Bagsiden af medaljen...

How to: Do hitch hiking

blafferJeg har simpelthen fået revolutioneret min verden. Jeg har hitch hiket (dansk: blaffet) hernede i New Zealand i stor stil, noget, som jeg aldrig havde troet jeg skulle komme til. Jeg har altid forbundet det at blaffe med typer, som jeg egentlig ikke havde lyst til at møde. Været lidt bange for det, troet at jeg ville blive kidnappet og dø og alt det der… MEN forhelved, hvor er det bare sjovt!

Det fede ved at blaffe er, at man møder mennesker, som man ellers ikke ville have mødt, man kommer fra A til B på en alternativ måde, man tager chancer og bedst af alt – det er gratis. Det er nemlig (den uskrevne) regel; at man ikke betaler for at få et lift. Og når man allerede er ruineret efter 5 måneder i New Zealand, så sparer man hvor man kan – og der er mange penge at spare på transport!

Det er selvfølgelig forskelligt fra land til land, hvor nemt det er at blaffe – og hvor sikker det er. New Zealand er dog eftersigende et af de bedste og sikreste lande at blaffe i. Og det er virkelig nemt, specialt på nordøen, hvor 80% af befolkningen bor 😉 Fun fact – ud af 4,5 millioner indbyggere i New Zealand bor kun 600.000 på sydøen!

Jeg er blevet præsenteret for hitch hiking af min skønne roommate, Bine, som har blaffet ret meget – også i Danmark. Hun skrev en masse råd ned til mig, og dem vil jeg dele med jer! Jeg var nu engang lidt skeptisk, ville det nu virke? Til det kan jeg kun sige; at ja, det gør det 🙂 Også i den grad.

Så her kommer 14 gode råd til at blaffe:

  1. Vær præsentabel – iklæd dig ikke kun sort tøj
  2. BRUG TOMLEN, den virker!
  3. Lav et skilt med enten et konkret sted eller en retning (jeg skrev fx konkret Tauranga, da jeg skulle fra Hamilton, men har kun brugt ‘South’ nede på sydøen)
  4. Følg med i hvor I er, så du er sikker på at være på rette vej
  5. Vær ikke bange for at sige hvad DU vil, vær specifik og konkret med, hvor du gerne vil sættes af. Og husk, at du altid kan bede dem stoppe bilen og stige ud!
  6. Hav tænkt over, hvor du gerne vil sættes af (fx er det en god idé at blive sat af lige efter en by, hvis du skal videre fra den by af, så du ikke ender i centrum, hvor det er langt sværere at få et lift fra; alternativt lige inden en by, så du fortsat er på hovedvejen)
  7. Sørg for at stå et sted, hvor bilerne kan se dig før de kører forbi
  8. Sørg for at stå et sted, hvor bilerne nemt kan holde ind
  9. Sørg for at stå et sted, hvor bilerne ikke har for meget fart på
  10. Vær snakkesaglig og smilende; du får et lift, de får selskab
  11. Snak altid med chaufføren før du sætter dig ind. Sørg for at spørge hvor DE skal hen, før du fortæller hvor DU skal hen
  12. STOL PÅ DINE INSTINKTER! Får du et dårligt vibe, så sig nej tak
  13. Forsøg altid at få så lange lift som muligt (tommelfingerregel: min. 30 minutter), medmindre du står et dårligt sted og liftet kan køre dig til et bedre sted
  14. Ha’ det sjovt med det! Og fortvivl ej, hvis der går lidt tid – det næste lift er lige om hjørnet 😉

southIndtil nu er jeg virkelig begejstret for hitch hiking, selv da vi i går skulle gå 5 km ud til Franz Josef Glaciers, stak vi bare tomlen ud og vupti – så blev vi kørt begge veje. Det er slet ikke så dumt 😉 Vi har desuden blaffet hele vejen gennem sydøen, og det er gået over al forventning. Vi har fået rigtig gode, lange lifts og er blevet kørt lige til døren.

Og selvom man føler sig som jordens største idiot, når man stiller sig med papskilt og tomlen ude første gang, så er det virkelig fedt. Det er spændende, sjovt og overraskende nemt. Jeg kommer helt sikkert til at gøre meget mere i blaffing derhjemme også – første projekt må være Aarhus til København 😉 Og hvem ved, måske man skulle teste det ned igennem Europa også 😉

Ellers kan jeg anbefale denne hjemmeside, der giver råd til hvor det er godt at blaffe fra og til over hele verden, hvor man skal stå, tips og ideer. Hvad med jer? Er det nogle af jer, der har erfaringer med at blaffe (gode/dårlige?), eller som har overvejet at kaste sig ud i det? Del endelig – og spørg endelig, hvis der er noget, I gerne vil have uddybet 🙂

xxx Trine Theodora

   

2 KOMMENTARER

  • Laura

    Jeg tomlede for nylig fra Kolding til Sorø, for at spare en søndagsbillet på 250 kr. Jeg kom hjem på 2,5 time. Ligeså lang tid som det havde taget med bus og tog.
    Folk er søde, man skal bare have god tålmodighed og bevare modet i DK, da der nemt kan gå lidt tid i mellem liftene, men så når folk stopper er de super flinke! 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Sådan! Hvor fedt 🙂 det skal jeg helt sikkert også til at gøre mere i derhjemme! Fedt, at du lige sparede billetten – det er jo bare så dyrt at tage toget i Danmark altså…

      / Trine Theodora

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Bagsiden af medaljen...