Det er pisseirriterende, når...

Hvornår har en blogger patent på sin idé?

IMG_7369Der er sindssygt meget konkurrence i blogverdenen. Jeg oplever det ikke så meget på tværs af kategorier, men mere internt. Hvem skriver først det gode indlæg? Hvem tager først et godt emne op? Hvem finder først på en ny type af indlæg? Hvem har hvilke samarbejdspartnere? Hvem har flest besøg? Hvem tjener flest penge? Nogen vil måske mene, at man som bloggere er kollegaer. Det er jeg fuldstændig uenig i; jeg mener helt klart, at vi er konkurrenter. Fordi det er sådan langt de fleste opfører sig! Det ville da være fint og dejligt, hvis vi alle sammen kunne bakke op om hinanden og ikke have så skidemeget ejerfornemmelse over indlæg, bloggens udseende(!) og vores (u)originale idéer. Mange bloggere får bare utroligt hurtigt ret ondt i røven. Men sådan er det nu en gang, og det kan jeg et eller andet sted godt forstå – men hvornår kan man som blogger tillade sig at tage patent på en idé?

Helt ærligt, så vil jeg sige, at en idé skal være rimelig fucking original, før man kan kalde sig ophavsmand. Det er vel også naturligt nok, at gode idéer adopteres og tilpasses af andre. MEN det er klart, at hvis man som blogger skriver et indlæg med inspiration fra en anden blogger, så er det god stil at smide et link. Og det er faktisk ikke så svært. Bare rolig, medblogger, dit link betyder ikke, at alle dine læsere dropper dig og skynder sig over til den, du linker til. Du skal ikke være bekymret for at blive skubbet ned på ranglisten af den grund….. Giv lige dine læsere en smule credit, hva?

De fleste bloggere er rigtig gode til at spotte, hvis nogen af konkurrenterne har snyltet lidt på deres idé. Og jeg mener, at man kan tillade sig at have et problem med det, hvis bloggeren: 1) ikke har linket til dit originale indlæg eller 2) hvis de har linket, men blot har kopieret dit indhold. Med kopiering mener jeg, at de ikke har bidraget med noget nyt aspekt eller en videreudviklet på din oprindelig idé, men nærmest har refereret det oprindelige indlæg. Jeg synes, det er helt vildt dårlig stil, hvis man skriver alle sine indlæg med udgangspunkt i andres, og det er mindst ligeså meget kopiering som punkt 1.

Jeg kan ikke komme med et eksempel på en idé, som er så original, at man som blogger kan tillade sig at have patent på den. Og hvis jeg havde et forslag, så havde jeg nok skrevet indlægget om denne revolutionerende idé 😉 Det er klart at bloggere i samme kategori vil skrive om mange af de samme emner, men grænsen mellem inspiration og kopiering er hårfin – og et link er altså ikke nødvendigvis nok. Det er ikke svært at skrive indlæg så længe man er inspireret, men det er svært hele tiden at få idéerne til at drive blog – og nok netop derfor kan det gå en blogger meget på, hvis andre “lever” af andres idéer. Og vi snakker ikke om en ny dyb tallerken, for hvis vi gjorde, så er mit indledende spørgsmål let at besvare… Vi taler derimod om de små idéer; de idéer, som driver bloggen til hverdag.

Hvad mener I? Hvornår er en idé så original, at man kan kræve en form for patent på den? Hvor går grænsen mellem indlæg, der er inspireret eller kopieret fra andre?

Trine Theodora X

Follow on BLOGLOVIN’ // FACEBOOK // INSTAGRAM

2 KOMMENTARER

  • Stine

    Sin egen mening på en sag – fx hvordan planlægger jeg min uge indlæg er jo ret alment. Men hvis man fx begynder er indlæg omkring fitness sprog dagen efter dit indlæg er det vel nærmest kopiering.
    Men når det er sagt, så skelner jeg som læser altså ikke rigtig mellem hvem der er ophavsmand. Jeg læser de blogs, hvor jeg synes jeg finder inspiration og ellers kan identificere mig med de emner og problemstillinger der tages op. jeg elsker dit kritiske syn på sager, åbenhed og ærlighed og at tingene ikke pudses og poleres som glansbillede. Så tænker på ingen måde at ens indlæg kan “koste” læsere. Mere hvem man er. Jeg falder fra når tingene er det samme og og det samme. Om det så er blog eller insta. 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Cecilie

    Super interessant emne at tage op 🙂
    Set ud fra det forretningensmæssigeperspektiv er vi konkurrenter, men personligt ser jeg jer altså også som kollegaer.

    Jeg har godt bemærket, at der blandt nogle bloggere er lidt negative vibes, men generelt synes jeg faktisk at stemningen er god blandt os (måske jeg bare er naiv)

    Jeg synes faktisk at folk er blevet bedre til at linke til andre bloggere, og det er bestemt også på sin plads. Det er super god stil, at linke til den blogger, hvis indlæg man er blevet inspireret af, såfremt indlægget minder meget om hinanden. Som du siger skriver er det en hårfin balance, og vi skriver om ca. De samme emner allesammen 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Det er pisseirriterende, når...