Guide: Sweet potato fries

Jeg elsker virkelig pomfritter og har efterhånden prøvet at lave dem selv ret mange gange. Det er dog relativt nyt for mig at anvende sødekartofler, og det er da en kæmpe fejl! De smager virkelig lækkert, synes jeg, men de kan være svære at få bare nogenlunde sprøde, men jeg plejer at gøre sådan her:
1. Tænd først ovnen på 225 grader varmluft.
Sørg for at skære din sødekartoffel i tynde stave! Jeg skærer den først i to halve (på langs), hvorefter jeg tager hver halvdel og skærer i yderligere to halve, så jeg har fire flade stykker. Hver “plade” skærer jeg så i 3-4 fritter.
Fordel sødekartoflerne jævnt på en rist med bagepapir. Herefter hældes en smule olie ud over fritterne og de krydres med salt, peber og hvad hjertet ellers begærer (husk de er meget søde i sig selv).
Fritterne skal have ca. 30 minutter (vend dem rundt en enkelt gang undervejs) og må gerne tage godt med farve. Hvis de efter 30 minutter stadig ikke ser nogenlunde sprøde ud, så sæt din ovn på grill i ca. 5 minutter 🙂
Trine Theodora X
Follow on BLOGLOVIN’ // FACEBOOK // INSTAGRAM
Ingen kommentarer endnu