburg kan i øvrigt læses her. Historierne derfra må blive en anden gang 😉

Nå, men på trods af, at jeg brugte det meste af min fritid på Kokken, så var jeg ikke overbevist. Jeg sørgede for hele tiden at fortælle ham, at det jo ikke var sikkert, vi kunne blive ved med at holde hinanden ud. Jeg kan godt afsløre, at det blev han efterhånden træt af. Jeg var bare ikke sikker på, at det nu også var det. For hvad nu, hvis det ikke var? Det var også grunden til, at jeg holdt forholdet meget privat. Kun få mennesker vidste, at vi så hinanden. Og jeg er jo ellers utroligt offentligt anlagt 😉 Som tiden gik, kunne jeg dog alligevel ikke blive ved med at ignorere følelsen, han gav mig indeni. Jeg havde lyst til at bruge al min tid på ham, og fandme om jeg ikke også savnede ham, når han ikke var hos mig. Det var jeg ret irriteret over.

Jeg gjorde derfor mit bedste for at reducere ham til en god rejsemakker, og efter en vellykket tur til Hamburg var vi allerede gået igang med at planlægge sommerferie. Tre uger. Op og ned ad hinanden. 5000 kilometer i bil. I telt. Jeg forstår godt, hvis man tænker, at det var en vanvittigt projekt. Min logik var, at hvis vi kunne klare sådan en oplevelse sammen, så kunne vi nok klare det meste andet også.

Jeg fortalte mig selv, at jeg måtte give forholdet tre måneder, inden jeg definitivt behøvede at beslutte mig for, hvorvidt han var den rigtige for mig, eller ej. Alt imens jeg desperat prøvede at tøjle de følelser, som spredte sig inden i mig.

Det skulle vise sig, at det slet ikke var nemt.

kokken_trinetheodora

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Nytårsdestinationen er valgt