Beretning fra DM i styrkeløft

Hakuna Matata ★ Er du bange for at ramme et plateau?

IMG_7266Et af de råd, som jeg oftest støder på i forhold til at bevare ens motivation med træningen, er dét at sætte mål. Det synes jeg som udgangspunkt er en rigtig god idé, og jeg bliver også selv ret motiveret af at have et mål at arbejde hen imod. Det kan fungere virkelig godt, særligt hvis man ikke rigtig ved, hvorfor man gør, hvad man gør. Der er ingen tvivl om, at hvis man gør noget uden et formål, så vil gnisten ofte også slukkes relativt hurtigt.

Men jeg ser også en konflikt i, at man hele tiden er på udkig efter et nyt mål, en ny træningsøvelse eller en ny diæt, fordi man på den måde hurtigt kan glemme at være i nuet. Jeg tror, det er rigtig vigtigt at øve sig i at være i nuet og sætte pris på hvad man har, hvad man kan, og hvad man allerede har lært. Jeg mener ikke, at man skal være bange for at være i nuet med ens træning. Eller i ens livet helt generelt for den sags skyld.

Jeg har i efterhånden i nogle år hele tiden trænet hen imod noget. Hen imod et mål af den ene eller den anden slags og for første gang i lang tid, så kan jeg bare være i nuet med min træning. Træne hvad jeg har lyst til, når jeg har lyst til uden at være styret af en eller anden form for plan.

Husk på, at det er ikke farligt at ramme et plateau i ens træning! Det er klart, at man skal nyde processen, men man skal også nyde, når det hele er blevet en vane. For et plateau kan jo betyde, at træningen endelig er blevet netop dét; en vane – en livsstil, noget som man nyder at have i sin hverdag, og det bør man se som et privilegium.

Det er klart, at man skal selvfølgelig sørge for at udfordre sig selv, ændre i ens øvelsesvalg, ens program, ens plan for at rykke sig. Men man skal heller ikke være bange for at være i nuet. Og husk nu at nyde øjeblikket.

Hakuna Matata!

XXX

Follow on BLOGLOVIN’ // FACEBOOK // INSTAGRAM

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Beretning fra DM i styrkeløft