Kokken, del 1 - tillykke, du har et nyt match!

Kokken, del 2 – du er pænere i virkeligheden

giphy-2

Læs del 1 her

Samtalen på Tinder fortsatte lystigt. Vores beskeder blev længere og længere, og jeg droppede hurtigt at svare andre end ham. For krævende, simpelthen. Når man ikke har andet at gå ud fra end et par grynede billeder og skriftlig dialog, så bliver sidstnævnte afgørende. For mig gør det i hvert fald, og Tinder er sjældent stedet, hvor man har en særligt spændende samtale. Usandsynligt mange mænd tror tilsyneladende, at piger tænder på “hey smukke, hvordan er din dag”-beskeder. Jo tak, den er sgu ret triviel, fremmede. Sådan var min samtale med Kokken ikke. Han svarede på alle dele af mine beskeder, spurgte interesseret ind og var yderst velformuleret. Han har da noget mellem ørene – på trods, konstaterede jeg.

Og så fik vi arrangeret vores første date. En torsdag aften i min lejlighed. Han skulle nok lave mad. Jeg har sjældent haft så travlt på en torsdag. Arbejdet trak ud, og jeg kom småløbende op ad de 100 trappetrin til min lejlighed på femte. Jeg havde en halv time til at blive klar. Jeg måtte nok også hellere tage opvasken, støvsuge gulvet for flest mulige hundehår og tørre toilettet over med en våd klud. Han var nok sart, sådan en arrogant kok, tænkte jeg.

Jeg trak i min første-date-buksedragt (god røv, lille talje, tætsiddende, men casual, når nu vi var hjemme hos mig-dragten) og et par H2O-klipklappere. Ja, jeg gør en indsats, kan I nok høre. Og med en tandbørste i den ene hånd og støvsugeren i den anden, gik jeg en tur rundt i lejligheden på de områder, jeg forestillede mig, han skulle opholde sig. Ingen grund til at gå i hjørnerne, vel. Der blev tegnet konturer i ansigtet og påsat min mest bambi-agtige kunstige vipper. Jeg skulle helst ligne mine Tinder-billeder bare en smule jo.

Kokken var 12 minutter forsinket. Det er klart, tænkte jeg, selvfølgelig møder du til direktørtid. De 12 minutter betød, at jeg lige akkurat blev klar med et nogenlunde præsentabelt hjem og en skudsikker maske malet i ansigtet. Klokken 19.12 lød dørtelefonen, og jeg rømmede mig, så jeg kunne lyde let og lækker over samtaleanlægget. Et sidste kig i spejlet, og så åbnede jeg døren for Kokken.

1,97 meter høj. Bredskulderet. Lysende blå øjne. Pisselækker. I hænderne havde han en stor, gennemsigtig bøtte, der indeholdte en liter rødvin og en hel kylling.

Fuck man. Han var sgu pænere i virkeligheden, tænkte jeg. Og velforberedt.

   

7 KOMMENTARER

  • Signe

    Hej Trine
    Tak for fede indløg- du er en mega inspirerende person at følge 😊😊
    Jeg har et spørgsmål, jeg længe har tænkt på at stille dig. Spørgsmålet går på din modighed, din ærlighed og din åbenhed. Jeg er lærer – ligesom dig – og har tit tænkt, hvilke overvejelser du har/ gør dig om at være en offentlig person. Dét at dine elever og forældre til elever kan læse om private ting osv. Det er bestemt ikke en kritik af dig og din blog- jeg synes, du er en af de sejeste bloggere, det er blit af nysgerrighed. Jeg har selv lukket facebook- og instagramprofiler, da jeg ikke synes, mine elever skal se, hvad der gemmer sig der 🙂 derfor synes jeg, det er spændende, hvilke overvejelser du har gjort dig 😊😊
    //Signe

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mia

    Mere. Mere. Nu. Tak.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Vin og hel kylling, og så en høj mand. Det kán kun blive godt.

    – A

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Du skriver super godt, glæder mit til at læse del 3 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • TRINETHEODORA

      Mange tak, det er jeg glad for at høre! Det kommer inden ugen er omme 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Kokken, del 1 - tillykke, du har et nyt match!