Nem, lækker og sund aftensmad

Jeg skal til New York!

I kombineret jule- og fødselsdagsgave fik jeg en tur til New York af min dejlige mor! På den måde er jeg faktisk ret heldig. Jeg glæder mig virkelig meget! Vi tager afsted på mandag og kommer hjem igen lørdag, og vi har efterhånden fået lavet en plan for alt det, vi skal opleve, mens vi er der. Vi skal bo lige i hjertet af Manhantten i gåafstand til mange af New Yorks must see-seværdigheder. Vi har ikke booket ret meget hjemmefra, men har dog scoret billetter til en tur op i kronen på Frihedsgudinden og et Knicks game – jeg skal så meget ha’ den største “foam finger”, jeg kan få fat i til den lejlighed!

Jeg er så heldig at mit mobilabonnement tillader mig at bruge min mobil gratis i USA på lige fod med herhjemme, så jeg tænker, at jeg vil bruge bloggen som min dagbog for turen og naturligvis både dele øjeblikke på Instagram (@trinetheodora) og på min Snapchat (trinetheodora). Jeg kommer ligeledes til at medbringe de vigtigste kosttilskud og et sæt træningstøj, så jeg ikke kommer bagud i min træning. Hotellet har heldigvis et træningscenter, og mit træningsprogram er heldigvis så forholdsvist simpelt, at det kan afvikles relativt hurtigt – det skal i hvert fald ikke være dét, der står i vejen for de mange oplevelser, vi helt sikkert kommer til at få 🙂

Jeg kunne dog rigtig godt tænke mig, hvis nogen af jer har været i New York, at få nogle anbefalinger i forhold til gode spisesteder (både morgenmad, frokost og aftensmad), nogle anderledes/unikke oplevelser, der ikke står i guide-bøgerne og måske nogle ting, man skal være opmærksom på i forhold til en storby som New York 🙂 Jeg vil sætte rigtig meget pris på, hvis nogen af jer, har lyst til at dele jeres tips!

2Jeg er i fuld gang med at pakke – selfiesticken skal naturligvis med 😉 Og fordi jeg skal arbejde hele weekenden, så er jeg en smule under pres i forhold til at blive færdig med alle forberedelserne… Men altså – jeg når det nok 😉 Så længe jeg har mit pas, min telefon og nogle penge med, så kan jeg vel overleve det meste…  Haha!

Trine Theodora X

Follow on BLOGLOVIN’ // FACEBOOK // INSTAGRAM

   

5 KOMMENTARER

  • Christina

    Hej Trine 🙂
    Hvad hed det hotel i boede på? Jeg står selv og skal til New York her i sommer og mangler inspiration til hoteller, som ligger centralt!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Kristin

    Fedt – Glaed dig – I faar en kold men smuk uge, temperaturen er lige under fryspunkte og vinden bider, men himlen er blaa og solskinner.
    Anbefaling nr et er: Get lost paa lower West side, SoHo, Chelsea, Greenwich etc, de smaa gader byder paa alt og de smaa cafeer og spisesteder er altid et hit.. plus people watching der er paa toppen.
    Chelsea food market er super populaert, men gaa laengere ned i Meatpacking og find Gansevoort marked og husk appetiten, det sted er saa hyggeligt og man falder nemt i.
    Skal I have en alternativ oplevelse, saa tag Path’en til Hoboken. Ud over at Carlo’s Bakery faktisk ligger her, saa har I den smukkeste udsigt til byen.

    God tur !! Kh Kristina, der nu bor i Hoboken paa andet aar.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Freja

    Den største oplevelse for mig var helt klart det jødiske kvarter i Williamsburg. Desværre kan jeg ikke lige huske navnet, men det er nemt at google!
    Der er stort set ingen turister, men kun en MASSE jøder, som går rundt i deres gammeldags tøj og kalot. Forsøg at blende lidt ind og lad være med at agere for touristy, haha! Så bliver de mobsede.
    Williamsburg er generelt bare et besøg værd. Det er også nice at leje en cykel og på den måde se central park – men det er I nok ikke de første, der gør, he.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Michelle

    Sikke en lækker gave! Jeg er netop vendt hjem fra New York i denne uge. Det var første gang, jeg var der, og det var en fed oplevelse!
    I forhold til de gængse turistattraktioner vil jeg helt klart råde dig til at skrotte Empire State Building. Det er en fin nok udsigt, men udsigten over Manhatten, og selve oplevelsen i bygningen, er langt federe og mere inspirende i Rockefeller Center. Man er lavere nede, da Empire jo som bekendt er den højeste bygning i NY, men det er netop det, der gør udsigten mere speciel. Desuden kan man også kun se ud over Central Park fra denne bygning, da den er i vejen, hvis man står på toppen af Empire Date Building. Du skal også unde dig selv et besøg i China Town og Little Italy, hvis det ikke allerede er på din liste. De to bydele er virkelig gennemførte! De ligger lige op ad hinanden, men det føltes virkelig som om, man befinder sig i et lille stykke af henholdsvis Kina eller Italien, når man går rundt der. Soho er også en skøn bydel, hvor de ‘rigtige’ New Yorker lejligheder, man kender fra diverse film og serier, ligger.
    I forhold til mad er Wholefoods jo mega, mega lækkert. Det er en super frokostmulighed eller et pit stop til en snack. Hvis du er interesseret i at prøve noget anderledes, vil jeg råde til at besøge restauranten ved navn Rockin’ Raw som ligger i Soho. Det var et hyggeligt sted som kun severer raw food. De havde vildt lækre kager!
    Derudover skal New York altså bare opleveles om aftenen/natten, så du kan med god vilje sove længe, hvis du spørger mig ;-). Byen træder langt mere i karakter i mørket, da alt bliver lyst op. Times Sqaure er for eksempel helt anderledes om aftenen end i løbet af dagen – langt mere farvestrålende og crazy haha.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Karina

    Hej Trine

    Jeg har været i New York nogle gange, og skal altid forbi Ellen Stardust Diner. Maden er som det er (helt almindelige amerikansk morgenmad, men masser af valgmuligheder), men det er ganske underholdende, og det kompenserer virkelig for maden. Dineren ligger på Broadway, og der er underholdning i form af musicalsange hele tiden. Tjenerne er folk, der gerne vil slå igennem på Broadway eller deltager i forestillinger, og som så har dette job, når de ikke optræder.

    Det er virkelig sjovt, de synger fantastisk og hopper og danser rundt 🙂 Sidste gang spiste vi morgenmad der (tror vi var der ved en 9.30-tiden), og der var der ingen problemer med at komme ind, men man kan godt risikere at skulle stå i kø, hvis man kommer meget senere, så jeg vil klart anbefale at tage en morgenmad der 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Nem, lækker og sund aftensmad