50 Shades of Glasses: Arrogant eller cool accessory?

Jeg vil vælge rigtigt!

trinetheodora-forelskelse-kaerlighed-singleliv-foelelserJeg har rundet 5 månedersmærket. Om et par uger har jeg været single i et halvt år, hvilket er den længste aleneperiode, jeg har haft siden 15 års-alderen. Det har været nogle vilde måneder sådan rent følelsesmæssigt. Jeg har ikke tvivlet på min beslutning på noget tidspunkt, men det betyder jo ikke, at man bare sådan lige er videre. Han, der var den vigtigste person i mit liv og allerbedste ven i mere end 5 år, er ikke længere en del af mig og min hverdag. At sige farvel vil aldrig være nemt, uanset hvor rigtigt det så end måtte være. Jeg synes dog alligevel ikke, at jeg har ramt en mur på noget tidspunkt, eller at jeg har mistet kontrollen over mine følelser. Måske jeg i virkeligheden er for meget i kontrol.

Jeg har det godt. På sådan en måde, som jeg ikke rigtigt kan definere. Jeg lykkes med livet, og jeg er ikke ked af at være alene. Jeg har boet alene i en del år før M og jeg flyttede sammen, både herhjemme og i udlandet, så det fandt jeg mig relativt hurtigt tilrette med igen, da vi flyttede fra hinanden den dag tilbage i september sidste år.

Til gengæld kan mine følelser virke utroligt fremmede, og nogen gange føler jeg mig mest af alt bare tom. Jeg bliver ikke konfronteret med pludselig eller store følelsesmæssige udsving; mit humør er rimelig stationært det meste af tiden. Jeg smiler og griner hver dag, men der er langt ind til de store følelser på nuværende tidspunkt. Jeg glæder mig til at blive forelsket igen. Jeg har glemt, hvordan det føles. Jeg har glemt, hvordan det føles, når hjertet åbner sig for dén helt særlige person. Jeg frygter det ikke, jeg er ikke bange for at være sårbar, men jeg lukker heller ikke bare hvem som helst ind. Mit tidligere forhold har lært mig ekstremt meget, og jeg ved, at jeg er god til at være to.

Lige nu øver jeg mig i at mestre dét at være én, og processen er måske i virkeligheden kun lige begyndt. Jeg er dog ikke i tvivl om, hvad jeg bedst kan lide. Jeg involverer mig meget, og når jeg først åbner op, så elsker jeg med alt, hvad jeg har. Det bliver bare ikke for hvem som helst. Jeg ønsker ikke et forhold bare for at have et. Det er nemt tilgængeligt, kan jeg allerede nu konstatere. Men jeg vil have den store kærlighed. Jeg vil have ham, som deler mine grundlæggende værdier, som får mig til at grine, og som jeg kan se et liv sammen med. En partner. Jeg vil vælge rigtigt. Og det må tage den tid, det tager. Jeg tror på, at skæbnen vil mig det godt. Jeg stoler på mine instinkter og på min mavefornemmelse. Men jeg tror også på, at timing er fuldstændig altafgørende.

Og når forelskelsen rammer, så er jeg klar. Indtil da har jeg det godt i det liv, jeg lever. Jeg er oprigtigt glad – det meste af tiden.

signatur

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

50 Shades of Glasses: Arrogant eller cool accessory?