Ugens 30 minutter #4

Ikke en, ikke to, men tre rekorder

trinetheodora-icaniwill-shorts-fitnessblogJeg har simpelthen haft den bedste træning i evigheder i dag! Det er kun min tredje træning denne uge – mere har jeg simpelthen ikke haft mulighed for – men kroppen har også trængt til lidt ro 🙂 Jeg har i et stykke tid efterhånden trænet præcis hvad, jeg har haft lyst til og hvornår, jeg har haft lyst til – det fungerer stadigvæk utroligt godt for mig. Den eneste ulempe er, at det tager mig noget tid at blive bedre til de enkelte ting, fordi jeg ikke har nogen struktur på min træning. Mit primære fokus ligger i øjeblikket på vægtløftning, og jeg har haft en utroligt succesfuld uge på den front!

I torsdags fik jeg min første rigtig PR i løftet “clean and jerk” på 55 kg. Jeg har været (meget) udfordret på min mobilitet og min skulder har ligeledes fortsat været et problem. Men en kombination af en ny opvarmningsrutine for den dumme skulder og et ryk på den mentale front, har resulteret i nogle virkelig gode løft.

I dag skulle jeg ligeledes ende ud med at lave 3 nye personlige rekorder! Om det er pga. alle hviledagene eller det fremragende selskab, jeg havde til træning i dag, ved jeg ikke; men jeg ved, at jeg startede opvarmingen ud med at lave 6 kipping pull ups uden pause. Det har jeg aldrig gjort før! Opvarmning så i øvrigt således ud:

3 runder á

6-8 pull ups
50 single unders
3 box jumps
30 sekunders handstand hold

Efterfølgende var der snatch på programmet. Det sværeste løft i vægtløftning efter min mening! Mit overhead squat er efterhånden blevet bedre, så jeg begynder endelig at mærke en fremgang 🙂 Progressionen til et dagsmax i snatch var:

1 pull + 1 snatch
1 snatch + 1 hang snatch
1 snatch

(herefter split jerks)

…jeg ved ikke rigtigt, hvor mange set, det blev til – men en del!

Jeg endte med at lave 45 kg i full snatch! For første gang greb jeg rendt faktisk i OH squat-positionen, fremfor bare at gribe den i power-positionen for så at squatte ned… bla bla, det bliver meget teknisk… Min pointe er, at dagens anden pr blev i snatch! Til sidst var der split jerk på programmet, og jeg endte med at løfte 60 kg, hvilket også er ny, personlig rekord! 🙂

Alt i alt havde jeg altså en virkelig succesfuld søndagstræning i dag! Det er fedt, når det lykkes. Og jeg glæder mig bare til at komme afsted til træning igen i morgen 🙂 Jeg håber også, at jeres træning går godt for tiden!

signatur

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Ugens 30 minutter #4