Status på lærerlivet

Kan man stille krav til sine veninder?

imageNår man er i et forhold, så har ens partner naturligt nok førsteprioritet i ens liv, hvilket betyder, at ens veninder til hver en tid vil rangere som nummer to. Når man ikke længere er i et forhold og måske særligt efter at ha’ afsluttet et meget langt et af slagsen, så står man pludselig uden sin mest fortrolige ven ved sin side. Det betyder, at ens veninders status i ens liv fra det ene øjeblik til det andet ændres. Sådan har det i hvert fald været for mig. Jeg har egentlig altid været god til at pleje mine tætte relationer og til at prioritere dem højt i mit liv, men jeg har pludselig brug for dem på en helt ny måde.

Når man bliver alene efter så mange år, så kan man meget hurtigt føle sig alene, og jeg kan mærke, at jeg stiller helt anderledes krav til mine veninder nu. Jeg har i langt højere grad brug for, at de står til rådighed. Kan man godt tillade sig pludselig at stille større krav til sine veninder?

Som udgangspunkt vil jeg mene, at det kan man sagtens tillade sig. Graden afhænger måske af, hvor tæt man er med den pågældende veninde. Det kan også variere fra veninde til veninde, hvor høje forventninger man har til dem i forhold til at være tilgængelig. For mig, altså. Hvad har man været vant til, mens man var i sit forhold? For det handler jo ikke om, at jeg er i tvivl om, hvorvidt de er der, når hele lortet brænder på, for det er jeg ikke i tvivl om, at mine veninder er. Det handler i højere grad om, hvem jeg kan forvente er der i hverdagen – til alle de små ting. De små ting, som kan virke utroligt overvældende, når man har været vant til at være to. Jeg kan mærke, at jeg har brug for dem i langt højere grad, end jeg har haft i mange år – men er der en grænse?

Hvor meget kan man tillade sig at forvente af sine veninder i forhold til tilgængelighed? Kan man tillade sig at stille højere krav til sine veninder, fordi man er blevet alene – måske bare i en kortere periode, indtil der kommer ro på den nye situation? Eller er der grænser for, hvad man kan forvente?

signatur

   

2 KOMMENTARER

  • P

    Interessant læsning 🙂
    Har faktisk, og gør det lidt endnu, lige stået en “venindens” situation.
    Kort: min veninde gjorde det (endelig) forbi med hendes fyr og min kæreste og jeg lukkede selvfølgelig vores hjem op for hende. Hun boede bogstavligtalt hos os i et par uger til hun fik styr på tingene. Efter nogle måneder fandt de sammen igen, og vi så og hørte ikke fra hende, da jeg jo blev anden prioritet, som du selv beskriver det.
    Der gik en måneds tid og hun fandt ud af, at det bare ikke ville fungere og igen bumpede hun ind i vores liv.
    Min dør er ALTID åben for mine veninder og det ved de. Jeg nedprioriterede mit forhold og mine ting for, at kunne være der for hende. Vores faste kæreste-aften blev aflyst fordi hun pressede på og min kæreste var meget forstående. Derfor følte jeg mig uretfærdig behandlet og meget nedprioriteret, da hun så gik tilbage til ham – Jovist har vi vel alle været en smule kæreste-kedelige, men jeg synes, at selvom man er kommet ud af et forhold og har et tryghedsbehov, som nu skal dækkes igennem sine veninder, så skal man også huske at give dem plads til at fortsætte sit liv og at man lader hende/dem vide, at man faktisk værdsætter det de gør for én.
    Det har jeg hvertfald manglet.
    Denne gang blev jeg nødt til at være hård og bede hende om at lære, at nyde sit eget selskab og det har hjulpet både hende og vores venindeforhold.
    Håber du kan bruge det 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • TRINETHEODORA

      Kan sagtens følge dig! Har også altid oplevet mine singleveninder som mere “krævende” i og med man som veninde skal dække flere behov. Men det har jeg egentlig aldrig haft et problem med, så længe jeg har følt mig værdsat! Så det kan jeg sagtens forstå. For mig handler det om, at det er mange år siden, jeg sidst har været alene og dermed har mine veninder ikke skulle dække behov for mig i særlig høj grad – og det har jeg pludselig brug for. Det fik mig til at tænke på, hvor meget det er rimeligt at forvente af sine nærmeste!
      Tak for din nuancerede kommentar!

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Status på lærerlivet