Det er for vildt

Goodbye, my love

Lookout til smukke Mount Cook (New Zealands højeste bjerg)

Lookout til smukke Mount Cook (New Zealands højeste bjerg)

Jeg ved egentligikke helt hvad jeg gerne vil sige. Jeg er i dag fløjet ud af New Zealand, og det er faktisk lidt svært at forholde sig til. Jeg tror ikke helt, at det er gået op for mig endnu, at jeg ikke kommer tilbage lige foreløbigt. Jeg kan mærke, at jeg er trist i dag, og at der ikke skal meget til at slå mig ud af kurs. Det er svært at forklare, hvor stor betydning landet og alle dem, jeg har mødt på min vej har fået for mig, og det er svært at beskrive den følelse, jeg sidder tilbage med efter at være fløjet ud.

Det lyder måske helt åndssvagt, det lyder jo nærmest som om, at jeg har fået knust mit hjerte eller et eller andet? men jeg var også blevet forelsket. I New Zealand. I alt ved landet, kulturen, sproget, folkene, i fællesskabet, i oplevelserne? Og fra det ene øjeblik til det andet, så er jeg der ikke længere. Jeg er på ingen måde klar til at sige farvel, der er faktisk ikke noget, jeg har mindre lyst til. Jeg savner det allerede.

Jeg sidder lige nu på Bondi Beach i Sydney på det hyggeligste, mest laid back backpackers og ved ikke helt, hvad jeg skal gøre af mig selv. Jeg tror bare, at jeg skal give mig selv lov til at affinde mig med situationen i dag. Senere i dag skal jeg mødes med min veninde, Daniella, og vi skal have færdiggjort planen for turen her i Australien. Jeg har begrænset tid her, så min tur kommer til at foregå mellem Sydney og Brisbane, og jeg er helt overbevist om, at det bliver total fedt at hænge ud her! Ingen tvivl om det. Jeg er også all in fra i morgen, og så må jeg lige komme ind i kampen. Helt ærligt, det er jo ikke fordi jeg allerede er på vej hjem til kold og kedelig vinter i Danmark lige nu, vel?

Når jeg er færdig med Aussie, så flyver jeg til Thailand. Jeg har et par dage til at hænge ud i Bangkok, hvorefter jeg rejser ud på Koh Tao og tager dykkercertifikat. Koh Tao skulle eftersignende være ét af de bedste steder at gøre det, og jeg glæder mig helt vildt! Jeg er spændt på, hvordan jeg har det med at være under vandet på den måde ? fordi umiddelbart er jeg faktisk ikke ret vild med at have hovedet under vand 😉 Jeg et par uger i Thailand til at tanne, dykke, forhåbenligt ramme et Full Moon party på Koh Phanghan og ellers lade batterierne alt det op, som jeg kan, inden jeg kommer hjem til jul og hverdagen starter igen.

Men Trine, savner du slet ikke din familie og venner? Sorry to say it, nej, det gør jeg egentlig ikke. Ikke nok til at det overskygger sorgen over at skulle væk fra New Zealand i hvert fald. Jeg har slet ikke været væk hjemmefra længe nok til at have hjemve ? det eneste jeg kan sige er, at jeg har nedtur over, at jeg ikke skal være væk i et år. Det har været et fuldstændig fantastisk udenlandsophold, og jeg havde aldrig troet, at jeg skulle være så ked af at skulle afsted. Det har overgået alle de forventninger, jeg har haft og på nogen måde kunne ha?.

Jeg har sagt farvel til New Zealand, siger hej til Aussie og Thailand ? og så varer det ikke længe, før jeg kommer hjem igen. Jeg er spændt på, hvordan det bliver. Begynder så småt at forberede mig på at skulle svare på de samme spørgsmål en milliard gange 😉 Og faktisk, så ved jeg ikke helt, hvad jeg skal svare, når jeg bliver spurgt om hvordan det var i New Zealand, fordi det var bare? ja, fuldstændig ubeskriveligt.

Just before sunset on the top of Queenstown Hill

Just before sunset on the top of Queenstown Hill

xx Trine Theodora 

   

2 KOMMENTARER

  • Maria

    Årh lyder som om du har haft en fantastisk tur! Har selv været på udveksling 2 gange dog kortvarigt, men skal helt sikkert noget lignende igen, hvis muligheden er der. 🙂

    Af ren nysgerrighed – har du stadig en kæreste? Jeg tænker det må være svært, at være ude at rejse i så lang tid uden at se hinanden. Hvertfald noget som bekymrer mig lidt, da jeg overvejer at blive aupair og være væk i 1 år.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Hej Maria, jeg har fuldstændig misset din kommentar! Jeg beklager.
      Jeg kan godt forstå, at du vil gribe muligheden igen, hvis den byder sig.

      Nej, det har jeg ikke, der var mange ting, og det var helt klart ikke afstanden, der var den afgørende faktor – men et år er ret lang tid. Måske du skal inviterer ham med? 🙂

      Glædelig jul.

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Det er for vildt