Københavns Kvindeløb 2014

Junichallenge // Status

DSC03498Der er pt gang i to forskellige challenges for juni måned her på bloggen. Dem kan du læse mere om her. Vi er nu lidt over halvvejs i måneden, så jeg tænkte, at det var på sin plads med en update.

Vi er på dag 17 i squat challenge, og jeg håber at jer, der er med, stadigvæk kan finde motivationen til at lave dem. Jeg har ikke fulgt planen siden mit halvmarathon, fordi mine ben ganske enkelt har været for ødelagte. Efter et par dage følte jeg egentlig, at de var restitueret, men her valgte jeg så at træne ben, og jeg har haft ondt i dem lige siden. Løbet har sat sig i mit ene knæ og de 10 km i søndags gjorde det ikke bedre. Det er træt på en måde, som jeg ikke har følt det, siden jeg var i Forsvaret. Jeg bliver nødt til at passe lidt på det, og jeg vælger derfor at lade være med at lave så mange squats hver dag. Jeg håber dog at I stadigvæk er mega seje og holder jer til planen! Jeg vil rigtig gerne høre, hvordan det går med jer, og om I får squattet derudaf! Hvis nogle af jer har taget startbilleder og får taget et efterbillede her om 13 dage, så kunne det være rigtig fedt at se jeres resultater – og måske bruge dem på bloggen, hvis det er okay med jer. Det kan I jo lige tænke over 🙂

Angående løbechallengen så går det lidt bedre, og jeg har indtil nu løbet 42 km i juni måned. 42/100 done. Det betyder, at jeg har 58 km tilbage på 13 dage. Den opmærksomme læser vil vide, at det er fordelt på to officielle løb og en enkelt træningstur – mere er det faktisk ikke blevet til, men sådan er det – og jeg har stadigvæk tænkt mig at færdiggøre min udfordring! Lidt hurtig hovedregning (ej, brugte sgu en lommeregner) – det giver 4,46 km pr dag for at nå de 100 km. Jeg vil virkelig gerne få løbet dem, men kliche as it is, så bliver jeg nødt til at lytte til min krop og ikke mindst mine ben, som skriger efter hvile. Vi ser hvordan det går, og jeg vil helt sikkert gøre mit bedste for at få løbet de sidste kilometer! Jeg kan se på instagram, at der er flere, der har taget udfordringen op og som har løbet rigtig langt allerede – det er bare så sejt! Jeg vil ligeledes meget gerne høre fra jer, hvordan det går 🙂

Jeg tror virkelig på jer, og jeg tror på, at jeg nok skal få rundet 100 km løb inden juni måned er omme. Hvor der er vilje, er der vej!

Signature

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Københavns Kvindeløb 2014