NYUDDANNET LÆRERINDE

Klar til afrejse!

image imageJeg sidder i skrivende stund og venter på at gå om bord på flyet mod skønne Barcelona sammen med M! Turen er en gave til mig selv efter jeg i fredags fik ny titel 🙂 Jeg glæder mig helt vildt til bare at slentre rundt i den catalanske hovedstad med min yndlingsperson i hånden.

For første gang har jeg ikke planlagt det helt store forud for 4 dage i en storby. Jeg har normalvis alting regnet ud ned i mindste detalje for at nå mest muligt, men ikke denne gang! Vi vil prøve bare at tage tingene lidt som de kommer og opleve udvalgte og måske mere skjulte eller unikke steder ordenligt fremfor kun at se top 10-listen over seværdigheder. Det eneste must jeg har på min liste lige nu er Sagrada Familia. Jeg overvejer at booke billetter til at komme en tur op i tårnene – kan det anbefales? Eller er det nok med en standardentre? (Jeg elsker jo udsigter!)

Lige nu glæder jeg mig bare til at ankomme, og jeg glæder mig til at vågne op i Barcelona i morgen. Vi skal bo i det gotiske kvarter tæt på både stranden og Ramblaen, så det tænker jeg er meget passende. Det bliver i et gear, jeg ikke er helt vant til på storbyferier, fordi M stadig har sygt dårlig ryg. Så vil jeg prøve at nyde det lidt ekstra i stedet for at ha’ travlt 😉

Lidt last minute-tips er meget velkomne i kommentarfeltet!

XOXO

   

1 KOMMENTAR

  • Johanne

    Tillykke med uddannelsen og god tur! Jeg var i Barcelona for nogle år siden, og vi havde kun standardentré til kirken, så jeg skal ikke kunne sige, om det er det værd at komme op i tårnene. Men udsigten fra Park Güell er til gengæld helt vildt fin, så det ville jeg nok bare nøjes med igen 🙂

    Hvis I er til lækre pastaretter, så prøv denne restaurant: http://pastabar.com.es/en lige ved Ramblaen. Man sammensætter selv sin ret, og det er vildt lækkert (og billigt)!

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

NYUDDANNET LÆRERINDE