Jul? Nu?

Her går det godt

Ej men altså, det er 14 dage siden I sidst har hørt noget fra mig, hvilket jeg tror er den længste periode mellem blogpost nogensinde… Siden sidst har jeg været i Australien, hvor jeg brugte tiden i Sydney, Surfer’s Paradise og Byron Bay. Jeg hyggede mig helt vildt, men havde egentlig mest brugt for bare at slappe af på stranden efter at have rejst rundt i New Zealand. Det kan godt være hårdt at flytte sig fra sted til sted konstant over en længere periode, og det er sgu trættende at slæbe rundt på ens rygsæk dag ud og dag ind. At det er det hele værd – det er en anden snak!

Circular Quay - Harbour Bridge og Sydney Opera House

Circular Quay – Harbour Bridge og Sydney Opera House

4

Darling Harbour – flot julepynt, hva? 😉

Jeg kan faktisk virkelig godt li’ Sydney, det er en skøn by og det var også kun her, jeg legede turist bare en lille smule.. Jeg ville gerne have haft en måned eller 6 uger i Australien, så jeg kunne have startet i Melbourne og rejst hele vejen op til Cairns 🙂 det må blive næste gang, jeg kommer ned på de kanter!

En anden ting, der mirakuløst skete i det jeg begyndte at skulle ha’ bikini på hver dag, var at jeg igen blev opmærksom på, hvad jeg propper i hovedet. Jeg skal ikke lægge skjul på, at jeg har taget på (ja ja, jeg lagde jo godt ud da jeg først ankom til New Zealand, men tingene ændrer sig… haha), og jeg glæder mig også til at komme hjem og få styr på situationen igen! Jeg begyndte dog i dagene i Australien at spise sundere igen og spise færre småkager. Det kommer helt af sig selv, når der er knap 30 grader og man vader rundt i bar mave hele dagen 😉

3Den gode stil har jeg fortsat i Thailand også, hvor jeg befinder mig nu. Jeg startede med 3 dage i Bangkok, hvor jeg fik gået en masse rundt og udelukkende spiste lækker thaimad. I Bangkok var der kvalmende varmt, så det nedsætter også appetitten helt automatisk.. for mig i hvert fald. Jeg havde nogle virkelig gode dage i Thailands hovedstad, nød at være tilbage i landet hvor alting skal forhandles og debateres, nød de billige massager, maden, stemningen i Bangkok… Efter et par dage var jeg dog klar til at hoppe på bussen og rejse ned til Koh Tao, hvor jeg har været den sidste lille uges tid.

Golden Mountain

Golden Mountain, Bangkok

Skybar, State Tower, Bangkok

Skybar, State Tower, Bangkok

Det eneste jeg (stortset) har foretaget mig på Koh Tao er dykning. Dykning, spist pad thai og taget sol. Det er for lækkert. Jeg er blevet helt bidt af dykning, og har bare lyst til at blive her og udvidet CV’et på dykkerfronten! Det kommer der lige et par andre indlæg om, og så vil jeg slutte af med et lille selfie, der er taget med min selfie stick (JA!!!!) – den fungerer helt lækkert, når man rejser alene 😉 Og man er ligeglad med at ligne en fucking idiot….

8Håber ikke december er alt for hård ved jer derhjemme, og vi ses om 6 dage!

xx Trine Theodora 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Jul? Nu?