Det nye job og lidt om at være semioffentlig person og folkeskolelærer

Jeg ved ikke helt, hvad jeg har rodet mig ud i…

Reklame for Forbrugerrådet Tænk

Jeg elsker virkelig min bil. Måske fordi det netop er min. Købt og betalt. Af et lån i banken, selvfølgelig, men stadigvæk. Jeg købte den, da jeg blev færdiguddannet og startede job langt væk fra min bopæl. Det var på ingen måde muligt for mig at komme dertil med offentlig transport, medmindre jeg følte for at bruge 6 timer dagligt på at komme til og fra arbejde. Det var vigtigt for mig at købe en helt ny bil, fordi jeg havde brug for at kunne være sikker på, at den kunne starte hver gang – og at der var nogen til at tage sig af den, hvis der skete noget. Jeg navngav hende Duchess – ligesom den hvide kat i Aristocats.

Nu har jeg efterhånden været bilejer i nogle år, og det er også gået op for mig, hvorfor mine forældre ikke følte for at lade mig køre land og rige rundt i deres bil uden at bidrage økonomisk. Hold kæft, hvor er det dyrt at have bil. For mig løber det selvfølgelig ekstra op, fordi jeg også afdrager på lånet, men derudover kommer der serviceaftale, forsikring, grønafgift og ikke mindst brændstof. Duchess kører på diesel, fordi det gav mest mening med over 100 kilometer mellem arbejde og bopæl. Har jeg lidt dårlig samvittighed over at bruge hende til små ture hver dag i Aarhus også? Ja, lidt. Jeg ved jo godt, at det grisser, og at det er en belastning for miljøet. Kører jeg stadigvæk altid til fx træning alligevel? Ja, det gør jeg.

Jeg har haft adgang til bil siden den dag, jeg fik kørekort. Mine forældres og Ms bil dengang. Det var faktisk, fordi M og jeg gik fra hinanden, at jeg blev nødt til at købe min egen. Han følte ikke rigtigt for at låne mig sin efter bruddet. Det forstår man jo ikke 😉 Men adgangen har betydet, at jeg er blevet pissehamrende doven, og jeg synes altid, det er nemmest lige at tage bilen. For nyligt tog jeg dog et miljøbevidst valg, da jeg ønskede mig en cykel i fødselsdagsgave. Jeg vil jo i teorien gerne cykle rundt i byen. Måske i praksis også, når det bliver varmere. Offentlig transport har jeg stort set ikke beskæftiget mig med, siden jeg bestod køreprøven for otte år siden. Men det burde jeg. Af både økonomiske årsager, men især også for miljøet skyld.

Det er kommet lidt med alderen det der hensyn. Jeg synes egentlig, det er vigtigt. Miljøet, altså. Vi må passe på vores klode, og det må vi prøve at bidrage til hver især med det, vi nu kan. Mit nyt job er væsentligt nemmere at komme til med offentlig transport, og da jeg takkede ja til stillingen, strejfede tanken mig første gang; at tage toget på arbejde. Måske især af hensyn til min økonomi og de samlede udgifter til Duchess. Jeg valgte derfor også at takke ja til Forbrugerrådet Tænks udfordring, da jeg blev spurgt. For helt ærligt, så har jeg ikke gjort mig de store tanker om det klimaaftryk, jeg og Duchess sætter, men det vil jeg gerne tage alvorligt. Når man bliver oplyst, så må man også handle ud fra oplysningen. Det gælder ikke kun i forhold til forurening af klimet, men også alt muligt andet. Men den her udfordring er for klimaets skyld. Den lyder nemlig på, at jeg den kommende uge kun må benytte mig af kollektiv trafik – og min cykel, selvfølgelig. Jeg ved ikke, om I har en fornemmelse af, hvor omfattende en udfordring, det er for mig. Jeg tager normalvis bilen uanset, hvad jeg skal. Nu vil jeg så prøve at tage et ansvar i stedet for. For jeg ønsker faktisk oprigtigt at gøre en forskel for klimaet, miljøet, os alle sammen. Jeg vil gerne.

Jeg skal nok dele, hvordan det går, med jer undervejs på Instagram. Og jeg håber, at nogen af jer måske vil tage udfordringen op sammen med mig? Hvad skal der til, for at I vil benytte jer mere af den kollektive trafik? For mig vil det nok primært være tidsaspektet, der bliver det største irritationsmoment. Men vi får at se. Jeg er spændt på det, og jeg håber på, at det fremadrettet vil være mere vanen end undtagelsen at lade bilen stå.

Læs mere om Passagerpulsen og det aftryk, vi sætter på klimaet, når vi pendler her.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Det nye job og lidt om at være semioffentlig person og folkeskolelærer