Jeg ved ikke helt, hvad jeg har rodet mig ud i...

Ja, det var virkelig en udfordring!

Reklame for Forbrugerrådet Tænk

Alle jeg kender i den seneste uge har lidt kækt spurgt ind til, hvordan det har været for mig at tage bussen… Jeg forstår dem godt, for det hører sig absolut til sjældenhederne, at jeg transporterer mig rundt på andre måder end med min bil. Det skulle lige være at gå. Det foretrækker jeg helt sikkert, når jeg skal noget i mit nærmiljø. Jeg hader at cykle, og jeg har kun gjort i det sporadisk, siden jeg gik i folkeskole. Min sidste cykel blev stjålet, og det opdagede jeg først halvandet år efter…

Så det giver sig selv, at den her udfordring, som forventet, virkelig blev en udfordring. Jeg har syntes, det har været helt okay at tage bussen rundt i Aarhus. Jeg bor centralt, og det er nemt at komme frem og tilbage fra min lejlighed til mange forskellige busser. Jeg oplever også, at det egentlig er nemmere at tage ned i byen på den måde, og det havde jeg godt af at blive mindet om. Udfordringen har skubbet til mig i forhold til ikke at prioritere bilen til de små ture i ligeså høj grad, og det har faktisk været dejligt.

I forhold til mit arbejde har jeg efter en enkelt dag med det offentlige været nødt til at droppe det. Selvom der er en god, direkte rute mellem byerne, så er der for langt til stationerne i begge ender, således at turen løber op i næsten halvanden time. Hver vej. Og den tid har jeg for kær. Det var en af årsagerne til mit jobskifte; at reducere transporttiden betragteligt, og det har derfor ikke været en mulighed. Det ville ellers have sparet klimaet for 47 kilo CO2 om ugen (Du kan i øvrigt selv prøve at regne ud, hvor meget din pendling sparer klimaet for lige her!).

Men jeg er bestemt ikke alene om at have et så tæt forhold til min bil. Ifølge Passagerpulsen hos Forbrugerrådet Tænk, som har foretaget en omfattende undersøgelse af vi danskeres transportvaner, er halvdelen af befolkningen såkaldte ‘bilentutiaster’. Samtidig er det også halvdelen af os, der oprigtigt har et ønske om at transportere os selv mere klimavenligt. Jeg kan bare konstatere, at jeg heller ikke er alene om at mene, at det både er mere besværligt, tager mere tid og koster flere penge at benytte sig af den kollektive transport. Det vil kræve en omfattende vaneændring hos mig, hvis jeg skulle skille mig helt af med Duchess. Jeg kan sagtens forstå, at man kan synes, at min holdning er forkælet eller forvent, hvis man aldrig selv har ejet en bil. Virkelig. Jeg ville ønske, at jeg ikke havde prøvet det. Det er min helt klare holdning, at den kollektive transport, som den er i dag, ikke kan måle sig med bilen i forhold til økonomi og effektivitet. Og det er selvom, jeg bor i en ‘storby’. Skulle det overhovedet komme på tale at erstatte Duchess fuldstændig med det offentlige, så skulle det først og fremmest være mere effektivt. Dernæst det mere økonomiske valg.

Jeg er faktisk ikke i tvivl om, at jeg ikke på samme måde ville føle så stort et behov for at have bil, hvis jeg boede i København, hvor adgangen til den kollektive transport er væsentligt mere omfattende og vidtrækkende.

Men for mig er oplysning det første store skridt. Jeg er glad for, at jeg fremadrettet træffer et oplyst valg, når jeg tager bussen, toget eller bilen. Og når jeg læser rapporten fra Passagerpulsen, så kan jeg kun bakke op om deres anbefalinger til selskaber og politikere i kampen om mere og klimavenligere transportmuligheder. Det behøver ikke at være et enten-eller-valg. En god kombination er vejen frem for mig. Til og fra arbejde kommer jeg fortsat til at bruge Duchess, men indenfor Aarhus er det ansvarlige og miljøbevidst valg helt klart at benytte mig af den kollektive transport, min cykel eller mine glimrende ben. Det tager jeg med fra udfordringen her. Hvis man er lidt nysgerrig på, hvad man kan gøre for at opprioritere en hverdag med kollektiv transport, så kan med klikke lige her.

2 KOMMENTARER

  • Katharina

    Mega fedt, at du sætter fokus på emnet! Det kan være at det inspirerer andre til at lade bilen stå en gang imellem 😊

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Cecilie

    Sejt en bilentusiast som dig tog udfordringen op. Jeg har boet i Aarhus i 4 år og har ikke haft bil noget af tiden. Og har familie i Silkeborg, Grenaa og på sydfyn, som jeg besøger.
    Og ja! Det ville virkelig være lækkert med en bil, særligt med turen til sydfyn, som min kæreste og jeg som tingene er nu låner mine svigerforældres 2. bil for at komme til.

    Jeg er lidt i tvivl om, hvilket regnestykke du har lavet for at bilen skulle være den billigste løsning dog.
    Anskaffelse, diverse afgifter og forsikringer, benzin eventuelle broafgifter løber op i væsentlig mere end den offentlige transport. Tænker der går MANGE år før bil-løsningen har tjent sig hjem og til den tid er det nok tid til at anskaffe en ny bil 😃

    For mig er bil en bekvemmelighed, jeg glæder mig til når studiet er færdigt, og så håber jeg at pengene rækker til en bil, som er klimavenlig 😊

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Jeg ved ikke helt, hvad jeg har rodet mig ud i...